2019 Menu

Den 2den Amerikanske Revolutions/Borgerkrig 22
af Rick Joyner.

Før jeg graver dybere ned i, hvad der sker, og hvorfor det fører til den anden amerikanske revolutions-/borgerkrig, vil jeg indskyde et par ting, som vi skal gøre med det samme for at være forberedt på, hvad der udspiller sig.

Det vigtigste, vi kan gøre for at blive positioneret og forberedt på det, der udspiller sig, er at finde vores plads på Herrens legeme, kirken, og fungere i den. Jeg har prædiket dette i årtier, men jo længere vi venter med at gøre det, jo sværere vil det være at gøre det, og konsekvenserne af ikke at gøre det vil snart blive større. At vide, hvad der er ved at ske, vil ikke hjælpe os, hvis vi ikke er på det rigtige sted og gør det, vi blev kaldet og skabt til at gøre.

Kirken er stadig langt fra, hvad den er kaldet til at være. Der er brug for store forandringer, og store forandringer er på vej. Men de, der venter på, at forandringen kommer, før de forsøger at være en del af den, vil være i fare for at være i selskab med de tåbelige jomfruer, der ventede for længe. De, der vil spille en vigtig rolle på hans legeme, skal være en del af den proces, hvorved leegemet bliver, hvad den kaldes til at være.

For at imødegå denne verdens ånd, der bringer mørket, må vi bevæge os i en modsat ånd. Vi må modstå det voksende had ved at vokse i kærlighed. Vi må modstå angsten og frygten ved at forblive i Guds fred og vokse i troen. En af de primære måder, vi modvirker den splittelse, der vokser i landet, er at vokse i enhed med Herren og hans folk. Det er ikke muligt at blive ordentligt forbundet med Herren og ikke også være ordentligt forbundet med hans legeme.

Et grundlæggende krav for at vokse i en ånd af enhed, er at lære at løse stridigheder, meningsforskelle og ordstrid i den rigtige ånd. Kirken er et af de primære steder, vi er kaldet til at lære dette. Dem, der forlader kirken, fordi de blev fornærmede, er som regel de samme, der ender med at forlade deres ægteskaber, job og næsten enhver anden forpligtelse, når tingene ikke går, som de ønsker. Dette er symptomet på "skilsmissens ånd" eller "splittelsens ånd," som vi advares om i Skriften. Vi må beslutte, at vi ikke vil lade den onde ånd styre vores liv og derved ødelægge vores liv. Vi skal også beslutte, at vi ikke vil lade det styre vores land og ødelægge det.

Splittelser vil komme, som apostlen Paulus skrev til korintherne og apostlen Johannes skrev i 1 Johannes 2. Nogle gange sker der splittelser selv mellem de bedste mennesker, som da Paulus og Barnabas havde en skarp splittelse og gik fra hinanden. Det er dog, når der er et splittelsesmønster, vi skal være bekymrede. Dette er en indikation af, at man opererer i en "splittelsesånd." Det er dem, Judas talte om: "I den sidste tid vil der være spottere, der følger deres egne ugudelige lyster. Det er dem, der forårsager splittelse, verdsligt sindede, blottet for Ånden” (Jud 18-19).

Jeg bevægede mig personligt i denne splittelsesånd de første par år, jeg var kristen. Jeg forårsagede mange splittelser og gjorde mig skyldig i at bagvaske ledere og andre kristne. Jeg havde ofte ret i min vurdering af problemerne, men bevægede mig i en ånd, der bragte splittelse frem for at løse problemer. Det var mest fordi jeg bevægede mig i en stor mængde stolthed. Min omvendelse startede, da jeg blev vist, at som jeg gjorde mod de mindste af Herrens små, gjorde jeg det mod ham. Jeg fik så vist, at det, jeg var skyldig i, var langt værre end noget, dem, jeg kritiserede, var skyldige i.

Der er et ordsprog, der siger, at "enhver fjols kan sparke en lade ned, men det kræver en dygtig tømrer at bygge en." Har du nogensinde kendt til en kritiker, der startede en genoplivning? Har kritikere nogensinde bygget noget af betydning? Kender du nogen, der er fejret i historien? Mange, som Bibelen kalder "fejlfindere," vil have nøjagtig dømmekraft og have ret i de fejl, de ser, men de bevæger sig i en grim ånd, der kun skader Guds og hans folks arbejde. Judas minder os om, at "det dybe mørke" er forbeholdt dem. Det ville være meget bedre at tage fejl om mange ting end at være en "fejlfinder,"

Da Jesus så, hvad der var galt med verden, kritiserede eller fordømte han os ikke – han satte sit liv til for os. Det vil være karakteren af de sande ledere, som han sender. Som vi får at vide i Prædikeren 3, er der en tid for alting. Der er en tid til at bygge og en tid til at rive ned. Apostlen Paulus sagde, at han havde myndighed til at opbygge eller rive den korintiske kirke ned. Han havde autoriteten til at rive ned der, fordi det var ham, der blev brugt til at plante og bygge dem.

Pointen er, at det er bygherrerne, der har myndighed til at rive ned. Det er bygherrerne, der har hjertet til noget, så de har det rette hjerte til at vide, hvad der skal rives ned. I den transformation, der kommer, vil meget blive revet ned. Der er meget, der skal rives ned. Vi skal dog ikke forsøge at rive noget ned uden at have en klar vision og en god plan for at bygge i stedet.

Apostlen Paulus skrev i Filipperbrevet 1:9: "Og dette beder jeg, at din kærlighed må findes i overflod i sand kundskab og al dømmekraft." "Rigtig kundskab" og "al dømmekraft" vil kun blive fundet hos den, hvis kærlighed er i overflod. Af denne grund vil vi ikke have den kundskab eller dømmekraft, der kan hjælpe kirken, hvis vi ikke elsker den. Vi vil heller ikke have den kundskab eller dømmekraft, der hjælper vores land, hvis vi ikke elsker det.

Ugens Ord 23
OP