2019 Menu

Den 2den Amerikanske Revolutions/Borgerkrig 11
af Rick Joyner.

Missionsbefalingen skulle gøre alle nationer til disciple, ikke kun enkeltpersoner. Herren sagde, at når han vendte tilbage, ville han opdele nationerne i "får" eller "bukke." Fårene er gode, og bukkene er dårlige. Vi er kommet til en tid, hvor nationer afgør det ultimative spørgsmål, der vil resultere i, at de bliver en fåre- eller bukkenation. I denne serie vil jeg fortsætte med at udpakke den dramatiske drøm, jeg havde om den amerikanske republik, der omhandler ultimative spørgsmål om vores formål fra himlens perspektiv. Uanset hvilket land du kommer fra, vil der også komme et niveau af civil konflikt i din nation. Mange vil ligne det, der udspiller sig her. Derfor, selvom dette er amerikansk-centreret, omtaler det på mange måder de samme grundlæggende problemer, som alle nationer vil stå over for, da disse alle er forbundet med, hvad Herren sagde ville komme i slutningen af denne tidsalder.

Som tidligere beskrevet gik de første to store opvågninger i Amerika hver forud for krige, den uafhængighedskrig og borgerkrigen. Når vi studerer de primære budskaber, der kom fra disse to store opvågninger, kan vi se et direkte link fra opvågningerne til krigene. Så var disse store åndelige opvågninger årsag til krigene? På nogle grundlæggende måder gjorde de det. Lyset fra disse opvågninger afslørede mørket, og det krævede, at det blev konfronteret, indtil det blev drevet fra landet.

Kunne mørket være blevet fordrevet fra landet ved åndelig krigsførelse, så de fysiske konflikter ikke ville have været nødvendige? Måske. Det ville bestemt have været ønskeligt. Men det, jeg så i min drøm, omfattede fysisk konflikt. Jeg så karakteren af dette, som jeg vil dele senere i dette studie. Alligevel er det min overbevisning, at i den grad, som onde fæstninger i vores land ødelægges åndeligt, vil graden af den fysiske konflikt blive mindre.

Når vi går ind i den tredje store opvågning i Amerika, kan vi forvente, at den samme slags lys afslører det store mørke i vores tid. Når mørkets kræfter afsløres, raser de. Når de bliver kastet ud af deres høje positioner, kommer de til jorden med stor vrede, som vi ser i Åb. 12. Guds bestemmelse er at sende os store forkæmpere for sandheden for at møde specifikke onde fæstningsværker i vores tid. De bliver sendt for fuldstændig at ødelægge disse fæstningsværker, ikke bare besejre dem og skubbe dem tilbage. Det, der sker i Ånden, vil blive reflekteret i det naturlige med raseri og konflikt.

Det er altid en tragedie, når vores forskelligheder udarter sig til vold. Det har været et stort håb for den vestlige civilisation at hæve sig over krigen, at udrydde den fuldstændigt fra jorden. Det er et ædelt håb, men som vi ser frem til slutningen af Johannes Åbenbaring, vil der være stigende krig lige til slutningen af tidsalderen. Som vi ser i Åb. 7, er krigens vinde (jordens vinde) for en kort tid holdt tilbage, så Herrens tjenere kan blive beseglet, men det er kort tid, og vindene slippes løs igen. For at være forberedt på tiden må vi forstå, at volden allerede er begyndt, og den vil blive værre for en tid. Igen kan dette reduceres af åndelige sejre, men der er nu et niveau af vold, som vi ikke vil være i stand til at undgå, og vi skal være forberedte på – åndeligt og fysisk.

En væsentlig årsag til, at vi kan forvente stigende vold, er på grund af et kontingent, der ikke blot ikke ønsker åben debat, men ikke kan tolerere det. Dette er frugten af et uddannelsessystem, der ikke længere uddanner, men derimod indoktrinerer. En generation er blevet tilpasset så hvis du er uenig med dem, vil de blive fornærmet, og det at blive fornærmet er blevet hævet til det niveau, at det næsten bliver betragtet som værre end et fysisk overfald. At mange bliver så let fornærmede er en væsentlig årsag, som vil gøre den fysiske vold uundgåelig. Som vi får at vide i Ordsprogene 18:19: "En broder, der er fornærmet, er sværere at vinde end en stærk by."

En af de vigtigste ting, vi kan gøre for at forberede os på den kommende konflikt, er at nægte at blive fornærmet. Dette er grundlæggende kristendom og kaldes "tilgivelse." Jesus tilgav dem, der fik ham korsfæstet, og endda dem, der naglede ham på korset. At lære at være hurtig til at tilgive er grundlæggende discipelskab og grundlæggende for at følge Kristus. For at blive på den rigtige side i det, der udspiller sig, må vi ikke engagere os i det raseri og bitterhed, der er drevet af utilgivelighed. Vi skal lære ikke at reagere på personlig krænkelse, men tage de handlinger, vi gør, fordi de er det rigtige at gøre.

For at klare det, der kommer over verden, vil det kræve, at alle kristne følger Kristus tættere og ligner ham mere, end vi nogensinde har gjort. Vi skal beskytte vores hjerter, især fra det onde fæstningaværk af utilgivelighed og krænkelse. Herren vil hjælpe os med at blive klar ved at tillade muligheder for at lære at tilgive hurtigt og fuldstændigt. Spild ikke disse forsøg. Omfavn dem som de muligheder, de er, især når du bliver forfulgt for at gøre det rigtige. Herren lovede en særlig velsignelse for dette. Se disse som en mulighed for at komme tættere på Herren ved at bære dit kors for at identificere dig med ham, og at komme tættere på ham vil være den største velsignelse af alle.

Ugens Ord 12
OP