Åb. 11:1-2:
Og et rør, der lignede en målestok, blev givet mig med de ord:
"Rejs dig og mål Guds tempel og alteret og dem, der tilbeder i det.
Undlad forgården, som er uden for templet, og mål den ikke, for den er givet til folkeslagene,
og de skal træde den hellige by under fode i toogfyrre måneder."
Der er en stor variation af spekulationer blandt de forskellige endetidslære om, hvad dette tempel er. Jeg har ikke set en eneste henvisning til spekulationer om, at det gamle tempel blev genopbygget i Jerusalem før adventsbevægelsen i 1844. Før den bevægelse syntes der at være enighed om, at alle henvisninger til et nuværende eller fremtidigt "Guds tempel" var en henvisning til kirken.
Det ser ud til, at teorien om et genopbygget tempel var påkrævet for dem, der havde et fremtids syn på Daniels og Åbenbaringens Bogen - for at have et sted, hvor antikrist kunne "tage sin plads" i Guds tempel, som de betragter som den samme person som "ødelæggelsens vederstyggelighed." Måske, men jeg anser dette for at være en henvisning til kirken, ligesom stort set alle de vigtige lærere og forfattere, som omtalte Joh. Åbenbaring før adventsbevægelsen i 1844, gjorde, inklusive nogle direkte disciple af Johannes, der åbenbarede Guds vilje.
Hvad vil det sige at måle korset, templet eller de mennesker, der tilbeder i det? At måle i bibelske profetier er normalt mere end blot at få omfanget – det er også en vurdering af kvalitet og succes i forhold til formålet. Dette indebærer, at kirkens ledelse, som Johannes repræsenterer her, fik en stang eller autoritet til at måle kirken, dem, der tilbeder i den, og korset. Hvordan ville dette blive opfyldt?
Lad os begynde med alteret. Brændofferalteret i den gamle pagt var en bibelsk profeti om korset i den nye pagt. Jesu kors opfyldte alle de ofre, der blev bragt på brændofferalteret. Så hvordan skulle vi måle korset?
Fra det første århundrede var der kontinuerlige overgreb og falsk lære rettet mod at udvande eller ligefrem ophæve korsets kraft i kirkens og den enkelte kristnes liv. Det er skrevet, at budskabet om korset er Guds kraft (se 1 Kor. 1:18), og al Guds nåde, barmhjertighed og kraft frigives til hans folk gennem Jesu kors. Anvendelsen af korset er grundlæggende for kirkens og den enkelte troendes liv og sundhed. Dette er bestemt noget, som enhver kristen i en lederstilling konstant bør måle for at skelne helbredet hos dem, der er i deres varetægt.
Fordi vi har adgang til Gud gennem Jesu blod og hans forsoningsoffer på korset, er menneskers evne til at anvende korset på deres liv en primær faktor, der bestemmer deres evne til at tilbede Gud med deres liv. Dette er grundlæggende for kvaliteten af vores tilbedelse. Tilbedelse under den Nye Pagt handler ikke så meget om hengivenhed til ritualer, som det er et liv, der leves i lydighed og forblive i Herren. Ved at gøre det ærer vi Herren. Jesus er Vejen, Sandheden og Livet. Vi skal kende ham som alle tre for at vandre med ham, som vi er kaldet til.
Hvad vi før omtalte omkring Reformatorene, det Reformatorene så, var at ethvert angreb på korset eller enhver udvanding af korsets budskab som værende antikrists værk. Dette var på grund af korsets centralitet i læren om frelse gennem Jesu kors alene. De fleste reformatorer betragtede "messens ofring" som "ødelæggelsens vederstyggelighed" - eller "vederstyggeligheden, der lægger øde" - fordi det var det mest fundamentale angreb på Jesu kors i kirkens og de enkelte troendes liv.
Dette handlede ikke kun om at angribe et fællesskabsritual, men læren bag dette ritual ændrede sig fra, hvad der oprindeligt var meningen. I læren om messeofringen døde Jesus kun for Adams synd. Til forladelse af personlig synd måtte en troende gå til en præst, som ville "ofre Kristus igen" for deres personlige synder. Det er derfor, de lærte, at nadverens brød og vin på mirakuløs vis blev ændret til Herrens bogstavelige legeme og blod. Dette gjorde en menneskelig præst til mægler, selvom Skriften siger, at der kun er én mægler mellem Gud og mennesker, mennesket Kristus Jesus (se 1 Tim 2:5). Som vi også bliver fortalt i Hebræerbrevet 9:28, blev Kristus "ofret én gang for alle...".
Den grundlæggende sandhed om, at vores frelse og Guds nåde, barmhjertighed og kraft er afhængig af korset alene, er værdig til at blive målt regelmæssigt af kirkeledere. Under den Nye Pagt er der ikke en særlig klasse af præster, der mægler mellem Gud og mennesker – tværtimod er enhver troende præst. Disse var de vigtigste sandheder fra den nye pagt, som blev genfundet af reformationen. Disse var baseret på sandheden om, at al kirkelære skulle være baseret på Skriften, ikke kirkens trossætning der havde udviklet så mange forskellige og ubibelske læresætninger, der adskilte folket fra Gud og ophøjede en institution til at tage hans plads.
I næste uge vil vi tale om, hvad det vil sige at "måle templet".
Ugens Ord 34
OP