Menu 2013
Den Ultimative Sejr
Missionsbefalingen 11
Uge 11, 2013
af Rick Joyner
Det sikre profetiske ord afslører, at vi er hurtigt på vej mod den ultimative kamp mellem lys og mørke. Det er det højeste privilegium og en ære bare at leve i disse tider, men vi har et meget højere formål end bare at leve i tiden — vi er her for at deltage i den største sejr siden korset—den ultimative sejr af lys over mørket.
Vi ser dette på sådanne steder som i:
Esajas 60:1-3.
"Rejs dig. bliv lys, for dit lys er kommet, Herrens herlighed er brudt frem over dig.
For se, mørket dækker jorden,
mulmet dækker folkene;
men over dig bryder Herren frem,
Han's herlighed viser sig over dig.
Folkeslag skal komme til dit lys
og konger til din stråleglans.
Så vi kan se, at på det tidspunkt, hvor mørket dækker jorden, og mulmet dækker folkene, at Herrens herlighed vil bryde frem over sit folk. Resultatet vil være, at nationerne vil vende sig til lyset. Lyset vinder, ikke mørket. Det vil ske gennem de stærkeste kristne, hvis liv er blevet bygget på det stærkeste af alle fundamenter, der ikke vil ryste gennem alt det der kommer. De stærkeste kristne vil altid være de bedste disciple, fordi det er vejen til modenhed i Kristus.
Den største sejr for lyset over mørket vil for evigt være Jesu kors. Der vil aldrig være et større eksempel på Guds kærlighed og Han's karakter end korset. Hvis vi skal være ligesom Ham og gøre de gerninger, som Han gjorde, må vi også dagligt tage vores kors op for at følge ham, lægge vores eget liv ned for Han's skyld og af hensyn til dem, Han døde for (se Luk 9:23 ).
Den ultimative demonstration af Guds kærlighed og magt af det gode frem for det onde er korset. Som vi ser i Åbenbaringsbogen, vil Jesus for evigt blive kendt som lammet. Han sagde, at der ikke var nogen større kærlighed end den der lægger sit liv ned for sine venner (se Joh 15:13), men Jesus gjorde mere endlægge sit liv ned. Han tømte sin guddommelige natur for at blive en af os og boede i et af de mest vanskelige steder i en af de mindste og mest foragtede nationer. Hver dag, som Han var på jorden var et stor offer, og så gjorde Han det ultimativ ene ved at tage imod tortur og ydmygelse, som Han gjorde for os.
Bestemt, at blive identificeret med Jesus og Han's offer er den ultimative ære man nogensinde kunne få, ikke bare på jorden, men i hele Guds skabelse og evigheden. Dette er vores ultimative kald, vores ultimative ære, og det grundlæggende ansvar for Han's disciple. Som Han sagde i Lukas 14:27:
Den, der ikke bærer sit kors og går i mit spor, kan ikke være min discipel.
Det sande kristne liv, som er at være en Kristi discipel, er et liv i offer. Det er et liv i den mest grundlæggende forpligtelse til at søge og at gøre Han's vilje, ikke vores egen. Det var på korset, at Jesus led den ultimative uretfærdighed, men Han gjorde ikke gengæld, hævnede sig, eller bad Faderen at gengælde, men snarere at tilgive. Dette er en af de vanskeligste gerninger for noget menneske, men det er det grundlæggende ansvar for den discipel—at forsage gengæld, hævn, når det kan være retfærdiig, men i stedet for at tilgive.
Når kampen mellem lys og mørke udfolder sig, er vores sejr ikke ødelæggelsen af vore fjender, men deres frelse. Jesus gik til korset for at redde selv dem, der havde forfulgt Ham og endda dem som torturerer Ham. Som kristne må vi ofte løsebesluutte at tilgive, men stille håbe på retfærdighed fra Herren, men Jesus gik ud over det. Han ønskede ikke Faderen skulle hævne sig på grund af det der blev gjort mod Ham—Han bad Faderen om at tilgive dem. Det er ultimativ tilgivelse og ultimativ kærlighed.
Tilgivelse kan være en af de mest vanskelige af alle ting at gøre, men det er den mest grundlæggende disciplin for kristendommen og det sikreste tegn på kristen modenhed. Som vi er blevet fortalt, at tage vores kors dagligt for at følge Ham, skulle vi også dagligt se efter muligheder for at tilgive.
Mange tror at de ikke behøver at tilgive førend den person der gjorde dem ondt omvender sig. Det er ikke, hvad Jesus gjorde. Han tilgav os, da vi endnu var i vores synd. Nogle erkendte senere Haan's store barmhjertighed,nåde, andre gjorde ikke, men Han tilgav dem alligevel, og vi skal gøre det samme.
Tilgive nogen betyder ikke at de ikke vil få konsekvenser for deres egen synd. Andre åndelige love gælder her, som Galaterne 6:7, " Far ikke vild, Gud lader sig ikke spotte! thi hvad et menneske sår, det skal han også høste. " Men det er vores grundlæggende kald som præster at gå i forbøn for dem, der synder, søge nåde og barmhjertighed på deres vegne.
Loven om at vi vil høste, hvad vi sår arbejder også til vores bedste, på vores vegne, når vi tilgiver andre. Hvis vi ønsker at høste barmhjertighed, må vi lære at så barmhjertighed for hver en chance vi får. Hvis vi ønsker at høste nåde, må vi så nåde for hver en chance vi får. Korset liv giver os daglige muligheder for at så nåde og barmhjertighed, og når vi er i stand til at gøre dette, vil vi også høste det samme.
Ugens Ord 12
OP