Menu 2013
Midlet Mod Synd
Missionsbefalingen 16
Uge 16, 2013
af Rick Joyner
Vi har diskuteret synd og den kødelige natur, fra hvilket disciple bliver frie. Men vi kan ikke blive frie fra disse ting i vores egen styrke. Det kræver vores vilje til at ønsker at blive fri for at behage Herren og blive udfriet fra det som bringer så meget død over verden. Men vi behøver Guds nåde og Han's magt til at leve i frihed fra disse ting.
Discipelskabets liv er ikke et konstant fokus på synd og vore fejltagelser. Dog sand bibelsk discipelskab begynder der. Uden bevidsthed om synd, kender vi ikke vores behov for korset forløsning. Det er bevidstheden om synd, under Helligeåndens overbevisning, som driver os til det eneste middel for vores synd—korset. Jo dybere og tydeligere det er for os, desto stærkere vil vores liv være i Kristus.
Som vi bliver fortalt i Jak. 3:2. "Vi fejler jo alle i mange ting." Så vi vil lejlighedsvis være nødt til at kaste os ned igen ved foden af Jesu kors for Han's barmhjertighed, nåde og tilgivelse. Omvendelse begynder med anger for vores synd, men når først vi har været ved korset for tilgivelse, er der intet andet vi behøver at gøre, ingen bod som vi behøver at gøre, eller endog fortsat anger for vores synders forladelse. Jesu kors er nok. For os at tro at vi så er nødt til/behøver at gøre noget mere er en grundlæggende krænkelse af Jesu kors. Når vi føler at vi er nødt til at betale en del af prisen, siger vi dybest set at denne synd er for meget for Gud at bære, og derfor er vi nødt til at betale for det selv.
Efter anger har fået os til at omvende os, er vi nødt til at komme videre. Vi vil ikke blive udfriet fra vores syndige natur ved at fokusere på vore synder, men som vi får at vide i 2 Kor 3:17-18:
hvor Herrens Ånd er, der er frihed.
Og alle vi, som med utildækket ansigt skuer Herrens herlighed i et spejl forvandles til det samme billede, fra herlighed til herlighed, eftersom det kommer fra Åndens Herre.
Vi bliver forvandlet ved se Herren's herlighed, ikke ved at se på vore synder. Når vi synder, må vi ikke omfavne det bedrag/vildfarelse/selvbedrag at vi ikke har syndet, men erkende det og gå til korset, så begrave det "dødens legeme" og ikke genoplive det. Vi er gjort retfærdige ved at blive i Kristus, som er vor retfærdighed, ikke ved konstant at fokusere på og bekæmpe synden.
Dog, for en tid vil der være fokus på og kamp mod synd. Hver ny troende går igennem denne kamp for en tidsperiode. Mange som har været i Kristus i lang tid fortsætter i det, fordi de aldrig har bygget på det stærke fundament af omvendelse, som fører til korset og til Kristus. Vi derefter nødt til at holde vores øjne på Ham, ikke gå tilbage til og fokusere på synden. Når vi ser tilbage på os selv, vil vi være ligesom Peter, der var i stand til at gå på vandet, så længe han holdt sine øjne på Herren, men så snart han fokuserede på vandet begyndte han at synke.
Så i stedet for fortsat at fokusere på kødets gerninger, lad os nu fokusere på Ånden's frugt. Dem får vi at vide i Galaterbrevet 5:22-24, er:
Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, langmodighed, mildhed, godhed, trofasthed.
sagtmodighed, afholdenhed. Mod sligt er loven ikke.
Og de, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet med dets lidenskaber og begæringer.
Fokuset for vores liv må være at vokse i denne frugt. Så hvordan gør vi det? Vi kultivere/dyrker.
Opdyrkelsen var den første befaling givet til mennesket i haven, og den er stadig grundlæggende for vores formål og er en del af vores natur. Som vi bliver fortalt i Efeserbrevet 4, vi vokser op i alle ting i Kristus, og denne voksende er resultatet af dyrkning. Vi får at vide i Salme 37 at dyrke troen, hvilket er hvordan vi vokser i tro og al Ånden's frugt.
Hvordan dyrker vi? Som Herren lærte i Han's lignelse, vi begynder med at søge efter en god jord at så frøene i. Vi er jorden, så hvad slags jord producerer frugt? Hvis disse egenskaber, ikke er som vi har, er vi nødt til at få dem. Derefter, når frøene er sået, er vi nødt til at vande det, og holde ukrudtet væk fra det, som er de bekymringer og denne verdens ængstelse/bekymringer. Vi er derefter nødt til at beskytte/forsvare det for himlens fugle, som i lignelsen er Satan og hans håndlangere. Vi skal beskytte frugten indtil den kan modnes.
Et grundlæggende punkt, som Herren gør i sine lignelser er dette, at hvad vi bliver i Ham er tilsigtet. Vi skal drage nok omsorg for at dyrke Ånden's frugt. Hvis vi er bevidst om dette, vil vi blive overrasket over hvor lidt kampe vi har at gøre med den kødelige naturs fortsatte genoplivelse af sig selv. Bærer frugt kræver et bevidst liv i discipelskab.
Ugens Ord 17
OP