2019 Menu

Den 2den Amerikanske Revolutions/Borgerkrig 6
af Rick Joyner.

Selv et overfladisk studie af historien afslører, at mange af de spørgsmål, som den amerikanske revolutions- og borgerkrig blev udkæmpet over, ikke er afgjort. Disse spørgsmål har fortsat været konfliktpunkter i vores land. Mange af spørgsmålene har udviklet sig og er ikke i nøjagtig samme form, men grundlæggende handler vores nuværende kamp fortsat om uafhængighed, frihed, frihed fra den undertrykkende regerings trældom og lige retfærdighed under loven – for alle.

Hvordan passer dette med den næste Store Opvågning [Vækkelse], som så mange har profeteret, inklusive mig selv? Den første store opvågning [vækkelse] gik forud for uafhængighedskrigen. Den anden store opvågning [vækkelse] gik forud for borgerkrigen. Det er let at se en direkte sammenhæng mellem budskaberne fra disse Store Opvågninger [Vækkelse] og hvordan de antændte disse krige. Deres lys blottede mørket i en sådan grad, at det ikke længere kunne tolereres. Ligeledes forårsager lyset, der allerede afsløres fra den fremkommende Opvågning i denne tid, stor ophidselse i vores land. Spørgsmålene har ændret sig på mange måder, men de er dybest set de samme, der blev kæmpet om i revolutions- og borgerkrigen.

Nogle historikere konkluderede, at den amerikanske revolution begyndte, da George Whitefield blev forbudt at prædike i Church of England og begyndte at prædike på åbne marker for almindelige mennesker. Dette var i 1730'erne, næsten et halvt århundrede før uafhængighedskrigen, men nogle gange tager sæd et stykke tid om at spire, spire og bære frugt. Så hvordan såede lyset, som Whitefield bragte, kimen til amerikansk uafhængighed?

Whitefield begyndte at prædike for almindelige mennesker i en by med kulminearbejdere, der blev anset for at være ringe. De anså sig selv for uværdige til overhovedet at have en kirke i deres by. Til chok for alle, der hørte Whitefield, især disse minearbejdere, begyndte han at erklære, at de var den sande kongelige på jorden – "det kongelige præstedømme," hvis de gav deres liv til Kristus og fulgte ham. I datidens klassefølsomme England var dette chokerende revolutionært.

Disse ringe minearbejdere kunne ikke overskue at få lov til at komme inden for synsvidde af den kongelige familie, men Whitefield fortalte dem, at hvis de var i Kristus, var de af endnu højere kongelig statur end den britiske kongefamilie. Dette frø blev læren om, at "alle mennesker er skabt lige", og at hvem vi er i ånden, i forhold til Kristus, er vigtigere end nogen jordisk, menneskelig slægt. Som apostlen Paulus skrev, skal vi derfor ikke længere dømme mennesker efter kødet – efter det ydre – men efter Ånden. Som Martin Luther King, Jr. senere parafraserede dette, havde han en drøm om, at vi ikke ville dømme hinanden efter vores hudfarve, men efter indholdet af vores karakter. At vi ville være en nation, hvor dette er sandt, den ægte "amerikanske drøm" og en, som himlen har givet os.

Så Whitefields budskaber antydede, at den fattigste minearbejder, der fulgte Kristus, var af højere statur end jordiske kongelige. Disse minearbejdere gav deres liv til Ham i tusindvis. Snart havde Whitefield, som havde fyldt mange kirker med de hundreder, der søgte at høre ham, nu problemer med at finde felter store nok til at rumme de tusinder, der søgte at høre dette budskab. Det var ikke kun Whitefields bemærkelsesværdige evne som taler, der tiltrak publikum, men også et grundlæggende aspekt af evangeliet, som i århundreder ikke havde været så formuleret. Endnu en gang "lod de fattige evangeliet forkynde for dem.“ Der er intet på jorden så revolutionært som Jesu Kristi evangelium. Når det forkyndes, er revolution uundgåelig – selv hvor det allerede hævdes at være kristen.

Da Whitefield bragte dette budskab til kolonierne, der så ophøjede "den almindelige menneske", voksede folkemængderne til titusinder. Mange af hans skare var større end befolkningen i de byer, hvor han prædikede. Folk ville rejse i dage eller endda uger for at høre ham. De kørte deres bil red på deres muldyr og heste og gik endda for at høre den store evangelist, da det blev offentliggjort, at han ville være i en bestemt by på en bestemt dato.

Whitefield prædikede også i ydmyge, små kirker. Han så ikke ud til at respektere mennesker eller mængden. Nogle af disse små møder kan have haft lige så stor indflydelse på nationens skæbne som de større. Da han talte i Polegreen Church lige nord for Richmond, Virginia, blev den lille kirke med mindre end hundrede mennesker senere kendt som "revolutionens livmoder."

Nogle, der sad i det lille publikum, var bestemt til at blive kaldt nationens fædre. Patrick Henry var en af dem. Han boede kun få hundrede meter fra Polegreen-kirken, men passionen for frihed, der blev født i ham den dag, ville snart sætte ild til nationen.

Igen, den vigtigste sæd, der spirede og blev en revolution, var evangeliet, der ophøjede den almindelige mennesker til at være sønner og døtre af Kongernes Konge. Dette var sæden, der blev budskabet om, at "alle mennesker er skabt lige." Dette førte til det hidtil uanede koncept, at regeringen eksisterede for folket og ikke omvendt.

I verden på det tidspunkt var der intet andet sted og ingen anden regering, der overvejede dette koncept. Dette var grundlaget for det, der kaldes "amerikansk exceptionalisme." At være exceptionel betyder ikke nødvendigvis bedre, men blot anderledes. I dette tilfælde var det bedre. Den amerikanske republik blev undtagelsen for enhver anden regering i verden.

Dette er grunden til, at mange historikere mener, at den første store opvågning var begyndelsen på den uafhængighedskrig. Uafhængighedskrigen vandt dog ikke denne frihed for alle og resulterede ikke i, at alle mænd blev behandlet ens. En hel klasse af mennesker blev stadig behandlet værre end de kulminearbejdere, som Whitefield først havde prædiket dette budskab for. Dette gjorde en endnu mere ødelæggende krig nødvendig, og revolutionen fortsætter den dag i dag.

Ugens Ord 7
OP