Menu 2013

Himmerigets Disciple
Missionsbefalingen 22
Uge 22, 2013
af Rick Joyner

Nogle bliver andre menneskers disciple, nogle bliver disciple af en bestemt bevægelse, menighed, sekt, eller troslære/ideologi. I verset vi har studeret om de skriftkloge, der bliver disciple, beskrev Jesus det sådan, at disse ville blive "Himmerigets" disciple (se Matt 13:52). Han understregede/lagde vægt på, at de ikke skulle blive jordiske disciple eller jordiske ting, men af Han's himmelske rige.

Apostlen Paulus er et godt eksempel på en Himmerigets discipel. Han var en af de mest lærde mænd på hans tid. Han havde været en discipel af en af de mest respekterede lærere i Israel, Gamaliel. Han var af en intellektuel elite. For en tid, førte det ham i direkte konflikt med den Gud, han troede han tjente, og en voldsom forfølger af Han's sandhed. Det er derhen det vil føre dig hvis du bliver menneskers discipel eller af en bestemt sekt. Så ved muligvis den mest berømte og dramatiske af alle omvendelser bliver Paulus en af de mest kraftfulde kandidater af det evangelium han for nylig havde forsøgt at ødelægge. Hvordan kunne det ske?

Selvfølgelig viste Herren sig for Paulus på vejen til Damaskus, hvilket ikke vil ske for alle. Alligevel er der et aspekt af Paulus 'omvendelse, der må og skal ske for alle, som bliver en Himmerigets discipel—Paul måtte blive ramt af blindhed for det naturlige, så han kunne se det åndelige.

Dette er ikke en erklæring imod læren eller selve læren fra et naturlig perspektiv. Noget af Paulus' tidligere lærdom, også i filosofi og andre discipliner, hjalp ham senere til både at forstå og fremme evangeliet. Dog, først måtte han lære at se de naturlige ting gennem åndelige øjne, snarere end at se åndelige ting gennem naturlige øjne. Dette er nøglen til at være en Himmerigets discipel.

At se det naturlige gennem åndelige øjne i stedet for at forsøge at se det åndelige gennem naturlige øjne er afgørende, som vi bliver fortalt i 1 Korinterbrev 2:14-15.

Men et naturligt/sjæleligt menneske tager ikke imod det, der hører/stammer Guds Ånd til, for det er dårskab for ham, og han kan ikke forstå det, fordi det må bedømmes åndeligt.

Men den der er åndelig bedømmer alle ting, men selv kan han ikke bedømmes af nogen.

En af de primære blokeringer for enhver kristen til at vokse op i Kristus er det en faktor. Få har, endsige langt mindre, har forstået behovet for den form for forvandling Paulus oplevede, så de kunne se ud fra Himmerigets perspektiv, ikke fra et jordisk, naturligt perspektiv. Så hvordan får vi fat på denne forvandling?

Gud skulle slå Paulus hesten for at bryde igennem hvad der virkelig blændede ham. Gud skal gøre dette for os alle, men det behøver ikke at være så dramatisk som det Paulus oplevede for at få det endelige resultat. Det kan være bedre på den måde de fleste som opnår dette, de ydmyger sig selv i stedet for at Herren ydmyge dem. Vi får at vide, at vi kan bedømme os selv så Herren ikke er nødt til at gøre det.

Paulus fik ikke åndelig visioner umiddelbart efter han fik sin naturlige synsevne tilbage. Ved hans eget vidnesbyrd ved vi, at han gik ud i ørkenen mellem elleve og fjorten år. Der efter blev han hvervet til den apostolske tjeneste, forvandlingen fortsatte. Vi kan se en stor og vedvarende forandring i ham gennem hele hans tjeneste. Det vil sandsynligvis være en livslang proces for os alle, og det er derfor, vi skal forblive Himmerigets disciple hele vores liv.

Paulus, som var så gennemsyret af naturlige viden og uddannelse, kan have fået meget større rystelser og mere streng disciplin end andre for at gå gennem denne forvandling. Nogle synes at have en langt mere "naturlig" tendens til at være åndelig og tilpasset/indrettet til at se fra et åndeligt perspektiv. Det vigtigste punkt her er, at vi skal have denne forvandling og i øjeblikket er der meget få som oplever det. Det er derfor vi må blive "Himmerigets disciple ", ikke disciple af det jordiske rige.

I næste uge vil vi referere til Kongeriget nøgle.

Ugens Ord 23

OP