Menu 2013

Gud's Høje Kaldelse
Missionsbefalingen 24
Uge 24, 2013
af Rick Joyner

Vi har diskuteret, hvordan apostlen Paulus blev en discipel af Himmeriget. Han gav en bemærkelsesværdig forklaring på dette i:

Filipperbrevet 3:10-14:
10. og for at jeg må kende Ham og kraften i Han's opstandelse og fællesskabet med Ham i Han's lidelser, så jeg bliver lig med Ham i Han's død,

11. om jeg dog måtte nå frem til opstandelsen fra de døde.

12. Ikke at jeg allerede har grebet det eller allerede er blevet fuldkommen; men jeg jager derefter, om jeg dog kunne gribe det, fordi jeg selv blev grebet af Kristus Jesus.

13. Brøde! jeg mener ikke om mig selv, at jeg allerede har grebet det. Men et gør jeg: idet jeg glemmer, hvad der er bagved, og rækker efter det, der er foran,

14. jager jeg frem mod målet, den sejrspris, som Gud fra det høje kaldte os til i Kristus Jesus.

Paulus skrev dette brev nær slutningen af sit liv, og alligevel hævdede han, at han ikke tror at han endnu havde opnået det. Han var en af de største af alle apostlene, og han hjalp med at give fødsel til en helt ny type tjeneste—den apostolske missionær. Han levede et af de mest hengivne og opofrende liv der nogensinde er registreret, og alligevel følte han ikke at han endnu ikke var opnået det! Opnået hvad?

Han talte ikke om frelse eller evigt liv. Han havde dem den dag han stolede på Jesu kors for hans frelse. Hvad han skrev her om at nå til opstandelsen kunne have været oversat "en bedre opstandelse," det samme udtryk, der anvendes i Hebræerbrevet 11 for dem, der afviste deres udfrielse for de højere Gud's formål. Paulus talte om, hvad han kalder i det sidste vers "det høje kald fra Gud."

Elsk det eller ej, vær enig med det eller ej, alle ikke vil være den samme i opstandelsen. Der er en "bedre opstandelse", en "højere kaldelse", som mange har set og løbt løbet for at opnå dette, gennem tiderne. Jesus lærte dette, ligeså Han's apostle. Der er forskellige positioner i himlen såsom hvor vi vil sidde i forhold til Ham. Vi ser det i Åbenbaringen, hvor den store skare står foran tronen, men dem som sejre sidder med Ham på Han's trone. Denne åbenbaring af den høje kaldelse i Kristus er sået gennem hele Skriften.

Ikke alle kristne erkender denne høje kaldelse, og nogle er gået forkert, troet de havde opnået det, bare fordi de var så privilegeret at se det. Andre snublede på grund af stolthed fordi de mente de havde opnået det. Folk falder i de samme vrangforestillinger over mange andre sandheder med, så bare fordi folk falder eller fordrejer sandheder, ophæver ikke den klare bibelske sandhed. Imidlertid, hvis vi håndterede sandheden, som vi burde, vil det ikke få os til at snuble eller blive opblæste med stolthed, men vil ophøje og gøre os rede til menneskeheden største formål—at elske Gud og tjene Ham, overbevise andre til at gøre det samme. Paulus prædiken om dette emne kan være en af de bedste nogensinde til at forhindre os i at gå til ekstremer med denne sandhed.

Hvis apostlen Paulus ikke mente, at han endnu ikke havde opnået det ved slutningen af hans liv, hvordan kan nogen i dette liv tro at de havde opnået det? Hvis vi ikke kan fremvise et bedre liv, større autoritet og mere frugt end apostlen Paulus (hvis breve sandsynligvis stadig bærer mere frugt end alle de kombinerede tjenester på jorden), ville vi være de mest tåbelige af alle at påstå, at vi har opnået noget han ikke gjorde krav på at have nået.

Når vi begynder at se denne høje kaldelse, forstår vi hvorfor Paulus ville værdsætte dette så højt som han gjorde. Det er den største mulighed i hele skabelsen. Selv englene forundres over hvad der er blevet stillet til rådighed for menneskeheden, at vi kunne selve Gud's sønner og døtre, medlemmer af Han's egen husholdning, herske med Ham over resten af skabningen.

Den laveste person i riget vil have et evigt liv, der er så fantastisk, at vi ikke engang kan forstå det. Alligevel, her og nu bestemmer vi vores evige position i riget. Det er livsvigtigt at vi forstår dette kald. Jesus udholdt korset for den glæde der var sat foran Ham. Når vi ser prisen, hjælper det os til at lægge til side hver en byrde/hindring/klods om benet for at løbe løbet som ligger foran os. Lad os huske på, at stolthed vil berøve os vores gevinst.

Ugens Ord 25

OP