Til Oversigt 2017

Guds Nåde – Åbenbaringens Bog 46
Rick Joyner

Nu kommer vi til Åbenbaringen 13:1-10. Jeg vil dele kommentarer efter hver del:

Og dragen stod på kystens sand. Da så jeg et dyr komme op af havet med ti horn og syv hoveder,
og på dets horn var der ti diademer, og på dets hoveder var der blasfemiske navne

.
Selvfølgelig er dragen djævelen, og han står ved kanten af havet, indtil et udyr kommer op af havet. Som vi ser i Esajas 17 og senere i denne profeti, repræsenterer havet skarerne – folkene eller nationerne. Så dette dyr opstår blandt folket. Hovederne, hornene og diademerne taler om forskellige konger og magter, der kom frem i denne periode.

Og dyret, som jeg så, var som en leopard, og dets fødder var som en bjørns, og dets mund som en løves mund.
Og dragen gav ham sin magt og sin trone og stor myndighed.

Disse tre dyr er alle farlige rovdyr, der dræber deres mad og mennesker. Så dette udyr er især forbundet med drab, og djævelen giver det sin magt og autoritet.

Jeg så et af hans hoveder, som om det var blevet dræbt, og hans dødelige sår var helet.
Og hele jorden blev forbløffet og fulgte efter dyret;

de tilbad dragen, fordi han gav sin myndighed til dyret; og de tilbad dyret og sagde:
"Hvem er som dyret, og hvem kan føre krig med det?"

Som vi har set på, troede reformatorerne, at det "dødelige hovedsår" kom, da Napoleon fængslede paven, som hævdede at være kirkens overhoved. Dette var den største ydmygelse i historien for pavedømmet, der hævdede at være "Gud på jorden." Paven døde i fængslet, og Napoleon ville ikke tillade, at en anden pave blev udnævnt. Det forekom for verden, at pavedømmet var dødt. Flere år senere fik Napoleon en søn, som han ønskede, at han ville få "kongers guddommelige ret", så han tillod at en anden pave blev udnævnt. Det så ud som om det "dødelige hovedsår" var blevet helet, og pavedømmet genvandt hurtigt sin styrke. Hele dette hændelsesforløb fik hele verdens opmærksomhed.

Der blev givet ham en mund, der talte arrogante ord og blasfemi, og
myndighed til at handle i toogfyrre måneder blev givet ham.

Og han åbnede sin mund i bespottelser mod Gud for at spotte hans navn
og hans tabernakel, det er dem, der bor i himlen.

Jøderne anklagede Jesus for blasfemi, som de forklarede i Johannes 10:33: "For en god gerning stener vi dig ikke, men for blasfemi, og fordi du, som er et menneske, gør dig til Gud." Her ser vi blasfemi defineret som at hævde at være Gud, når du ikke er det. Paven hævdede ikke kun at være kirkens overhoved, som er Kristi retmæssige sted, men institutionen hævdede med tiden praktisk talt enhver titel, der blev givet til Gud og Kristus i Skriften. Det er let at bekræfte dette i katolsk litteratur i dag.

Det blev også givet ham at føre krig mod de hellige og at overvinde dem,
og myndighed over hver stamme og folk og tungemål og nation blev givet til ham.

Alle, som bor på jorden, skal tilbede ham, enhver, hvis navn ikke er skrevet
fra verdens grundlæggelse i livets bog af Lammets, som er blevet slagtet.

Hvis nogen har øre, så lad ham høre.

Hvis nogen bringer andre i fangenskab, går han selv i fangenskab;
hvis nogen dræber med sværdet, skal han dræbes med sværdet.
Her gælder det de helliges udholdenhed og tro.

De, der erklærede "kættere" og blev dræbt under middelalderens forfølgelse, var for det meste kristne, som holdt fast i den tro, at Jesus alene var kirkens overhoved. De havde mange andre forskelle med den katolske lære, men dette var den vigtigste. Denne lære fortrængte Kristus selv og var opfyldelsen af profetien om syndens menneske, der satte sig i Guds tempel – kirken – og erklærede sig selv for at være Gud. Den protestantiske historie ser dem, der blev forfulgt, som de sande helgener og martyrer for troen. I løbet af denne tid blev de dræbt af millioner i hvad der stadig er den mørkeste periode i historien, hvorfor nogle omtaler det som "den mørke middelalder".

Dette er en ubekvem og ubehagelig sandhed, men det er en, vi skal tage fat på og udlede de lektier, vi får i Åbenbaringens bogen, så årsagerne til sådanne forfærdelige ondskaber kan erkendes og overvindes. Men mange af de protestantiske bevægelser, der forstod disse ting om pavedømmet, brugte viden arrogant og antog, at de var bedre end den romerske kirke. Så fortsatte mange af de protestantiske bevægelser med at gøre stort set de samme ting, som katolikkerne havde gjort mod dem, der ikke ville underkaste sig deres synspunkter.

Denne fremstilling af en frafalden og skøgekirke handler ikke kun om ét kirkesamfund, men om hvad vi alle vil blive uden Guds nåde. Han giver sin nåde til de ydmyge. Det er en farlig ting at pege fingeren ad andre, eller tro, at vi er bedre, end de er. Herren gav os ikke åbenbaring, så vi kan pege fingeren ad andre, men snarere mod os selv. Vi må omfavne det faktum, at vi alle har brug for at omvende os fra den intolerance, der fører til en sådan ødelæggelse. Efterhånden som vi fortsætter denne undersøgelse af Åbenbaringenv Bogen, vil dette blive gjort mere tydeligt/klart.

Ugens Ord 47
OP