Åb. 3:1-2.
1. Og skriv til menighedens engel i Sardes:
»Dette siger Han, som har Guds syv
ånder og de syv stjerner:
Jeg kender dine gerninger, at du har ord for at leve
og er dog død.
Åb. 1:4,16, 4:5, 5:6. Matt. 8:22. Lukk. 15:24. 1 Tim. 5:6.HELLIGE ÅND Åb. 3:6,13,22. ÅNDELIG DØD Åb. 20:6,14.
2. Vågn op og styrk det, der er tilbage [af dit trofaste løfte til mig],
men som er ved at dø; for Jeg har
ikke fundet [nogen af] dine gerninger fyldestgørende i min Guds øjne.
Luk. 22:32. 1 Kor. 15:34. Ef. 5:14. 1 Tim. 5:6. FULDKOMMEM NDE GERNINGER Åb. 16:11.
Sardes betyder, "som er tilbage". Perioden for hver af kirkerne er gennemgående, og jeg har denne kirkeperiode som strækker sig fra begyndelsen af Reformationen indtil 1844 adventist bevægelsen—også kulminationspunkt den anden store vækkelse. Nogle af disse kirkeperioder overlapper hinanden, og måske gør de alle det, som det ofte er tilfældet med bibelprofetierne. Når en kirkeperiode begyndte at aftage, vil en anden dukke op for at overgå den forrige, eller måske overstråle den.
Perioden for kirken i Sardes så dramatiske ændringer i civilisationen, regering, kultur og kirken. Kraftige reformations prædikanter som Luther, Calvin, Knox, og Zwingli sendte åndelige og politiske jordskælv i hele den vestlige civilisation. Men som vi har drøftet, ligesom den politiske alliance med romerriget udløste en frygtelig korruption ind i kirken, mange reformatoriske kirker var villige til at gå på kompromis i samme kilder til korruption gennem lignende politiske alliancer. Snart gjorde de næsten de samme ting, som de havde anklaget den katolske kirke for at gøre, bare lidt anderledes.
Kort efter blev den reformatoriske kirker lige så grusom overfor deres modstandere som den romerske kirke havde været for dem i inkvisitionen og tidligere forfølgelser. Den reformerte kirke kan have genvundet mere bibelske sandhed, men gennem deres handlinger, var de døde, selvom de hævdede at være i live. Sandheden er vigtig, og den sandhed, som giver liv vil altid tilpasse sig med Skriften. Men hvis vi kender sandheden, men ikke lever detn, så er det en snare, fælde for os.
Men kirken i denne periode gjorde meget for at "styrke hvad der var tilbage," som Herren formanede den at gøre. Reformationens motto blev "Skriften alene," erklærede, at enhver af kirken lære skal stadfæstes af Skriften. Guds ord er sandheden som sætter mennesker i frihed. Da studie af Skriften blev den mest noble hengivenhed på den tid, frihed blev et grundlæggende råb af folket. John Calvin blier endda betragtes som "faderen til det moderne demokrati", og hans lære bragt dybtgående ændring til regeringer ved at give magt til folket.
Der er en opdeling i to grupper i denne periode, der er fremherskende i dag. Kirkens politiske alliancer bragte korruption ind i kirken, men den forløste også lys ind regeringerne. Et af de vigtigste spørgsmål i vor tid er, hvordan kan kirken påvirke regeringerne uden at bringe den dårlige indflydelse fra regeringen ind i kirken?
U. S. unionens fædre kæmpede med dette spørgsmål, mens de skrev den amerikanske forfatning. Deres konklusion var at bygge en ildmur for at holde den føderale regering ud af kirken ved at erklære, at "Kongressen skal ikke etablere religion, eller forbyde den frie udøvelse heraf." På samme tid, erklærede de, at regeringen ikke ville kunne stå uden indflydelse af moralske og religiøse mennesker. Det er indlysende fra deres andre skrifter, at de ønskede en ensrettet vej for kirken, så den kunne påvirke regeringen, men også for at holde regeringens indflydelse ud af kirken. I den seneste tid har der været en bevægelse for at vende dette, så kirken ikke ville have indflydelse hos regeringen, men alligevel ville regeringen være i stand til at diktere kirkens politik. Historie skriger, dette er en farlig drejning.
Mange tror stadig fejlagtigt at der er en "adskillelse af kirke og stat" i den amerikanske forfatning, men det er der er ikke. Der er kun et forbud for den føderale regering til at etablere en religion, eller forbyde den frie udøvelse af religion. Forfatningen erklærer også, at enhver myndighed ikke specifikt givet til den føderale regering i forfatningen forbliver hos stater og folk. Derfor, staterne står frit overfor at etablere en religion, og mange gjorde det indtil midten af det 19. årh. F. eksl, i nogle stater skulle du være en protestantisk kristen for at få et embed. Stater som Pennsylvania havde love, der begunstige kvækere, mens nogle stater havde love der begunstigede katolikker. Jeg siger ikke at dette var rigtigt, og senere droppede de fleste stater disse bestemmelser. Da d næsten allee gjorde dette for en tid uden protest fra Grundlæggerne eller Konstitutionalisterne, det beviser i det mindste, at staterne havde myndighed til at etablere en religion, hvis de valgte at gøre så.
Så, hvordan gælder dette i dag? Hvordan har den misforståelse som (stats)forfatningens mandatområde for den adskillelse af kirke og stat påvirker os? Den føderale regering har, i strid med forfatningen, mandat i staterne til mange ting, såsom fjernelse af bøn i skolerne. Denne myndighed ligger kun hos staterne og er en oplagt overtrædelse af den føderale regerings i forfatningen at forbyde den frie udøvelse af religion.
Den amerikanske unionens fædre levede i en tid, der stadig vidne til forfølgelsen af kristne i Europa, og den franske revolution var en af de historiske begivenheder son belyser pøbelens og anarkisternes tyranni. De så muligheden for at tyranni kunne komme fra enten en for stærk udøvende eller føderale regering, eller fra den uhæmmet pøbels vanvid. For at imødegå dem begge, designede de en regering med ildmure, som skulle beskyttet mod denne form for udskejelser. Dette var grundlagtt på den dokumenterede historie af faldne menneskelige natur.
Den amerikanske unionens fædre søgte guddommelig hjælp og visdom, og når man studerer deres værker er det indlysende, at de har modtaget den. Forfatningen er ikke Skriften, men det er stadig det mest geniale statslige dokument der nogensinde er skrevet. En ting den har til fælles med Bibelen er, at mange formoder at kende, hvad den indeholder, men de har aldrig læst den. Jeg har fået fortal, at dem som studerer Statsforfatningsret, har aldrig engang læst forfatningen, eller en del af den, i løbet af deres kursuser.
Vi har embedsmænd fra præsidenter og nedefter, der sværger at opretholde og forsvare forfatningen, men aldrig har læst den. Dette er roden til meget af de konflikter og kaos vi oplever nu, som nation. Det samme er sket i kirken, fordi mange prædikanter næppe kender, eller virkelig prædiker ud fra deres bibler.
til uge 49
OP