Menu
47 Guds Dom 10
Sand Profeti og Trængsler
47 Uge 2011
af Rick Joyner.
Som vi har dækket, er "den store vanskeligheds tid", eller hvad mange kalder "den store trængsel", er dybest set resultatet af mennesker, der forsøger at styre denne verden uden Gud. Høsten, som Jesus sagde, er tidens afslutning, er høsten af alt, hvad der er blevet sået i mennesket, det gode og det onde. Både lys og mørke er ved at komme til fuld modenhed.
De voksende kriser på stort set alle områder er nu uden for menneskelig afhjælpning og bliver ved med at blive værre. Resultatet af vores erfaring på jorden vil være, at hele skabelsen med sikkerhed vil vide, hvor dårlig ideen er at prøve at drive denne verden uden Skaberen. Vi ved også, at hvis Herren ikke griber ind, vil "alt kød" blive udslettet fra jorden. Det gode er, at han vil gribe ind. Han vil frelse os, og han vil fjerne al ondskab og smerte fra jorden. Vi er ikke på vej mod verdens ende, men snarere en ny begyndelse.
I Ap.g.14:22 sagde apostlen Paulus: "Gennem mange trængsler skal vi komme ind i riget." Dette gælder for os som individer, og det gælder for hele verden. Verden vil komme ind i riget gennem den store trængsel, der kommer i slutningen af tidsalderen. Vi må se enhver prøvelse, enhver modgang, som en døråbning til riget, fordi det er det. Jo større prøvelse eller kamp, jo større kan sejren blive. Den ultimative trængsel på jorden vil være den ultimative dør til riget.
For at sejre i disse tider må vi begynde at adlyde den bibelske formaning om at "betragt det som glæde, mine brødre, når I møder forskellige prøvelser" (Jakob 1:2). Hvis vi er vokset til modenhed i troen, bør vi have en sejrsmentalitet, så vi omfavner enhver prøvelse som en mulighed for en større sejr. Herren sagde, at "i verden har I trængsel" (se Joh 16:33) , og det er den tilstand, verden vil være i, indtil den ultimative trængsel er fuldbyrdet. Jesus sagde også, at "frygt ikke" denne trængsel, fordi han har overvundet verden. I ham kan vi have fuldkommen fred og fuldkommen glæde, selv når verden går igennem de værste problemer. Når vi bliver i ham, bliver vi i hans rige, og riget er "retfærdighed, fred og glæde i Helligånden" (se Rom 14:17).
Ligesom sande krigere løber til lyden af kamp og ikke væk fra den, vil troens sande forkæmpere altid løbe til kampen med stor tillid til sejren. Fordi vi er lovet, at alle ting vil arbejde sammen til vores bedste, og at Herren altid vil lede os i sin triumf, kan vi ikke tabe.
Enhver udfordring af vores tro vil kun få vores tro til at vokse, hvis vi forbliver trofaste eller fulde af tro. Det betyder ikke, at vi ikke til tider føler frygt eller tvivl, men vi har besluttet, at disse ikke vil kontrollere os – vi vil kun blive kontrolleret af Kristi kærlighed og tro på ham. Der kan ske mange ting, som vi ikke forstår, men vores tro på Gud skal være større end vores egen forståelse. Hvis vi stadig har frygt, når vi står over for prøvelser, så har vi endnu ikke udviklet den "sejrsmentalitet", som vi skal have.
Hvis spændvidden af vores liv kun er "en damp", så er spændvidden af den store trængsel ikke engang vare længe. Det bliver uden tvivl intenst, men det varer ikke længe. Hvis vi skal forstå disse tider, er vi nødt til at bruge langt mere tid på at studere de store ting Kristus gør for at forberede sig til sit rige, end vi gør på at studere antikrist. Vi har brug for at kende djævelens planer, men det er ikke det, vi bør fokusere på. Ligeledes skal vi forstå og være forberedte på problemer, men det er ikke det, vi skal fokusere på, men snarere det rige, som vi er her for at forberede vejen for.
