Til Oversigt 2018

Mysteriet Babylon – Åbenbaringens Bog 12
Rick Joyner

Dernæst vil vi se på Åb. 17:7-18, som yderligere uddyber og identificerer dette "Mysterium Babylon," den "store skøge" og hendes gerninger

:

Så sagde englen til mig: "Hvorfor undrede du dig? Jeg vil fortælle dig hemmeligheden om kvinden og
om dyret, der bærer hende, som har de syv hoveder og de ti horn.

Dyret, du så, var og er ikke mere, men det vil stige op af afgrunden og gå sin undergang i møde.
Og de, som bor på jorden, hvis navne ikke er skrevet i livets bog fra verdens grundlæggelse,
vil undre sig, når de ser dyret, som var og ikke er mede, og alligevel skal komme.

"Her gælder det om at have et sind som rummer visdom: De syv hoveder er syv bjerge, som kvinden sidder på.

Der er også syv konger. Fem erallerede faldet, den ene er der, og
den anden er endnu ikke kommet. Og når han kommer, skal han fortsætte kort tid.

Dyret, der var og ikke er, er også selv det ottende og dog en af de syv og går sin undergang i møde.

"De ti horn, som du så, er ti konger, som endnu ikke har modtaget noget rige,
men de får myndighed i en time som konger sammen med dyret.

Disse er af samme sind, og de vil give deres magt og autoritet til dyret rådighed

Disse vil føre krig mod Lammet, og Lammet vil overvinde dem, for Han er Herrernes Herre og Kongernes Konge;
og de, der er med ham , er kaldede, udvalgte og trofaste."

Så sagde han til mig: "Vandet, som du så, hvor skøgen sidder, er folk, skarer, nationer og tungemål.

Og de ti horn, som du så på dyret, disse skal hade skøgen,
gøre hende øde og nøgen, æde hendes kød og brænde hende med ild.

For Gud har lagt det i deres hjerter at opfylde sin hensigt, at være ensindede
og give deres rige til dyret, indtil Guds ord er opfyldt.

Og kvinden, som du så, er den store by, som har herredømmet over jordens konger."

Der er skrevet mange bøger om emnet dette "Mysteriet, Babylon" - den "store skøge" - såvel som om "dyret" med ti horn og syv hoveder. De syv hoveder identificeres i vers 9 som "de syv bjerge, som kvinden sidder på." For de gamle, inklusive Johannes og hans direkte disciple, identificerede dette tydeligt Rom som stedet, hvor kvinden ville sidde. Rom var kendt som "byen på de syv høje" og blev også identificeret på tidspunktet for Johannes Åbenbaring som byen, der regerede over jordens konger, som det står i v:18. Så alle synes at have været enige om, at identiteten af jordens konger. denne skøge var Rom indtil adventsbevægelsen i 1855. Det var i løbet af denne bevægelse, at endetidslæren blev udviklet, der fremgik, at alt i Åbenbaringens Bog var opfyldt i fremtiden.

Igen kaldes denne skøge "Mystery Babylon" på grund af den måde, den modellerer, hvad der skete ved Babels tårn. Mænd troede tåbeligt, at de kunne bygge et tårn til himlen ved deres egen visdom og styrke, så Herren spredte deres sprog, så de ikke kunne fortsætte med denne dårskab. Det samme skete, da kristendommen blev forenet under ét hoved i Rom. De troede, at de kunne etablere Guds rige på jorden ved deres egen visdom, magt og kraft, så Herren forpurrede denne dårskab på samme måde – ved at sprede deres sprog. Vi har nu over ti tusinde forskellige trosretninger eller "sprog".

Vi må give afkald på den dårskab, at vi kan skabe Guds rige på jorden ved vores egen visdom, styrke eller magt. Vi skal huske på, at Herren vil velsigne mange ting, han ikke vil bo i. Fordi Abraham var hans udvalgte kar, velsignede Gud Ismael, men det var ikke hans hensigt at bringe Ismael frem – det var snarere Abrahams forsøg på at hjælpe Gud med at frembringe hans hensigter. Derfor må vi beslutte, at vi vil forfølge hans nærvær, ikke kun hans velsignelser.

Jesus vil bygge sin kirke og vil være kirkens eneste overhoved. Han er det eneste grundlag for hans kirkes enhed. Enhver anden lære eller metode, som vi forsøger at bruge til at forene Guds folk, vil kun ende med at sprede dem yderligere. Det er kun ved at løfte ham op, at mennesker virkelig vil blive trukket sammen i enhed. Det er derfor, det apostoliske evangelium "forkyndte Kristus og opstandelsen fra de døde." (se 1 Kor. 15:12)

Hele kirken har brug for at anerkende og omvende sig fra vores historie og anerkende den som "vores historie", ikke kun katolikkernes historie. Stort set alle andre kirkebevægelser er faldet til de samme ting, som lederne i middelalderen faldt for, og det vil vi fortsætte med, hvis vi ikke anerkender og omvender os fra de samme ting. Vi må vende tilbage til det apostoliske evangelium, prædike Jesus Kristus og opstandelsen og beslutte os for at leve efter den apostolske tro, der er på Jesus, ikke os selv.

Ugens Ord 13
OP