2019 Menu

Den 2den Amerikanske Revolutions/Borgerkrig 32
af Rick Joyner.

Det første skridt i at løse et problem er at identificere det. Det andet trin er at forstå det. At give andre skylden for et problem er ikke måden at løse et problem på, men vi skal muligvis identificere de ansvarlige, og hvordan de forårsagede det, så vi kan forstå det. Vi skal gå dybere i forståelsen af vores nationale kriser og de ansvarlige for dem for at vide, hvordan vi løser dem. Dette er dog ikke kun for at tildele skylden. Vores mål er at finde løsninger, der hjælper os til ikke at begå de samme fejl igen.

Der er nu tre store kriser, der truer vores republiks sammenbrud. Det første, vi har berørt - det er, hvad Jefferson kaldte "retligt tyranni." Dette kom fra den dømmende afdeling, der tilraner sig autoritet, det ikke var tildelt i forfatningen. Dette "missionskryb/en mission, ud over dets oprindelige omfang, fokus eller mål" fra retsvæsenet er nu øget i den grad, at det effektivt kan kontrollere eller lamme resten af regeringen. Ingen regering kan holde længe med et retsvæsen, der gør, hvad vores er begyndt at gøre.

For nylig har føderale dommere overtaget autoriteten til at annullere eksekutivordrer fra præsidenten og endda lovgivning fra kongressen. Dette er en klar overtrædelse af "magtsadskillelsen" i forfatningen og har for nylig krydset grænsen fra retligt tyranni til retsanarki. Et godt eksempel er de nylige præsidentielle bekendtgørelser om immigration.

Hvorvidt vi er enige i præsidentens ordre eller ej, er ikke sagen. Dette er noget langt mere alvorligt: Det drejer sig om en autoritet, der klart er givet til præsidenten og kongressen i forfatningen. De dommere, der for nylig satte ophold på præsidentens bekendtgørelser om immigration, citerede ikke nogen lov eller forfatningen som grundlag for deres handlinger; de var simpelthen uenige i præsidentens politik. Præsidentens autoritet i dette er klar i forfatningen og blev inkluderet i en lovgivningsmæssig statut til lov af Kongressen. Alligevel erklærede disse dommere ved deres handlinger, at deres meninger var over præsidentens, kongressens og forfatningens autoritet.

Tænk på konsekvenserne af at tillade denne overtagelse af autoritet over de to andre grene af regeringen og forfatningen, hvis den ikke konfronteres og nedlægges. Der er over fem hundrede føderale dommere. Hvordan kunne enten præsidenten eller kongressen fungere, hvis nogen af disse dommere besluttede at annullere en handling eller lov, som de var uenige i? Konservative dommere kunne blokere liberale handlinger, og liberale dommere kunne blokere konservative handlinger, og intet kunne gøres af den udøvende eller lovgivende afdeling. Dette er gået langt ud over det juridiske overgreb og er blevet til vanvid.

Som Don Brown påpegede, hvis denne form for retsvanvid bliver stadfæstet som acceptabel, kan der være en stor krise i verden. Den øverstkommanderende – præsidenten – kunne beordre afsendelse af et hangarskib for at imødegå krisen, og en enkelt føderal dommer kunne blokere den. Denne dommer kunne blokere det med noget så dumt som luftfartsselskabets mulige negative indvirkning på miljøet. Det er blevet så skørt.

I henhold til forfatningen har selv højesteret ikke bemyndigelse til at blokere handlinger fra kongressen eller præsidenten. Højesteret er ikke "landets højeste lov, forfatningen er. For at domstolene skal have truffet de handlinger, de har, er de i strid med forfatningen og deres ed om at forsvare den, og de bør omgående stilles i retten. Det er ikke sket på grund af uduelig lederskab i kongressen, som alene har myndigheden til at stille en rigsretssag.

Så Retsvæsenet er faldet til det retlige tyranni, som Jefferson og andre Grundlæggere af USA betragtede som den største trussel mod republikken. De stemmer, der har rejst sig for at udfordre dette uholdbare overgreb, er hurtigt blevet knust. Et eksempel er Tom DeLay, den tidligere republikanske kongres pisk, [ en der opretholder kommunikationen mellem partiets ledelse og dets medlemmer]. Da han begyndte at udtale sig om dette retlige tyranni, blev han tiltalt under en lov, der ikke engang eksisterede. På grund af dette blev han tvunget til at træde tilbage fra huset, og det tog ti år og over ti millioner dollars at rense hans navn.

Vi tror måske, at det ikke sker i vores land, men det er det, og værre ting udspiller sig nu. Retsligt tyranni er den mest overhængende trussel mod enhver frihed, vi har, men der er en anden krise, som også er ved at vælte regeringen. Det er den anden store trussel, som grundlæggerne advarede om ville være en trussel mod republikken, og vi vil dække dette i næste uge.

Når vi ser på den alvorlige situation, vores land har været i, skal du altid huske på, at vi har et kongerige, der ikke kan rokkes. Af denne grund må vi møde enhver krise med beslutningen om at: 1) stå fast, 2) se op og 3) glæde os over, at vi har fået den ære at stå for vores konge i disse tider.

Ugens Ord 33
OP