Menu
21 Livets vej 14
Forstå Skrifterne
Ugen's Ord 21, 2012
af Rick Joyner
Et af de store spørgsmål er, hvordan folk kan læse de samme skrifter og udlede forskellige konklusioner eller endda lære fra dem. Vi har sandsynligvis alle sagt ting, som nogen ville tolke det stik modsatte af, hvad vi mente, og det sker også for Herren og hans ord. Et spørgsmål, mange har, er: Hvorfor ville Herren tillade, at bibelske profetier nogle gange er så tvetydige eller tilsyneladende i konflikt, som de gør?
En grund er, at Herren åbenbart har et formål med at adskille de virkelige sandhedssøgere fra de, der foregiver. Kort sagt, Han ønsker ikke, at de skal være lette at forstå – Han ønsker, at de, som er betroet med en dybde af forståelse, skal have et beslutsomt søgende hjerte, der ikke vil give op, fordi de værdsætter denne forståelse nok til at holde ud gennem enhver forhindring. Som Herren fortalte sine disciple, er det derfor, han talte til folket i lignelser.
Da jeg var en ung troende og begyndte at læse Bibelen, var jeg dybt forbløffet over dens dybde og skinnende lys. Jeg havde brugt år på at læse Marx, Freud, Jung, May, mange af de store filosoffer og i sidste ende ført til humanisme som Camus [Fransk forfatter
]og BF Skinner [adfærdspsykolog]. Jeg konkluderede hurtigt, at Bibelens visdom overtrumfede den mest geniale menneskelige visdom med en uoverstigelig afstand. Alligevel havde jeg prøvet at læse Bibelen før, men det gav ikke mening for mig. Efter min omvendelse kunne jeg næsten ikke tro, at det var den samme bog. Forskellen var ikke bogen, men mig, og øjnene, som jeg kiggede igennem.
Alligevel var der de første par gange, jeg læste Bibelen, ting, jeg ikke kunne forstå, og ting, jeg troede var modsætninger. Efterhånden som jeg fik viden om Herren, hans veje og modnes, forsvandt disse. Jeg vil bestemt ikke påstå, at jeg nu har fuldkommen forståelse af skrifterne, selvom de har været hovedfokus for mit studium i 40 år nu. Jeg har sikkert læst Bibelen mere end 50 gange, men jeg er stadig studerende, ikke ekspert. Der er én simpel faktor, der afgør, om vi kan skelne Guds ord nøjagtigt, og den findes :i
Joh. 7:17-18.
"Hvis nogen er villig til at gøre hans vilje, vil han vide om læren,
om den er af Gud eller
om, jeg taler fra mig selv.
Den, der taler fra sig selv, søger sin egen ære;
men den, som søger ære hos ham, som har sendt ham,
han er sanddru, og der er ingen uretfærdighed i ham."
Det første princip for at skelne sandheden og nøjagtigt tolke Guds ord er, at vi skal være villige til at gøre hans vilje, uanset hvad den siger. Hvis vi griber det an med forudsætninger, vil vi aldrig kende sandheden. Hvis Gud er Gud, må vi for at se ham, som han er, beslutte, at uanset om vi forstår eller er enige i det, hans standarder for retfærdighed er retfærdige. Hans standarder for retfærdighed er retfærdige, og hovedmålet med vores liv må være at gør hans vilje og adlyd ham.
Så er det næste vers det, der vil holde os på sporet. Ordet, der her oversættes med "herlighed," er det græske doxa, som kunne være blevet oversat med "anerkendelse." Hvis vi skal være sande vidner og blive på de retfærdiges vej, ikke kun som vores hovedformål, må hele vores formål være at ære Herren og ære hans navn og aldrig prøve at bruge vores budskab til at skabe et navn for os selv. Vi vil kun være tro i den grad, at vi holder dette som vores motiv.
Her er dog en fejl - jeg ved ikke, hvor godt jeg har gjort det her. Jeg har forsøgt at beholde det som et kerneformål med mit liv, siden jeg første gang læste dette som ny troende, men jeg ville aldrig formode at have gjort det perfekt. Jeg er konstant udfordret af selvsøgende motiver, der rejser sig, eller selvopretholdelse, så jeg er sikker på, at jeg ikke har været perfekt og måske ikke engang har fulgt dette særlig godt. På den anden side har jeg måske gjort det godt. Jeg ved det virkelig ikke. Jeg tror, at dette er, hvad Paulus mente i:
1 Kor. 4:1-5.
1. Således skal man se på os: som Kristi tjenere og husholdere over Guds hemmeligheder!
2. Af husholdere kræves nu i øvrigt, at de skal findes tro.
3. Men for mig har det såre lidt at sige, om I eller
nogen menneskelig ret bedømmer mig; ja, jeg vil ikke engang bedømme mig selv.
4. Thi vel er jeg mig intet bevidst; dog dermed er jeg ikke retfærdiggjort; den, der bedømmer mig, er Herren.
5. Døm derfor ikke noget før tiden, før Herren kommer, han, som skal bringe for lyset,
hvad der er skjult i mørket, og åbenbare, hvad hjerterne vil; da skal
enhver få sin ros af Gud.
Jeg føler nogle gange, at Herren fortsætter med at give mig udfordrende, omstridte profetier og emner at tage fat på, som helt sikkert vil være upopulære. Jeg tror, han kan gøre dette for at hjælpe mig med at blive på kursen med mine motiver, fordi de helt sikkert ikke vil være populære blandt mennesker. Nogle gange viser de ting, jeg troede ville bringe mest vrede, sig at være mest populære og omvendt. Jeg har ærlig talt ikke fundet ud af, hvordan tingene vil blive taget, så jeg prøver bare at fokusere på simpel lydighed.
Det er min erfaring, at de ting, jeg gør, der kræver mest tro og mod, og som jeg synes er de mest retfærdige og rette, synes at bringe mest vrede fra det religiøse samfund. De ting, jeg gør, der kræver lidt tro, mod eller hengivenhed og lydighed, synes at få flest anerkendelser af samme. Det er derfor, jeg citerer Galaterne 1:10 for mig selv næsten hver dag - "Hvis jeg stadig prøvede at behage mennesker, ville jeg ikke være Kristi træl."
Jeg hævder ikke at være den mest retfærdige, rette eller endda et godt eksempel på en god træl, men jeg ved, at når andres meninger blandes ind i mine motiver, er forvirringen uudholdelig, og jeg kan ikke leve på den måde. Det er også bemærkelsesværdigt, at jo større gerninger Jesus gjorde, jo mere var det religiøse samfund imod ham. Da han begyndte at oprejse de døde, følte de, at det var på tide at dræbe ham – overrasket. Vi er de største af alle tåber og vil blive plaget hele vores liv, hvis vi lever i menneskefrygt. Ægte fred og glæde kan kun findes i lydighed mod Gud, og den findes i ham, uanset hvad folk tænker om os.
Ugens Ord 22
OP