Hebræerbrevet 4:14-16:
Da vi nu har en stor ypperstepræst, som er steget op gennem himlene,
Jesus, Guds søn, så lad os holde fast ved vores bekendelse.
For vi har ikke en ypperstepræst, som ikke kan have medlidenhed med vore svagheder,
men en, som er blevet fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd.
Lad os derfor med frimodighed og tillid nærme os nådens trone,
så vi kan modtage barmhjertighed og finde nåde til hjælp i nødens stund.
Hvor fantastisk Guds trone end er, så har vi en ypperstepræst, som sympatiserer med vores svagheder, selvom han selv er og var uden synd. Han gik ikke til korset og betalte prisen for vores synd for derefter at fordømme os for dem – Han gik for at vi kunne blive forligt med Gud. Derfor får vi at vide, at vi frimodigt kan komme foran hans fantastiske trone, når som helst vi har et behov, og vi kan være sikre på, at der vil vi finde den nåde, vi har brug for.
Hvis der er nogen fejl ved evangeliet, ville det være, at det virker for godt til at være sandt. Hvordan kan sådan en fantastisk, almægtig Gud være så god, mild og kærlig? Han er så god og vidunderlig, at det er svært for os at forstå og acceptere – det tager normalt et stykke tid for os at gøre det. Det er svært for os at acceptere, at tilgivelse er så let, og at vi ikke kan gøre noget for at gøre os fortjent til den. Vores totale tilgivelse er købt for os, og for os at tro, at vi stadig skal betale noget, er det samme som at antyde, at Jesu offer ikke var nok.
Mange hævder, at de ønsker Guds nåde og ikke retfærdighed. Imidlertid er Guds barmhjertighed etableret af Guds retfærdighed. Guds retfærdighed fastslog, at konsekvensen af synd er døden, og Jesus, som ikke fortjente at dø, døde i vores sted for at betale for vores synd. Hvis vi så stadig skulle betale en pris for vores synd, så ville det være uretfærdigt, at antyde, at Faderen ikke accepterede Jesu offer af Jesus som værende nok.
Så vi kan frimodigt komme frem for Guds trone lige så meget, når vi har syndet, som vi kan, når vi har vandret retskaffent. Vi går ikke ind for Guds trone baseret på vores egen retfærdighed, men på Jesu blod og den pris, han betalte. Når vi kommer for tronen iklædt Jesu retfærdighed, ser Faderen kun Jesu retfærdighed – vi anses for fuldstændig rene i hans øjne, uanset om vi havde en god eller dårlig dag.
Kraften til at gå ind foran Herren er aldrig baseret på, hvor godt vi har gjort det, men på simpel tro på Jesu kors for at være nok til at dække vores synd og fejl. Vores frimodighed er på grund af det, Jesus udrettede, ikke på grund af noget, vi har gjort eller ikke gjort. Vi behøver ikke vente, indtil vi er perfekte for at komme ind i hans nærhed, men vi er fuldkomne ved hans nærvær.
Da Peter så Herren gå på vandet og steg ud af båden for at gå på vandet med ham, kunne han kun gøre dette, så længe han holdt øjnene på Jesus. Så snart han så på bølgerne, begyndte han at synke. Vi gør det samme i forhold til den konstante uro, der er vores gamle, syndige natur – alle konsekvenserne af denne syndige verden. Så længe vi holder vores øjne på Jesus, som vores retfærdighed, vores vej, vores sandhed og vores liv, kan vi vandre over oprøret i vores gamle natur og dette livs prøvelser. Hvis vi begynder at fokusere på oprøret, vil vi synke.
Så vi stormer ikke arrogant ind i tronsalen, men heldigvis. Vi "går ind i hans porte med taksigelse" (se Salme 100:4). Hvordan kan vi ikke være taknemmelige for så stor barmhjertighed og stor nåde? Modig ydmyghed er frimodig i Herren og hvad han har gjort. Den frimodighed, vi har, er en afspejling af den tro, vi har på ham.
Ugens Ord 12
OP