Til Ugens Ord
Guds Ufattelige Nåde - Johannes Åbenbaring

Uge 42, 2016
Rick Joyner

Vi fortsætter vores studie af kirken i Tyatira, som repræsenterer kirken i middelalderen (538-1798). Den katolske kirke havde dengang to størrre præstationer som i høj grad kom den vestlige civilisation tilgode. Den første var den satte en stopper for islam fra at underlægge sig Europa. Den anden var at holde troen i den tilstedeværende Helligånds gerninger i live.

Kong Akab, gift med Jezabel, var en af de mest ondskabsfulde konger i Israels historie. Han tillod Jezabel at så den værste form for afgudsdyrkelse og umoral i hele landet. Men da Akab ydmygede sig bare en lille smule for Herren, svarede Herren med bemærkelsesværdig nåde. Nåde og tilgivelse er grundlæggende for Herrens natur. Du ser denne form for ubegribelige, ufattelige bundløse nåde gentagne gange fremstrakt mod kirken i middelalderen, selv til nogle af dens værste ledere efter lignende lille tilkendegivelse for ydmyghed og anger.

Når vi ser på mørket og fordærvelse gennem disse tider, kan vi ikke undgå at se den sande fantastiske Guds nåde og kraft fra korset til at forløse og genoprette selv de mest onde:

Rom. 5:20.
men hvor synden blev større, der blev nåden end mere overstrømmende rig,

NÅDE (Rom. 5:20-21), 6:1-2.

Jesus sagde, »dem der er tilgivet meget elsker meget.« Så dybt som djævelen kan komme ind os, men når han er fjernet, kan Kristus fylde os lige så dybt, og dermed vende vores svagheder ind til styrke. Så når vi ser på det dybe mørke for den tid, så lad os se på hvordan den ufattelige bundløse Guds nåde overvinder det onde med det gode. Jeg forventer at se Guds nåde og herlighed åbenbaret i hver forsamling, menighed, kirke, den romersk-katolske kirke inkluderet.

Når vi ser på kirken i historien og den dybe moralske fordærvelse og perversitet den faldt i, så lad os også se efter og forvente Herren at Han vil fylde kirken med sig selv i de samme områder. Lad os gøre dette i os selv og med andre. Ingen person, kirke eller organisation er uden for rækkevidden af korset kraft for at forløse og til at genoprette. Når vi ser de fejl, vi ser med henblik på at se Guds nåde og forløsning. I dette ser vi nu den romersk-katolske kirke. Bare for et par århundreder siden, det ramte muligvis den sin dybeste mørke med inkvisitionen, men den anden halvdel af det tyvende århundrede, stod den så frimodigt for frihed, at den var fundamentalt ansvarlig for nedrivningen af jerntæppet. Det er også blevet den primære magt i konfrontering af abortens dybe mørke og position for familiens integritet.

I det største mørket kan vi finde den største nåde, men det er ikke en nåde, der overser vores synd. Snarere afsløre den og trækker synden frem, og derefter syndens natur, fra vores liv. Jesus havde tilsyneladende ubegrænset nåde for syndere, men lidt overfor stolte og selvretfærdige. Vi er ikke bedre end dem, der gjorde disse onde ting, hvis vi ikke er modtagerne af mere nåde. Det handler om nåde. Det handler om Kristus.

Dette bringer os til en anden vigtig lektie - hvad er årsagen til at nogle er modtagere af nåde og andre ikke? Det ser ud at være så simpelt som:

Jak 4:6.
»Gud står de hovmodige imod, men de ydmyge giver Han nåde.«

Job 22:29. Ordsp. 3:34, 29:23.Matt. 23:12. Luk. 14:11. 1 Pet. 5:5.

1 Peter 5:5.
»Gud står de hovmodige imod, men de ydmyge giver han nåde.«

Ordsp. 3:34. Matt. 23:12. Luk. 14:11. Rom. 12:10. Ef. 5:21. Fil. 2:3. Jak. 4:6. NÅDE 1 Pet. 5:12.
.

Der er bibelske foreskrevne måder, som vi får at vide, at ydmyge os. De klogeste er dem som kender dette og søger at gøre dem. Der er intet på jorden mere værdifuld end den Guds nåde og gunst, og Han har gjort den helt til rådighed i overflod for enhver, der søger den.

til uge 43
OP