Menu 2014
Den Oprindelige Søgen/Opfyldelse
Missionsbefalingen 7
7Rick Joyner
I sidste uge diskuterede vi, hvordan Jesus bad i Johannes 17 om, at den kærlighed, Faderen havde til ham, skulle være i os. Hvis jeg havde tid her, tror jeg, at jeg bibelsk kunne bevise, at Faderens kærlighed til hans Søn og Sønnens kærlighed til Faderen er den største kraft i hele skabelsen og er personliggjort i Helligånden. Den ultimative oplevelse, opfyldelse eller ekstase, som vi nogensinde kunne føle, er denne kærlighed. Når vi rører ved denne kærlighed, vil den flyde over i en ægte kærlighed til alt og alle, selv vores fjender. Denne kærlighed er den oprindelige søgen, den ultimative/oprindelige skat, vi nogensinde kunne finde.
Jeg har bedt om denne kærlighed i over femogtyve år nu. Jeg har ikke nået det endnu, men jeg har ikke tænkt mig at holde op med at bede om det. Jeg stoler på, at Faderen besvarer denne bøn ved at arbejde på at forberede mig til den. Som jeg har skrevet og ofte sagt, "Alt, der sker for hurtigt eller let, er normalt ubetydeligt." Dette er en sund bibelsk sandhed. Vi ser dette i, hvad der skulle til for at forberede Herrens store sendebud og tjenere i Skriften og i historien.
Selvom jeg endnu ikke har fået denne kærlighed, har jeg fået forsmag. I korte perioder er jeg blevet så oversvømmet af Guds kærlighed, at alt, hvad jeg så på, elskede jeg så dybt, at jeg tror, at jeg nemt kunne have givet mit liv for det. Jeg ville se et træ, en hund, en kat, en fisk og elske det, som jeg aldrig har følt kærlighed til noget før. Jeg ville endda se på en livløs genstand, som en stol, og blive overvældet af kærlighed til den. Før jeg kendte Kristus, prøvede jeg en masse forskellige stoffer, men jeg har aldrig oplevet noget, der var tæt på det vidunder at blive oversvømmet med Guds kærlighed.
Jeg er afhængig. Jeg higer efter min næste fix af denne kærlighed. Det mest utrolige er, at jeg ved, at før udgangen af denne tidsalder vil Gud have et folk, der gør meget mere end blot at have midlertidige oplevelser som denne – de vil vandre i hans kærlighed.
Nu lyder disse oplevelser måske vidunderlige, og de var langt ud over noget, jeg har oplevet. Det var dog virkelig svært at leve og fungere på denne måde. Jeg var ikke moden nok, stærk nok eller klog nok til det, og Herren måtte tage det væk. Alligevel ved jeg nu, at der ikke er noget andet, som vi nogensinde kunne opleve større end Guds kærlighed. Dette er den ultimative søgen.
Jeg indser også, at min søgen efter denne kærlighed kunne være egoistisk, og bestemt er det, det til en vis grad. Intet, jeg nogensinde har følt, kan sammenlignes med dette. Men ægte kærlighed forfølger ikke blot en følelse, men forvandler den følelse til at gøre det, der er godt. Jeg tror, at denne oplevelse er at se med Guds øjne og føle med hans hjerte. Herren ser ikke kun på os for at elske os, men også for at hjælpe os. Hvis tro uden gerninger er død, så er kærlighed uden gerninger også død. Som Heidi Baker engang sagde: "Kærlighed ligner noget."
Jesus vandrede i denne kærlighed, og Skriften siger, at Jesus gik rundt og gjorde godt og ødelagde djævelens gerninger. Alle, der vandrer i Guds kærlighed, vil gå den vej, ikke så vi kan være høje over at kærligheden ruller rundt i en vidunderlig følelse. Men sådan, at vi kan blive som ham og gøre de gerninger, han gjorde.
Jeg er også klar over, at grunden til, at jeg har bedt om denne kærlighed i så lang tid og kun har fået et par forsmag, kan være, at jeg har flere fejl end de fleste, som skal overvindes, før jeg kan vandre i denne kærlighed. Det tager dig måske ikke nær så lang tid. Selvom det tager dig længere tid, kan det lykkes for dig. Så dybt som ondskaben har fået sine rødder ind i os, så dybt kan Herren fylde os med sig selv, når det onde er blevet fjernet.
Det er også sandt, at vi gradvist vokser i kærlighed, mens vi bliver på livets vej. På den måde bliver det nok mest effektivt omsat til praktisk handling. Vi vil diskutere dette mere i de kommende uger. Hvis vi er sande Kristi disciple, så må denne kærlighed til ham, til Gud og til hinanden altid være den primære hengivenhed i vores liv. En primær jobopgave som mennesker er at elske Gud, og derefter er det at elske hinanden. Dette vil være den primære ting vi vil blive bedømt på, om vi havde succes i dette liv eller ej.
Ugens Ord 8
OP