Åb 3: 17-18.
17. Fordi du siger: ‘Jeg er rig, jeg har vundet rigdom og ikke trænger til
noget’, og ikke véd,
at netop du er elendig og ynkværdig og fattig og blind og
nøgen [uden håb og stort behov],
Åb. 16:15. 1 Kor. 4:8.
18. derfor råder Jeg dig til, at hos mig at købe guld, lutret i ild, så du kan blive virkelig
rig,
og hvide klæder [som repræsenterer retfærdighed] at iklæde dig,
så din nøgenhedens skam ikke skal blive åbenbar, og øjensalve til at salve dine øjne med, så du kan se.
Åb. 16:15, 19:8. Es. 55:1. 1 Pet. 1:7.
Vi lever i en tid med hidtil uset jordisk rigdom. Mange som anses for fattige i nogle lande er bedre stillet end konger var det for et par århundreder siden, på grund af den modernede teknologi og bekvemmeligheder. Vi bør være taknemmelige for disse ting og ikke føle os skyldig, så længe vi forstår den fælde, de kan være, til at påvirke vores hengivenhed til Herren.
En interessant undersøgelse om lykke blev gjort over et årti siden. Resultaterne var overraskende og oplysende. Her er undersøgelsens 3 hovedkonklusioner:
1) Vores ejendele har intet at gøre med vores lykke og kan gøre os meget ulykkelige.
2) De lykkeligste mennesker på jorden har en tendens til at være dem, der lever de enkeleste liv, så længe de har mad og husly.
3) Sand lykke er altid forbundet at tætte relationer.
Når jeg læser disse konklusioner, protesterede jeg først. Jeg tænkte over, hvordan nogle af mine ting, såsom min motorcykel, gør mig glad. Men i sandhed, jeg kan nyde det, når jeg kører på den, men det der virkelig betyder noget for mig, er at nyde det skabte og fællesskabet med Herren eller mine venner. Så den virkelige lykke jeg får er forbundet med relationer.
Siden vi blev skabt til at have fællesskab med Gud, er der intet andet fællesskab, der er lige så vigtig som dette. Uden et voksende fællesskab og kærlighed til Gud, vil vi stort have et tomt hul i vores liv, uanset hvor godt vore andre fællesskaber er. Hvis vi har Ham på førstepladsen i vor liv, er vi langt mere tilbøjelige til at have gode fællesskaber med andre, og opfylder formålet, udført med Ham og til Ham.
Vi tog for nylig næsten fire hundrede mennesker fra et pensionist samfund ude ved kysten, som måtte flygte fra orkanen Matthew ind til vores Heritage faciliteter. Disse var fra et velhavende samfund. Da jeg spurgte dem efter den første dag, om der var noget vi kunne gøre for at gøre deres ophold bedre, sagde de fleste, at et fjernsyn på deres værelse ville hjælpe. To dage senere, takkede de samme mennesker mig for ikke at have tv på deres værelse. Dette havde fået dem til at komme ud og møde deres naboer og deltage i de begivenheder, som vi var vært for. Nogle sagde, at de havde boet i det samme fællesskab i årevis og endnu ikke kendte deres naboer. Ved den tredje dag, var det vendt til en fest!
Da de efter omkring ti dage forlod stedet, sagde nogle, at det var den bedste tid de nogensinde havde haft. Det var også en af de bedste tider vi har haft i tjenesten. Nogle var kristne, og nogle mødte Herren mens de opholdt sig hos os. Nogle blev helbredt for forskellige ting, men jeg tror alle endte med at knytte nye og dybere venskaber. Det var begyndelsen på koinonia [Koinonia er græsk - og betyder fællesskab], det absolutte grundlæggende, fundamentale element i sand kirkeliv som så sjældent findes i kirken i dag.
Så hvordan bliver vi frie og får vores kærlighed og ild genoprettet? Det starter med at erkende og vedkende, at vi er dem, der tales om, bede om hjælp, og forstå at Herrens irettesættelse er for dem Han elsker:
Åb 3:19
19. Alle dem, Jeg har kær, dem revser og tugter Jeg; vær derfor nidkær og
omvend dig!
Åb. 2:5,16. Job 5:17. Ordsp. 3:12. 1 Kor. 11:32. Hebr. 12:6. GUD'S KÆRLIGHED OMVENDELSE Åb. 9:2-21.
Som vi bliver fortalt flere gange i Ordsprogenes Bog, den kloge elsker irettesættelse, fordi det fører til omvendelse, som holder os på livets vej. Som vi bliver fortalt her, vi omvender os ved at være "nidkær".
I både i Moses tabernakel og Salomons tempel, sendte Herren ilden fra Han's nærvær og startede ilden på alteret. Men så befalede Han præsterne at holde det i gang. Gud starter branden i vores hjerter, men Han forventer, at vi holde den i gang. Hvad gør vi forsætlig for holde ilden brændende i vore hjerter? Grundlæggende er bøn, læse og studere Guds ord, koinonia - forudsætning for et virkelig kirkeliv - og vidne - eller gøre Herrens gerninger.
Han fortæller os en meget vigtig ting, vi skal gøre, i: Åb. 3:20.
20. Se, Jeg står for [kirkens] dør og banker; om nogen hører min røst og åbner døren, da
vil Jeg gå ind til ham og holde nadver med ham, og han med mig.
Luk. 12:36, 22:29-30. Joh. 14:21,23.
Herren banker konstant på vores livs dør, og beder om at komme ind. Høre vi Ham? Interessant nok er det ikke at høre Han's banken men Han's stemme, så vi kan åbne for Ham. Som Han underviser os i:
Joh 10:27. Mine får hører min røst, og Jeg kender dem, og de følger mig.
Det er derfor, vi underviser i at kende Herrens røst som en af de mest vigtigste krav for at kunne følge Ham. Det er derefter vi får det ufattelige, uudgrundelig løfte af Ham, Han giver os direkte vores åndelige føde.
Som nævnt, Herren giver et andet stort løfte, givet til de sejrene i Laodikeas kirke, end til nogen anden kirke fremover. Det er sandsynligvis fordi den lunkne tidsånd er en af de sværeste ting at overvinde. Lad os nu betragte dette løfte:
Åb 3:21-22.
21. Den, der sejrer [over verden gennem tro, at Jesus er Guds søn], ham vil Jeg give [det privilegium]
at lade ham sidde sammen med mig på min trone,
ligesom også Jeg har sejret og taget sæde hos min Fader på Han's trone.
Åb. 20:4. Matt. 19:28. Joh. 17:24. 1 Kor. 6:2. 2 Tim. 2:12. GUD'S RIGE Åb. 4:4.
22. Den, som har øre, han høre, hvad Ånden siger til menighederne!«
De som sejre gennem denne kirkes tidsalder vil ikke bare være som den store trup i Åbenbaringen 7., der står "foran tronen," men de vil sidde med Ham på Han's trone. Der vil være sejrherre i denne tid som viser hvad det egentlig betyder at sidde med Ham på Han's trone i det himmelske rige - en hidtil uset og uden fortilfælde åndelig autoritet. Det er dem, der vil gøre de gerninger, Han gjorde, og endnu større, fordi de forbliver i Ham, som Han er nu. Dette er stadig til rådighed for alle der ønsker det, så meget at de vil løbe løbet, aflægge enhver byrde, hindring bort, for i stedet at stræbe efter vor Gud.
til uge 2017-1
OP