2019 Menu

Den 2den Amerikanske Revolutions/Borgerkrig 50
af Rick Joyner.

"Missionsbefalingen" skulle gøre alle nationer til disciple, ikke kun enkeltpersoner. Dette discipelskab er defineret som at lære dem at overholde alt, hvad Jesus befalede. Dette er ikke kun en uudgrundelig stor opgave, det er en umulig opgave. Han befalede mange ting, som er umulige for os, for at vi skulle få brug for ham. Vi skal altid huske på, at intet er umuligt med ham, og han forventer ikke, at vi gør noget uden ham. Det eneste, han leder efter, er villige partnere, som vil sætte deres lid til og afhængighed af ham. Når vi ser noget umuligt, som Gud har kaldet os til at gøre, skal du vide, at dette er stedet, hvor vi vil se mirakler.

Så søger vi at gøre vores land til en kristen nation? Absolut – uden undskyldning og uden kompromis. Bibelen lærer dette, og historien bekræfter det. Overvej dette om vores historie: Efter opdagelsen af "den nye verden" vendte de sydeuropæiske nationer, der søgte at kolonisere den, helt mod Central- og Sydamerika, hvor guld og skatte var blevet fundet. Dette efterlod Nordamerika uopkrævet og åbent for de nordeuropæiske nationer, såsom Storbritannien, Tyskland og hollænderne. For at etablere en koloni skulle et charter udstedes af landets regering. Charteret til den første engelske koloni i Nordamerika var "til udbredelse af den kristne religion." Da de første engelske kolonister landede ved det, der nu er Virginia Beach, plantede de et kors i sandet og bad denne bøn:

Vi dedikerer herved dette land, og os selv, til at nå folket inden for disse kyster med Jesu Kristi evangelium og for at oprejse gudfrygtige generationer efter os, og med disse generationer tage Guds rige til hele jorden. Må denne indvielsespagt forblive for alle generationer, så længe denne jord består, og må dette land sammen med England være evangelister for verden.

Vi ser i Skriften, at Herren lægger stor vægt på dekreterne fra dem, der har myndighed på jorden, selv med hedenske konger som Nebukadnezar, Kyros og andre. Dette skyldes, at "himlen er Herrens himmel, men jorden har han givet i menneskenes børns hænder" (Salme 115:16). Af denne grund accepterer Herren vores dekreter og forpligtelser og behandler dem som højtidelige.

Vi ser også på steder som 4 Mosebog 16:38 og 18:19, at de ting, der er indviet til Herren, er hellige og ikke kan bruges til profane formål uden alvorlige konsekvenser. Fordi vores nation blev dedikeret til Herren med det formål at dele hans evangelium "til verden" af dem, der havde autoriteten til at udfærdige dette dekret, forbliver og vil dette altid være vores hovedformål.

Ved den brændende busk blev Moses vist konsekvenserne af at kaste vores kald ned. Han fik besked på at kaste sin stav, som repræsenterede hans kald, til jorden. Da han gjorde det, blev det en slange og jagtede ham, indtil han tog den op igen. Det samme sker for enhver person, enhver kirke og enhver nation, der søger at forkaste deres kald – den vil blive til en slange og jage dem, indtil de samler den op igen.

En af de vigtigste ting, vi skal gøre for at forberede os på den nulstilling, der kommer i form af endnu en revolutions-/borgerkrig, er at beslutte, at vi vil tage dette mandat op igen som en nation – og at vi aldrig igen vil kaste det ned. Vi er ikke en efterfølgende-kristen nation, men en kristen nation, og det vil vi være til enden. Ligesom Israel havde mange afvigelser fra sin hensigt – og altid betalte prisen for trældom til nationerne omkring dem – har vi også haft vores egne frafald og tider, hvor vi vendte os fra Gud for at følge de hedenske nationer. Dette har altid ført til forfærdelige konsekvenser.

Alligevel, da folket råbte til Gud, var han trofast til at sende profetiske røster, vækkelser og opvågninger for at vende os tilbage til ham. Nu er tiden inde til at råbe til ham om at vende vores nation tilbage til vores ultimative formål, og at han sender os kloge, gudfrygtige ledere, som vil hjælpe med at holde os på den vej, vi er blevet kaldet til at følge.

I skrifterne fra grundlæggerne og mange andre ledere siden dengang finder vi, at de forstod, at Den Amerikanske Republik var en kristen nation, og de undskyldte ikke for det. De besluttede også, at ingen bestemt strøm inden for kristendommen ville være i stand til at dominere, og at denne religionsfrihed var kernen i alle vores friheder.

De fastholdt også med rette, at de af andre trosretninger ville blive behandlet med respekt, have frihed til at udøve deres tro i overensstemmelse med deres samvittighed og ikke blive straffet eller diskrimineret i henhold til dette lands love. De forstod, at der ikke kunne være nogen sand religion under tvang, og der kunne ikke være nogen sand tilbedelse uden friheden til ikke at tilbede. Dette er også et kerneprincip for, hvem vi er kaldet til at være – stedet, hvor der er FRIHED og RETFÆRDIGHED for ALLE.

Jesus prædikede omvendelse, fordi Guds rige var nær. Han ønskede, at folk fulgte ham på grund af lyset, ikke af frygt eller forsøg på at undslippe deres hårde liv. Når han bliver løftet op, vil alle blive draget til ham. Det er det vigtigste, der vil resultere i, at det vigtigste bliver opnået i vores liv, vores kirker og vores nationer – Jesus bliver løftet op.

Ugens Ord 51
OP