Til Oversigt 2018

Hvordan Er Himlen? – Åbenbaringens Bog 33
Rick Joyner

Studiet af Johannes Åbenbaring er et studie af den åndelig oplevelse, som Johannes havde, og de ting, han så, mens han var "i Ånden." Hans vision afsluttes med, at Himmeriget kommer til jorden, så vi vil bruge lidt tid på at undersøge et af de mest fascinerende og ofte stillede spørgsmål i dag:

Hvordan er himlen?

Hovedformålet med at tage fat på dette her er, at vi bedre kan forstå, hvordan Himmeriget i sidste ende vil påvirke jorden, og hvordan vi kan være med til at hjælpe med at forberede os på dette. Jeg har haft en række profetiske oplevelser, hvor jeg blev fanget ind i det himmelske rige, eller himlen. Jeg har venner, der har haft lignende oplevelser. Disse oplevelser er faktisk ret almindelige i kirkehistorien og ser ud til at blive mere almindelige i dag. Dette er et tegn på, at vi virkelig er ved at komme til slutningen af denne tidsalder og Himmerigets komme til jorden.

Efterhånden som disse kommer tættere på, kan vi forvente, at himlens indgreb vil vokse. Dette er Herren, der drager os til det, der skal komme, og den kommende tids kræfter, for at berede vejen for Herren. Dette er begyndelsen på forkyndelsen af rigets evangelium, som skal ske i hele denne verden inden udgangen af denne tidsalder (se Matt 24:14).

Det følgende er nogle af de ting, jeg har lært om himlen, eller det himmelske rige, fra mine oplevelser såvel som fra venner og bemærkelsesværdige historiske personer, der havde lignende oplevelser. Vi skal huske på, at profetisk åbenbaring gives til opmuntring, opbyggelse og til tider formaning, såvel som åbenbarende strategi og vision. Det er ikke givet for at etablere en lære - kun Skriften er givet for det. Imidlertid ser vi til tider i Skriften, at profeti er givet for at belyse læren, som i tilfældet med Peter, der havde den trance, der førte til, at han gik til hedningerne med evangeliet. Peter havde ret i at handle på denne åbenbaring, men det var også rigtigt, at dette ikke blev accepteret som en lære for kirken, før lederne så det i Skriften.

Af denne grund bør vi ikke acceptere nogen vision, åbenbaring eller profetisk oplevelse, der på nogen måde er i konflikt med Skriftens vidnesbyrd. Andre, som jeg ikke accepterer, og som bekymrer mig, er dem, der hævder at være kommet til himlen og været vidne til ting, der bagatelliserer himlen. Der er en værdighed og majestæt for Gud, der overgår selv den største af disse på jorden, og den værdighed og majestæt gennemsyrer hans rige. Hans engle er ikke Gerber-babyer, der spiller på harpe. De er af en glans og storslåethed, som næppe kan forestilles af dem, hvis eneste erfaring er denne nuværende tidsalder.

Når det er sagt, er himlen ikke stiv. Der er en gennemtrængende glæde og overskud langt ud over alt, hvad jeg har været vidne til på jorden, men det var ikke tåbeligt. Der er en kongelighed hinsides enhver jordisk kongelighed, og en adel ud over enhver jordisk adel, der gennemsyrer himlen. Der er en hellighed, der gennemsyrer himlen, som ikke er lovisk, men rodfæstet i kongens adel og kongelige. Denne hellighed er et af de mest overbevisende og attraktive aspekter af himlens atmosfære. Den er baseret på, hvordan vi bør opføre os i nærvær af vores æresfrygtindgydende Gud.

Tilbedelsen dér, er ikke, fordi Gud har brug for det, men fordi det er den eneste måde, man kan reagere foran Guds herlighed og majestæt. Du skal bare udtrykke din tilbedelse af ham, fordi han er kærlighed, og i hans nærhed fremtvinger han den største kærlighed fra alle. Tilbedelse er noget, man ikke kan lade være med at gøre i hans nærhed, og det er så vidunderligt at kunne udtrykke os til ham i denne tilbedelse, at der måske ikke er noget andet så vidunderligt, som vi kan opleve. Der er for mange andre ting, der foregår i himlen man kan diskutere, og de er alle vidunderlige, men tilbedelse er højdepunktet af alle – det største, vi vil gøre, og det vigtigste, vi ønsker at gøre.

Den største musik, der nogensinde er hørt på jorden, kan ikke sammenlignes med den mindste i himlen. Men tilbedelsen på jorden – selv den tørreste, kæmpende tilbedelse, som vi gør her – kan røre Gud mere end al tilbedelsen i himlen. I himlen kan du ikke undgå at tilbede, og det ved han. Når vi kæmper gennem alle kampene og prøvelserne på jorden, og vi stadig takker ham og forsøger at tilbede ham – så svagt som det til tider er – rører det dybt Gud, og alle, der er i himlen, er vidner til det.

Denne tilbedelse fra de ramte er endda et vidnesbyrd om fyrstendømmer og mørkets magter. Det er et sådant vidnesbyrd om, at englene og andre majestæter i himlen erklærer, at de, der viser sådan tro og hengivenhed, når de går igennem så meget, er værdige til at være deres dommere. Af denne grund er en af de vigtigste ting, vi kan gøre for at forberede os til himlen, og vores del i de kommende tider, ikke at spilde vores prøvelser. Lad os i stedet bruge hver enkelt som en mulighed for at vokse i vores tro og tillid til Gud og være taknemmelige gennem dem.

I næste uge vil vi fortsætte med at søge at se fra himlens perspektiv.

Ugens Ord 34
OP