Til Oversigt 2018
Den Nye Vinsæk – Åbenbaringens Bog 22
Rick Joyner
I sidste uge begyndte vi at tale om en profetisk begivenhed, der var afgørende for vores tid: ødelæggelsen af "Hemmelighedens Babylon" og opfordringen fra Guds folk om at "komme ud af hende." Vores første observation er, at hvis Gud kalder sit folk ud af hende, så er hans folk i hende. Dette er yderligere indikation på, at dette er en falsk skøgekirke, ikke en anden form for institution. Vi får specifikke begivenheder, som vi kan forvente, når befalingen går ud til Guds folk om at komme ud af hende:
1) Sammenbruddet af dette religiøse system
2) Tilsynekomsten af en budbringer, hvis herlighed fylder jorden, og som erklærer, at "Babylon er faldet"
3) "En anden røst fra himlen" der erklærer "Kom ud af hendes mit folk"
Da vi ikke har set disse tre ting endnu, kan vi konkludere, at mange, hvis ikke de fleste, af Guds folk stadig er i den falske kirke – men det er ikke tiden, at de kommer ud endnu. Dette er ikke for at afvise dem, der kommer ud på grund af personlig vejledning til at gøre det, eller fordi de følger en vision om at være en del af den by, som Gud bygger. Men vi kan konkludere, at de, der endnu ikke er blevet kaldt ud, bliver trænet til deres formål ved at være i denne skøgekirke. Hvordan kan det være?
En række bibelske paralleller viser, hvordan det gavnede dem, der var i den, at blive i en frafalden situation. David, der tjente under kong Saul, var en af disse. Saul vendte sig mod Gud og hans veje, endte med at dræbe Herrens præster og forsøgte at dræbe David, som havde været en trofast tjener. På trods af dette forblev David trofast mod Saul. Herren gav Saul i Davids hånd, som han havde lovet, og fortalte David, at han kunne gøre med Saul, hvad han ville. Alligevel nægtede David at løfte sin hånd mod Saul. Saul har måske ikke været folkets valg som konge snarere Guds, men Gud brugte ham, ligesom han har brugt de religiøse systemer, der ikke var af hans bygning. Af denne grund ville David ikke løfte sin hånd mod "Herrens salvede."
Hvad enten man kan man lide det eller ej, forstå det eller ej, Gud salvede og brugte mange i skriften, som ikke var hans valg. Gud har også brugt det, som denne vision kalder "Hemmelighedens Babylon" til at stå og kæmpe mod nogle af de store ondskaber, der er frigivet på jorden. Det var den institutionelle kirke, der mobiliserede Europa til med succes at vende den islamiske erobring af Europa tilbage, og de stod op mod kommunismen i vor tid og var medvirkende til at bryde dens åg over Europa. Den dag i dag står den imod nogle af vor tids store onder, såsom abort og perversion.
Pointen er, at David var villig til at tjene Saul og hans hus, og selv efter at have lidt alle uretfærdighederne og prøvelserne, forblev han trofast. Det var forfølgelsen fra Saul, der gjorde David til en stor leder. De mest alvorlige forfølgelser mod bekendende kristne i historien er kommet fra denne falske kirke åbenbaret i Johannes Åbenbaring. Bibelske typer og skygger passer aldrig perfekt til det faktiske landskab, ligesom intet kort kan passe perfekt til det faktiske land, det repræsenterer, men denne type er tydelig. Ligesom David var villig til at tjene Sauls hus og gjorde det med integritet, indtil han blev drevet ud, havde reformatorerne ingen intentioner om at forlade den romersk-katolske kirke. Snarere søgte at bringe nødvendige reformer, indtil de også blev fordrevet.
Vi har set på, hvordan protestantiske kirker fortsatte med at gøre de samme ting, og de fik ofte karakteren af det, der beskrives i Åbenbaringens Bogen som den falske kirke. Som ordsproget, "De, der ikke kender historien, er dømt til at gentage den," har vist sig sandt, ser det ud til, at hver generation er faldet i den samme fælde. Alligevel, indtil denne store budbringer opstår og erklærer, at dette "Hemmelighedens Babylon" er faldet, er det ikke tid til at kalde Guds folk ud.
Der er en anden vigtig faktor, vi bør overveje i forhold til dette: Hvis Guds folk vil blive kaldt ud af disse kirker, hvad bliver de så kaldet til? Hvor er det nye vinsæk, der kan rumme den nye vin? Selvom Det Nye Testamentes mønster, apostoliske, kirkeplantnings- og hjemmekirkebevægelser frembragte nogle store kirker og måske har været bedre end det, folk blev kaldt ud af, var der ingen, der kunne måle sig med at være det nye vinsæk, der var forventet.
Så hvad skal vi gøre? Jeg får stadig mange bøger og manuskripter tilsendt, som hævder at være det nye mønster for den nye vinsækskirke. De har måske nogle gode teorier, men jeg har endnu ikke fundet en, der faktisk er blevet bygget og måler op til den påstand, og stort set alle institutionelle og "nye vinsæks" kirker ser ud til at falme. Er det rigtigt at kalde folk ud af noget uden at have noget at kalde dem til? Hvor er det værk, som vi kan pege på og med tillid sige, at dette ikke er menneskets værk, men Guds værk?
Så for at gennemgå, hvor er vi i denne tidslinje? For det første vil der ske en ødelæggelse af det, der er en del af denne Babylon- eller skøgekirke. Så kan vi forvente en budbringer, eller verdensomspændende tjeneste, der fylder jorden med hans herlighed og erklærer, at Babylon er faldet. Dette efterfølges af en anden stemme, der råber "Kom ud af hende mit folk," som vi ser i Åb. 18:1-4.
Der er et par ting mere, vi skal se om denne specifikke tid, som vi fortsætter med i næste uge. At forstå dem vil ikke kun hjælpe os til at forstå tiden, men også at være forberedt på dem.
Ugens Ord 23
OP