Faderen Til Moderne Uddannelser
Det Største Kristne Liv 50
Uge 50, 2015
Rick Joyner
Jon Amos Comenius (1592-1671)
Jon Amos Comenius har været opført som en af de fem personer til størst virkning den moderne verden. Nogle vil hævde, at han skulle være på toppen af ??listen. Betragtet som "Fader Til Moderne Uddannelser," Comenius var den første til effektivt fortaler for at uddanne alle børn, ikke kun børn af adelen. Med denne vision, han udviklede skoler og en filosofi om uddannelse, der fødte moderne uddannelse.
Så meget som uddannelsen har udviklet sig, er der få, om nogen, skoler, der har opnået effektiviteten og fortræffeligheden af Comenius' skoler, som han forestillede sig dem. Grunden til dette er, at de fleste undervisere og uddannelsessystemer drev væk fra kerneelementerne i Comenius' uddannelsesfilosofi. Nu gør de ofte det modsatte af, hvad han mente, uddannelse skal bygges på. Så hvad var denne filosofi?
Comenius var en hengiven kristen og hussit, eller tilhænger af John Hus' lære. Kernen i hans uddannelsesfilosofi var, at al viden er Kristus-centreret, fordi "alle ting er blevet skabt gennem ham og for ham. Han er før alle ting, og i ham holder alt sammen"(se Kol. 1:16-17). Comenius var dedikeret til at opdrage de stærkest mulige kristne for at forberede sig på en generation, der ville opfylde den store opgave.
Alligevel, hvis man helt skulle udelade de åndelige aspekter af Comenius' uddannelsesfilosofi, men genvinde de andre grundlæggende elementer, ville der være en dramatisk stigning i uddannelsens effektivitet. Jon Amos Comenius var måske den første sande moderne underviser, men han var også et sandt geni, der arbejdede på området. Mindre hjerner, der forsøgte at forbedre hans system, har kun udvandet kraften i sand uddannelse. At genvinde blot de praktiske principper for uddannelse, som han underviste i, ville revolutionere uddannelse, som vi kender den i dag. Men hvis vi tilføjede hans Kristus-centrerede principper, ville det mangedoble effektiviteten af uddannelse og frigive det lys, som kristne er kaldet til at være.
Comenius betragtede sig selv som en præst og en lærer, men på mange måder var han essensen af sand apostolisk tjeneste. Han var også en sand missionær, fordi han kendte sin mission, og han forblev tro mod den. Det var en mission med et så højtliggende formål, at han ville påvirke den kendte verden i sin egen tid fra den mindste platform, man kan forestille sig – som præst for en lille flok forfulgte flygtninge. Som andre store apostoliske stemmer i historien satte Comenius et dybt præg på hele verden i sin egen tid og for alle, der er kommet efter ham.
Det var kraften i Comenius' vision og hans evne til at formulere den. Kongen af Sverige søgte hans hjælp, og det samme gjorde sultanen fra Det Osmanniske Rige. Den store digter Milton bragte ham til London for at hjælpe med at starte et college, og der er beviser på, at han blev inviteret til at være den første præsident for det nyoprettede Harvard University i de amerikanske kolonier.
Comenius forsøgte at hjælpe Milton med at starte kollegiet i London, men deres arbejde blev afbrudt af udbruddet af den britiske borgerkrig. Han forklarede den osmanniske sultan, at han var kristen, og at hans uddannelse var viet til at føre hans elever til Kristus. Sultanen ville have ham alligevel. Comenius afslog både sultanens og Harvards invitationer, fordi han ikke følte, at han kunne forlade sin flok, mens de blev forfulgt. Han tog sig tid til at hjælpe Sverige med at omorganisere sit offentlige uddannelsessystem.
Comenius' mente, at kirken bærer uddannelsens kappe, ikke regeringen. Da uddannelse er oplysning, så han uddannelse som en grundlæggende måde, hvorpå kirken skulle være "verdens lys". Han søgte at forberede en generation, der ville opfylde Missionsbefalingens mandat om at gøre alle nationer til disciple – hvilket betyder at gøre elever til Kristus af alle nationer. Han så kirken som den ultimative skole, der førte til den ultimative viden – viden om Skaberen. Han så derfor skoler som kirker, men dem der mødes på ugens øvrige dage.
Som teolog blev Comenius beskrevet af George Edwin som "en mystisk troende af profetier, drømme og åbenbaringer." En profeti, som Comenius helligede sig, var den, John Hus fremsatte ved sin henrettelse. Hus sagde, at hans budskab var et frø, der ville falde i jorden og dø, men som ville spire igen og bære megen frugt. Comenius hævdede at have haft en åbenbaring, om det frø Hus talte om ville spire om hundrede år (efter Comenius' åbenbaring). Dette var et bemærkelsesværdigt ord, da ikke mange ville blive opmuntret over, at der skulle ske noget om hundrede år. Men det gjorde det modsatte for Comenius, hvilket gav næring til hans vision for uddannelse endnu mere for at forberede den generation, der ville opleve spiren af det frø.
Næsten nøjagtigt hundrede år efter Comenius havde fået denne åbenbaring, spirede Hus' frø, da grev Ludwig von Zinzendorf stødte på Comenius' skrifter i Dresdens bibliotek. Dette førte til "den moraviske pinse" på Zinzendorfs ejendom. Denne begivenhed affødte moderne missioner og et af Guds mest vidtrækkende, høje virkningsfulde træk siden det første århundrede.
Comenius var en elsker af Gud og de åndelige aspekter af, hvordan han kommunikerede til sit folk gennem drømme, syner og åbenbaringer. Han var også en stor elsker af hans skabelse, og hvordan han kommunikerede gennem den. Han kaldte naturen "Guds anden bog", hvilket afspejler apostlen Paulus' udtalelse i Romerbrevet 1 om, hvordan Herren ses i hele skabelsen.
Comenius var en reformator på alt for mange måder til at dække i en så kort biografi, men vi er blevet velsignet af mange af dem. For eksempel var han den første til at fremme illustrationer i bøger. Han elskede og fremmede også videnskab, idet han troede, at sand videnskab førte til Skaberen.
Så stor som Comenius' præstationer var, er det, han blev , ikke mindre forbløffende. Han var en af de mest Kristus-lignende af historiens store skikkelser, især på området for tålmodighed – et problem mange af os kæmper med. Da hans elskede kone og barn blev dræbt under Trediveårskrigen, sagde han, at Faderen måtte have tilladt dette, så han kunne forstå, hvor svært det var for ham at lade sin søn gå til korset. Da hans bøger og manuskripter blev ødelagt, bemærkede han, at Faderen måtte vide, at hvis han skrev dem igen, kunne han gøre et bedre stykke arbejde. Han udgav stadig næsten to hundrede bøger.
Comenius er en af de bemærkelsesværdige sjæle, der går gennem historien og efterlader en arv, der bliver ved med at blive større. Han var som en lærer for hele verden. Han gjorde læring til et af menneskets høje formål og sandhed strålende. Vi kan takke Comenius for, at uddannelse nu betragtes som en grundlæggende menneskeret, men han efterlod også en vision for kirken. For at blive lyset i den verden, den er kaldet til at være, må kirken blive den skole, den er kaldet til at være – at føre verden til ham, der er kilden til sand viden. "Den moderne uddannelses fader" kunne også med rette kaldes "bedstefaren til moderne missioner."
Comenius' vision havde en hidtil uset indvirkning på verden på mange måder, men essensen af den – at åbenbare Kristus og opfylde Missionsbefalingen – mangler endnu at blive gennemført. Er det nu tid til at frøet spirer?
Ugens Ord 51
OP