Åb. 20:1-3:
Så så jeg en engel komme ned fra himlen med nøglen til afgrunden og en stor lænke i hånden.
Og han greb dragen, den gamle slange, som er djævelen og satan, og bandt ham i tusinde år;
og han kastede ham i afgrunden og lukkede den og forseglede den over ham, så han ikke længere ville bedrage nationerne før de tusinde år var til ende; efter disse ting skal han løslades for en kort tid.
Efter det store slag – når nationerne ledes af dyret og den falske profet til at angribe Israel og Herrens tilsynekomst, som slår dem med sin munds sværd for at ødelægge deres hære – så vil Kristi tusindårige regering begynde. Det begynder med, at satan er bundet i årtusinde år. Så skal han løslades igen i slutningen af tusindåret. Hvorfor?
Et grundlæggende princip, vi konsekvent ser i Guds handlemåde med mennesket, er, at han altid lader sin gerninger prøves. Han satte Kundskabens Træ i Haven som en prøve. Han gjorde ikke dette for at få Adam og Eva til at synde, men hvor der er sand lydighed skal der være frihed til at være ulydig. For at der kan være sand tilbedelse, skal der være frihed til ikke at tilbede. Der kan ikke være sand tro uden friheden til ikke at tro. Herren ønsker, at hans skabelse skal tjene ham, fordi vi vil, ikke fordi vi skal.
Det vil være lettere at tjene Herren i årtusindet uden satan til at bedrage nationerne. Det betyder dog ikke, at det bliver nemt. Grunden til at han skal regere i tusind år over jorden er fordi det vil tage så lang tid at befri verden for synden og ondskaben, der bragte døden ind i verden. Konceptet om, at alle øjeblikkeligt vil være perfekte, er ikke bibelsk og modsiger alle de måder, som Herren har behandlet mennesket fra begyndelsen.
Hans veje er åbenbaret i, hvordan han forvandler os, efter vi er blevet født på ny. Da vi blev født på ny, blev alle ting nye for os, og vi blev en ny skabelse. Vi blev dog ikke gjort perfekte med det samme. Vi begyndte processen med at få vores sind fornyet og bryde syndens og ondskabens magt ud af vores liv. Det var denne kamp med vores gamle natur, der styrkede os til at vandre i det nye. Vi får at vide i Rom. 12:2:
Bliv ikke ligedannet med denne verden, men bliv forvandlet ved at forny dit sind, så du kan bevise, hvad Guds vilje er, det som er godt og antageligt og fuldkomment.
Det græske ord, der er oversat med "omdannet" i dette vers, er det samme ord, som vi oversætter som "metamorfose på engelsk, [forvandling, på dansk]". Dette er den forvandlingsproces, hvorfra en larve bliver til en sommerfugl. Larven er en orm, der skal kravle på jorden og tilpasse sig jordens konturer. Derefter går den ind i en kokon, hvor den forvandles. En af de største tests, det nye væsen vil møde, er dog at bryde ud af kokonen, men det er denne store kamp, der styrker den, så den kan slå med sine store vinger, når den er fri.
Vi gennemgår også en stor kamp, som forvandler os til den nye skabelse, vi er kaldet til at være. At bryde fri af det gamle "dødslegeme" er den største kamp af alle. Det er også designet af Gud til at styrke os, så vi kan svæve højt over jorden til de himmelske steder, vi er kaldet til at opholde os i. Vi må ikke spilde vores prøvelser. Vi må ikke løbe fra kampen, hvis vi skal blive stærke nok til at være, hvad vi er kaldet til at være.
Så hvad vil der ske, når Satan bliver sluppet løs for at bedrage nationerne igen? Med nogle få undtagelser vil de bestå testen. Imidlertid vil hele skabelsen vide fra beviserne fra prøverne, at selvom verden engang var faldet, er Herrens nåde og kraft til at forløse og forvandle større end enhver fiasko. Vi er kaldet til at være en demonstration af dette nu. Spild ikke dine prøvelser.
Ugens Ord 31
OP