Døm Ikke Motiver
Det Største Kristne Liv 29
Uge 29, 2015
Rick Joyner
I sidste uge begyndte vi at tage fat på en måde, hvorpå vi kan bedømme efter udseende, som kan være forkert. Jeg fortalte om en profetisk oplevelse, jeg havde for mange år siden, hvor jeg blev vist en Guds mand, som udrettede mange ting for Herren. Jeg fik så vist en mand, der så ud til at være hjemløs, der gik ned ad gaden. Han hed Angelo. Mens han gik, kom en lille killing i vejen for ham, og han puffede den klodset til side med foden. Herren spurgte mig så, hvilken af disse to mænd, jeg troede, han var mest tilfreds med. Selvfølgelig troede jeg, at det var ham, der gjorde så store ting for ham. Men Herren svarede, at han var mest tilfreds med Angelo, fordi han havde brugt al den nåde, han fik tildelt, til at holde sig tilbage, blot puffede killingen ud af vejen. Den, der gjorde så mange ting for Herren, brugte kun en del af det, der var blevet tildelt ham.
Denne betragtning om, at folk måske gør det bedste, de kan med den portion, de har fået, kan være vigtig, når vi vurderer andre og deres handlinger. Alligevel kan det også være en vrangforestilling, hvis det ikke bruges rigtigt. Antag for eksempel, at Angelo var blevet betroet mere end den anden mand, og den anden havde brugt alt, hvad han var blevet betroet? Pointen er, at vi ikke må dømme efter
For et andet eksempel var farisæerne Herrens største fjender, da han kom. Alligevel bad Herren Faderen om at tilgive dem, der korsfæstede ham, fordi de ikke vidste, hvad de gjorde. Antag, at disse farisæere ikke havde fået meget for at overvinde det strenge religiøse system, de var opdraget i, hvilket var grunden til at Herren ønskede dem tilgivet. Eller antag, at de havde fået meget for at overvinde det og havde valgt ikke at vandre i den nåde, der var stillet til rådighed, men alligevel er Guds kærlighed så stor, at han alligevel ville have dem tilgivet?
Vi er kaldet til at bedømme handlinger eller adfærd, men ikke nødvendigvis motiver. Personligt tror jeg, at vi kan krydse ind på et meget farligt territorium, når vi tror, vi er vise eller forstandig, skarpsindig nok til at bedømme andre menneskers motiver, hvis vi ikke har klare beviser for disse motiver, og vi blot spekulerer eller antager. Af denne grund skal vi huske på, at vi kæmper ikke mod kød og blod, og at vi modarbejder synden, samtidig med at vi søger at befri alle mennesker fra dens greb, uanset om vi synes, de fortjener denne nåde eller ej.
Mange ting vil blive ordnet på dommedag, efterhånden som hvert hjerte bliver åbenbaret. Men jeg har endnu ikke mødt nogen, selv de mest åndelige, jeg har kendt, som jeg mente var i stand til nøjagtigt at bedømme andres hjerter og motiver. De, der troede, de var kloge eller forstandige, skarpsindige nok til at gøre dette, så ud til at være tilbøjelige til en strenghed, der ville give andre lidt nåde, og det er i modstrid med den måde, Jesus vandrede på.
Fordi vi får at vide, at vi vil høste, hvad vi sår, hvis vi ønsker at modtage barmhjertighed, er vi nødt til at så dette, for hver chance vi bliver givet eller vi får. Hvis vi ønsker at modtage nåde, er vi nødt til at så nåde hver chance vi bliver givet eller vi får. Det betyder dog ikke, at vi overser synd. Faktisk udvides Guds nåde, når vi i sand omvendelse erkender vores fejl, kalder dem den synd, de er.
Herren tilgiver ikke undskyldninger, men synd, som man omvender sig fra. Af denne grund skal synden gøres klar. Omvendelse skulle forkyndes for at bane vejen for Herren, og omvendelse er påkrævet, før vi kan modtage hans frelse. Vi må stå imod det, som Guds ord klart afslører som er synd, men vi behøver ikke at bedømme årsagerne bag synden. I alle ting står vi imod synden med det formål at befri fangerne fra synden.
Ugens Ord 30
OP