(Åb 2: 12-17 NKJV).
Budskabet til Pergamum
12. Og skriv til menighedens engel [guddommelige budbringer]i Pergamum »Disse ting siger Han, som har det tveæggede, skarpe sværd:
Åb. 1:16. Es. 49:2. Hebr. 4:12.
13. Jeg kender dine gerninger og ved hvor du bor, [det sted], hvor Satans trone står; og du holder fast ved mit navn og har ikke fornægtede din tro på mig i de dage, da Antipas, mit trofaste vidne,
blev dræbt [som martyr] hos jer, dér, hvor Satan bor.
Åb. 3:8. DJÆVLEN Åb. 2:24. TRO (Åb. 2:13,19), 13:10.
14. Men jeg har et par ting imod dig, fordi du har der nogle [iblandt dig], der holder fast ved [den korrupte] Bileams lære, han som lærte [j]Balak at sætte en anstødssten [lægge fælder] for Israeliterne, [ved at lokke dem] til at spise ting, der var blevet ofret til afguder og at begå [seksuel] [k]umoral, [bedrive utugt].
4 Mos. 25:1f, 31:16. 2 Pet. 2:15. Judas v:11.
15. Du har også nogle, der på samme måde holder fast ved nikolaiternes lære.
Åb. 2:6.
16. Derfor omvend dig [angre, forandre dit indre selv - din gamle måde at tænke på, din syndige opførsel - søge Guds vilje]! Ellers kommer Jeg snart over dig, og Jeg vil kæmpe imod dem
med min munds sværd.
Åb. 1:16, 19:15,21. Es. 11:4, 49:2. Ef. 6:17. 2 Tess. 2:8. Hebr. 4:12. OMVENDELSE Åb. 2:21-22.
17. Den, som har øre, han høre, hvad Ånden siger til menighederne! Den, der
sejrer [over verden gennem troen , at Jesus er Guds Søn], ham vil Jeg give [det privilegium at spise] af den skjulte manna, og Jeg vil give ham en hvid sten,
og på den sten er der skrevet et nyt navn, som ingen kender uden den, der får
det.«
Åb. 3:12. 2 Mos. 16:4,32-34. Es. 62:2, 65:15. Joh. 6:32f, 50-51. KENDE Åb. 2:24.
Ordet Pergamos betyder "højde" eller "ophøjet". Dette er mest passende for kirken i denne periode. Den gik fra at lide sin værste forfølgelse til at blive statsreligion i Romerriget næsten over en nat. Den ene dag blev kristne jaget og dræbt, og den næste dag var de de mest ærede borgere i imperiet. Man skulle være en kristen for at fastholde sin magtposition i regeringen, og de fik begunstiget status som købmænd og godsejere. Bestemt var dette en tid med ophøjelse og værdighed for kirken, men det var så dramatisk og kom så hurtigt, at det skabte nogle af de værste problemer kirken nu stod til ansigt over for. Der var en enorm tilstrømning af onde og ildesindet folk, som kirken som helhed ikke kunne modstå godt nok.
Mange kristne længes efter den tid hvor kirken igen er ophøjet til en position af magt og indflydelse over jordiske regeringer. Dog historien om kirken i Pergamos skulle få en til at stoppe op og begynde at søge det. Den herskende teologi af pilgrimmene, virkede denne lære som formede nogle af de første bosættelser i Nordamerika, og som bidrog til at fremme læren om "skæbne manifest" her. Noget godt frugt kom derud af dette, men også noget meget dårlig frugt. Forståelse for denne periode af kirken repræsenteret ved Pergamos kan hjælpe os til at se og undgå de største fælder i denne lære, og der er nogle meget store fælder.
Ingen tvivl om, at kirken er kaldet til at være salt og lys i denne verden og til at have en profetisk røst til civile regeringer, men min personlige overbevisning er, at Guds rige ikke vil komme helt til jorden, førend kongen vender tilbage. Der er måder, som vi kan forberede vejen for Herren, især ved "at gøre alle folkeslag til disciple," lærer dem Han's veje og lægge fundamentet for Han's Herredømme her på jorden. Men faren er stor for dem som begynder at søge at etablere kongedømmets autoritet over civile regeringer nu. Historien om kirkens tidsalder repræsenteret ved Pergamos er med til at belyse dette.
Efterhånden som vi kommer tættere på slutningen af denne tidsalder og Herrens komme for at herske over jorden, vil der være et stigende sammenstød af kongeriger. Som vi kan se i Dan. 2, at når den statue, der repræsenterer menneskets riger kollapser, og Guds rige, repræsenteret ved stenen, vokser og spreder sig over hele jorden. Dette sker nu, så erfaringerne fra Pergamos er afgørende for vores tid. Vi vil tage os tid til dette og gå i en vis dybde i de kommende uger.
Herren begynder Han's formaning til denne kirke periode med at minde dem om det tveægget sværd - Hans ord. I Han's Ord, er der klare advarsler om den korruption som startede at oversvømme ind i kirken i løbet af denne periode, og det fortsætter med at ødelægge kirker og kristne i dag. Denne korruption ville dominere den institutionelle kirke i over tusind år, indtil Skriften igen blev værdsats som den eneste kilde til kirkens lære.
Pointen er, at vi altid skal søge at styrke os selv i vores kundskab om Skrifterne og give agt på Ordets advarsler. Husk altid på, at hvis Jesus, som var Guds Ord, Han måtte stå på "der står skrevet," hvor meget mere skal vi så ikke? Vi må forbinde hver lære og tro til Han's Ord.
til uge 27
OP