Arbejd På Din Frelse
Missionsbefalingen 27
Uge 27 2014
Rick Joyner
Et bibelsk verdensbillede begynder med at kende Gud, og Gud er kærlighed. Vores højeste formål som mennesker er at elske Gud over alt andet, hvilket er det nemmeste for os at gøre, fordi vi er skabt til dette. Da Gud er kærlighed, kan vi ikke se ham eller lære noget om ham uden at elske ham mere. Dette må være vores vigtigste stræben og det mest grundlæggende mønster som vi skal se verden igennem. Det er også vejen til det mest vidunderlige, tilfredsstillende liv.
Dernæst er vi kaldet til at elske hinanden. Det er en større udfordring. Selvom vi blev skabt i Guds billede, har syndefaldet fordærvet det billede. Vi er ikke længere så kærlige eller elskelige. I Gud er der "ingen skygge af svingninger" eller forandring. Derfor har hans kærlighed til os aldrig vaklet, selv efter syndefaldet, som han demonstrerede ved at sende sin søn til vores frelse. Imidlertid blev vores evne til at elske forkrøblet [lammet, man kan sige, gjort magtesløs] af syndefaldet og den efterfølgende selviskhed, det forårsagede. Dette skal vendes, hvilket kun gøres gennem arbejdet med vores frelse.
I Filipperbrevet 2:12 bliver vi bedt om at "arbejde din frelse ...". Hvad betyder det, da vi ved, at prisen for vores forløsning fuldt ud blev betalt af Jesus på korset? Vores forløsning er fuldt betalt. Der er intet, vi kan tilføje til eller tage fra det. Imidlertid er anvendelsen af forløsning for vores liv en proces, der inkluderer fornyelse af vores sind, så vi tænker, handler og opfatter fra perspektivet af den "nye skabning", ikke den gamle, faldne skabning.
For at begynde at se, tænke og agere som den nye skabning, vi er i Kristus, skal der ske en fuldstændig forandring fra konsekvenserne af syndefaldet. Den første konsekvens af syndefaldet var, at mennesket begyndte at se på sig selv og så sin egen nøgenhed. For at blive befriet fra følgerne af syndefaldet, må vi holde op med at se på vores egen tilstand og begynde at se på Gud igen, blive ændret tilbage til hans billede ved at se hans herlighed.
Det betyder ikke, at vi overser synden eller vores faldne natur, men vi erkender den, begraver den og begynder at have vores liv i Kristus, idet vi bliver tilpasset hans natur. Vores "gamle menneske" er blevet korsfæstet med Kristus. Når vi omfavner forløsningen tilvejebragt for vores synd, bliver vi født på ny til en ny natur. Vi bliver født på ny, ligesom vi blev fysisk født – umodne og ligner næppe det, vi vil blive, men processen er startet. Nu skal vi vokse op i alle ting til Kristus for at blive den modne "nye skabning," vi er kaldet til at være.
Hvad har dette at gøre med vores tema, Missionsbefalingen? Missionsbefalingen er at gøre disciple, ikke blot omvendte. En discipel er mere end en elev. En discipel lever for at lære om deres mester og blive som deres mester. At blive født på ny er ikke enden på rejsen; det er kun det første skridt. Vi skal fortsætte til modenhed, og vores omvendte skal fortsætte til modenhed, hvis vi skal opfylde Missionsbefalingen.
Ugens Ord 28