Et Kristen Verdensbillede
Missionsbefalingen 24
Uge 24 2014
Rick Joyner
At have et kristent verdensbillede er at se verden, som Kristus gør. Måden vi opnår dette på er ikke ved at betragte verden, men ved at se Kristus og blive forvandlet til hans billede, når vi ser hans herlighed. Først når vi bliver som ham i hans natur, vil vi være i stand til at se, som han gør. Af denne grund bør enhver kristens vigtigste hengivenhed være at se Herren, som han er, ikke som vi ønsker, at han skal være, og at bevare ham som vores første kærlighed og første hengivenhed. Vi ser dette i 2 Kor. 3:17-18.
Nu er Herren Ånden, og hvor Herrens Ånd er, er der frihed.
Men vi alle, med utilsløret ansigt, der som i et spejl ser Herrens herlighed,
bliver forvandlet til det samme billede fra herlighed til herlighed, ligesom fra Herren, Ånden.
Som vi bliver fortalt her, skal vi se Herrens herlighed med "et utilsløret ansigt" for at blive forvandlet til hans billede. De slør, der får os til at forvrænge hans billede, forvrænger også det, vi er forvandlet til. Mange har et forvrænget syn på Kristus og verden, fordi de ikke har fået fjernet deres slør – deres fordomme, meninger eller virkningerne af deres sår, skuffelser, afvisning eller anden mishandling. Hvis de har haft et barskt liv, så kan de have en tendens til at se Herren som barsk. Hvis de har haft et let liv eller er blevet forkælet, kan de være tilbøjelige til at se ham som deres guddommelige piccolo, der eksisterer for at gøre deres befaling.
Apostlen Paulus skrev til korinterne, at de stadig var kødelige, fordi de havde splittelse. Nogle hævdede at følge Paulus, nogle Peter, nogle Apollos og nogle Kristus. Selvom det kan se ud som om at følge Kristus er det rigtige svar, tugtede Paulus dem alle, fordi de brugte dette som et punkt til blive skille fra hinanden. Når vi modnes, vil vi se, hvordan Paulus præsenterede et vigtigt aspekt af Kristus, og hvordan Peter, Apollos og andre gør det samme.
Det er derfor, Paulus ikke sagde, at han havde Kristi sind, men han sagde: "Vi har Kristi sind" (se 1 Kor. 2:16). Ingen person kan indeholde Kristi sind, men det er, når vi kommer sammen, at vi har hans sind. Når vi begynder at se dette, forstår vi, hvordan en evangelist, som har set Herrens herlighed, som er Evangelisten, åbenbarer det aspekt af Kristus. En anden, der har set Herrens herlighed som Læreren, efter at være blevet forvandlet til en lærer ved dette, åbenbarer det aspekt af ham. Når vi modnes til at se dette, ser vi, at den enhed, vi er kaldet til i Kristi legeme, ikke er en enhed af overensstemmelse, men en enhed af forskellighed.
Af denne grund bliver de modne begejstrede, når de møder andre, der har et andet perspektiv på Kristus, end de har, og åbner deres hjerter for at lære af dem. På den måde siger hånden ikke til foden: "Jeg har ikke brug for dig", men vi begynder at se, hvordan forskellige dele af legemet passer sammen og er nødvendige.
Som det står i 1 Kor. 13:12, ser vi delvist og kender delvist og profeterer delvist, så ingen har hele billedet, før de lærer at sætte deres del sammen med, hvad andre har. Vi må også gøre dette for at se Kristus og for at se med hans øjne. Dette kræver naturligvis ydmyghed. Eftersom Gud giver sin nåde til de ydmyge, bør vi alle være i jagten på ydmyghed.
Vores grundlæggende mål er at se Herren, som han er, og at blive forvandlet til hans billede, så vi vil se med hans øjne og forstå med hans hjerte. Det er ikke muligt at se Herren, som han er uden at elske ham mere, fordi han er kærlighed. At elske Gud og vandre i hans kærlighed er den ultimative søgen, opfyldelse og glæde, som vi kan kende på denne jord. Vi vil ikke se nogen eller noget nøjagtigt, medmindre vi har hans kærlighed til dem. Det er derfor, vi får at vide i Filipperne 1:9.
Og dette beder jeg, at din kærlighed må findes i overflod i virkelig kundskab og al dømmekraft.
Virkelig kundskab eller nøjagtig kundskab og dømmekraft vil kun fås af dem, hvis kærlighed er i overflod eller vokser. Vi vil aldrig kende nogen eller skelne nogen nøjagtigt, hvis vi ikke elsker dem. Hvis Gud elskede verden så meget, at han ville sende sin søn for at forløse den på korset, vil hans sande tilhængere også elske verden nok til at sætte deres liv til for dens frelse. Vores offer på dens vegne er ikke til forsoning, men for at Kristi forsoning skal være åbenbar.
Ugens Ord 25