Til Oversigt 2017
Hvor Vi Lægger Vores Tillid – Åbenbaringens Bog 48
Rick Joyner
I sidste uge dækkede vi kort "dyrets mærke" som åbenbaret i Åb. 13. I denne uge vil vi dække Åb. 14:1-5 og modsætningen til dyret og dets mærke, som også afslører, hvordan vi holder os fra at tilbede dyret eller tager sit præg:
Så så jeg, og se, Lammet stod på Zions Bjerg, og med ham hundrede og fireogfyrre tusinde, med hans navn og hans Faders navn skrevet på deres pander.
Og jeg hørte en røst fra himlen, som lyden af mange vande og som lyden af høj torden, og den røst, jeg hørte, var som lyden af harpespillere, der spillede på deres harper.
Og de sang en ny sang foran tronen og foran de fire væsener og de ældste; og ingen kunne lære sangen undtagen de hundrede og fireogfyrre tusinde, som var blevet købt af jorden.
Det er dem, der ikke er blevet besmittede med kvinder, for de har holdt sig kyske. Det er dem, der følger Lammet, hvor end han går. Disse er blevet købt blandt mennesker som førstegrøde til Gud og Lammet.
Og der blev ikke fundet løgn i deres mund; de er ulastelige.
Ved siden af dyrets mærke er denne gruppe muligvis den, der spekuleres mest om fra Åbenbaringens Bog. Johannes begynder denne del af teksten med "så kiggede jeg...." Så dette er hvad han så umiddelbart efter at have set dyret og dyrets mærke. Det, der umiddelbart skiller sig ud ved denne gruppe, er, at de ikke har dyrets mærke, men i stedet har Herrens og Faderens navn skrevet på deres pander. Det betyder, at vejen til at undgå at tilbede dyret er at tilbede Herren og få hans navn skrevet på vores pander.
Er det så simpelt? Ja. Bedrag kommer ofte gennem komplikationer, der er resultatet af spekulationer. Hvis vi virkelig tilbeder Herren og holder ham først i vores hengivenhed og hengivenhed, vil vi ikke tilbede denne verdens ting. Hvis vi har taget Guds mærke, vil djævelen ikke være i stand til at sætte sit præg på os. Hvis vi har taget Guds mærke, kender vi ham som vores kilde, og vi vil ikke være afhængige af at "købe, sælge eller handle" på dette dyrs måder.
Der er også mange spekulationer om, hvorvidt disse 144.000 er et bogstaveligt tal. Der er overbevisende argumenter, der siger, at dette er tilfældet, såvel som dem, der anser dette tal for symbolsk. Jeg tager altid Skriften bogstaveligt, medmindre der er overbevisende beviser for, at det er meningen, at det skal være symbolsk. Jeg kan ikke se her, men det betyder ikke, at det er alle, der bliver forløst ved alderens slutning. Som vi ser i Åb. 7, ser vi lige efter at have talt til de 144.000 den "store skare" for stor til at tælle, som var kommet ud af "den store trængsel" og tilbad Gud.
At fastslå, hvem jeg tror, disse 144.000 er, ville tage uger at lave i dette format, men vi kan bestemt alle tage det princip, der er etableret her om at tilbede Herren og tage hans navn på vores pande. Den store prøvelse i slutningen kaldet "den store trængsel" handler i virkeligheden om, hvem vi tilbeder – Gud eller denne verdens ting.
Den store pointe her er, at vi skal afgøre, hvem vi vil tjene, for vi kan ikke tjene begge. Af den grund er vi nødt til at forstå dyrets natur, så vi ikke tjener det ved at leve efter dets veje, og at vi holder Gud først i vores hengivenhed og i vores tillid. Husk, at en falsk gud ikke bare er noget, vi har kærlighed til, som formørker vores hengivenhed for Gud, men det er også det, vi sætter vores lid til mere end Gud.
Ugens Ord 49
OP