Til Oversigt 2017

Israel i Johs. Åbenbaring – Åbenbaringens Bog 40
Rick Joyner

I denne uge kommer vi til et af de mest spændende og dramatiske tegn i Åbenbaringens Bogen 12, som jeg vil kommentere efter hvert vers:

Et stort tegn viste sig i himlen: en kvinde klædt i solen, og
månen under hendes fødder, og på hendes hoved en krone af tolv stjerner.

og hun var frugtsommelig; og hun skreg i barnsnød og havde fødselsveer. (Åb. 12:1-2).

Dette er generelt accepteret at repræsentere Israel, som fødte Messias og derefter straks blev angrebet af denne verdens magter. De har været under dette angreb og trussel om ødelæggelse lige siden.

Andre ser dette som "Guds Israel," som omfatter både åndeligt og naturligt Israel.

Så viste et andet tegn sig i himlen: og se, en stor rød drage med syv hoveder
og ti horn, og på hans hoveder var der syv kroner.

Og hans hale fejede en tredjedel af himlens stjerner bort og kastede dem til jorden.
Og dragen stod foran kvinden, som skulle føde, for at han, når hun fødte, kunne fortære hendes barn (Åb 12:3-4).

Dragen er djævelen. De syv hoveder og ti horn, eller magter, er sandsynligvis de regeringer og statsoverhoveder, som han manifesterede sig gennem for at ødelægge Messias og nationen, der fødte ham.

Det er bemærkelsesværdigt i dette skriftsted, at djævelen søger at fortære barnet, når det bliver født, hvilket skete, da Kristus blev født. Dette afslører også en grundlæggende strategi for djævelen. Med næsten ethvert værk, der er født af Gud, vil der være et angreb og forsøg på at ødelægge det, mens det stadig er ungt og sårbart. Vi bør være forberedt på dette, hver gang vi bliver brugt til at starte noget nyt.

Og hun fødte en søn, et drengebarn, som skal herske over alle folkeslagene med en jernstav;
og hendes barn blev ført op til Gud og til hans trone.

Derefter flygtede kvinden ud i ørkenen, hvor hun havde et sted forberedt af Gud,
så hun der kunne få næring i tusind to hundrede og tres dage (Åb. 12:5-6).

Selvfølgelig blev Kristus født og udfriet fra djævelens forsøg på at ødelægge ham, mens han var spæd. Da djævelen troede, at han endelig havde ødelagt den største trussel mod hans domæne over jorden ved at korsfæste ham, viste det sig at være det største slag nogensinde mod djævelens herredømme. Dette resulterede i den ultimative frelse af verden fra følgerne af syndefaldet og hemmeligt samarbejde med djævelen. Kristus blev derefter ført op til Gud for at vente på tiden til at tage herredømme over verden, som han købte med sit blod.

Kvinden, der fødte Kristus – Israel – blev straks drevet ud i ørkenen, spredt blandt nationerne, hvor Gud på mirakuløst vis bevarede hende fra næsten vedvarende forsøg fra Djævelen på at ødelægge hende.

Og der var krig i himlen, Mikael og hans engle førte krig mod dragen.
Dragen og hans engle førte krig mod dem.

Men de var ikke stærke nok, og der fandtes ikke længere noget sted for dem i himlen.

Og den store drage blev kastet ned, den gamle slange, som kaldes djævelen og satan,
som forfører hele verden; han blev kastet ned til jorden, og
hans engle blev kastet ned sammen med ham (Åb 12:7-9).

Den næste store begivenhed er, at Mikael, englen, der i Skriften er udpeget til Israels beskyttelse og formål, går i krig med djævelen og hans sendebud. Michael og hans styrker sejrer, indtil dragen og hans sendebud bliver kastet ud af himlen og kastet ned til jorden.

Der er meget debat om, hvornår dette vil ske eller er sket. Det er sandt, at bibelske profetier sjældent følger en lineær vej – den kan springe frem eller tilbage århundreder eller årtusinder i et enkelt vers. Dette ser ud til at holde dem, der ville kende sandheden, afhængige af Helligånden for en nøjagtig forståelse.

Da der er flere nøgler til at forstå dette afsnit senere i Johs. Åbenbaring vil vi behandle dem mere detaljeret derefter. Her og nu skal vi forstå kampen. En ting, vi ser, er Djævelens store hensigt om at ødelægge Israel. Dette ville det ikke være, medmindre Israel stadig var en stor trussel mod djævelen med et stort formål i slutningen af denne tidsalder.

Ugens Ord 41
OP