Meget af det, der videregives som profeti i dag, er virkelig smiger, der nærer folks illusioner om storhed. Jeg har besøgt alt for mange byer eller kirker, som hævder, at de har profetier om, at de vil blive brugt til at starte den vækkelse, der redder nationen, eller vil gøre noget andet spektakulært, som snesevis af andre hævder, at de også er udpeget til at gøre. Jeg har mødt folk, der blev udnævnt til at være apostle over nationer, som jeg ikke ville lade lede en hjemmegruppe. Faktisk er der nu så mange apostle, at du kan kaste en sten ind i stort set enhver menneskemængde, og du vil ramme en.
Har du nogensinde mødt en satanisk tilbeder, som ikke var ypperstepræst? Jeg har aldrig mødt én, der bare var præst, men de er alle "ypperste" præster. Har de ingen betjente? Nej, for djævelen bygger på stolthed. Ville det ikke være forfriskende at finde en kirke, der var kaldet til at være en loyal, trofast tjener for de andre kirker i deres område i stedet for den, der er udpeget til at bringe riget ind?
Da jeg var en ung kristen, åbnede Herren ofte mine øjne, så jeg kunne se andre menneskers kaldelser og tjenester. Jeg husker en dame, som jeg så havde et virkelig ekstraordinært kald som evangelist. Da jeg spurgte hende, om hun kendte sit kald, var hendes svar "ja", og hun var meget begejstret for det. Da jeg bad hende om at dele det, forventede jeg, at hun ville sige, at hun var kaldet som en evangelist, der ville føre skarer til Kristus. I stedet forbløffede hun mig fuldstændig, da hun sagde, at hun var kaldet til at tage sit kors op dagligt og være en tjener for alle, hun kunne. Så hørte jeg Herren sige, at hun var på vej til at opfylde det høje kald.
Jeg elsker profetier, og vi har et stadig mere desperat behov for sande profeter og dem med troværdige profetiske gaver. Dette behov vil stige indtil slutningen af denne alder. Det profetiske i de sidste dage vil være mere spektakulært end nogensinde og vidne om den Nye Pagts herlighed og kraft og det rige, der skal komme. Men vi er nødt til at elske det virkelige for meget til at tillade vores åndelige valuta at blive ved med at blive devalueret, som det har været med pseudoprofeter og smigrer.
Hvor er de profeter, som med rette forudsiger de forfølgelser og katastrofer, som folket skal være forberedt på, før de kommer? De er derude og gør deres arbejde, men ikke mange genkender dem eller lytter til dem. Nogle, der bliver fordømt eller kaldt "doms og tristhedsprofeter", kan være dem, der fortæller os sandheden. Selvfølgelig går nogle også i ekstremer med dette, og kaster en skygge over vandet for dem, der har et sandt budskab. Men de, der afviser enhver, der har "negative profetier", vil blive både overrasket og uforberedt på, hvad der kommer. Den undergang, der kommer, vil ikke være undergang og mørke for de forberedte, men det vil være deres bedste time. Alligevel bør vi ikke ønske at være en undergangsprofet eller en skøn vejrprofet, men snarere en sand profet.
Der er ikke skrevet én god ting om smiger i Bibelen, men der er en hel masse dårligt. Søg i Skriften og se, at de, der har betinget sig til kun at lytte til smiger eller gode ting, faktisk bliver bedraget og selv er under dom. Alligevel, lad os også huske på, at det at være under dom ikke nødvendigvis betyder under fordømmelse, men snarere under disciplin. Disse kan også vågne op og blive endnu stærkere, når de indser, hvordan de er blevet narret.
Vi har et stadig mere desperat behov for dem, der kan skelne sandheden, blot fordi de kender Herrens stemme. De leder ikke efter undergangen eller blot evigt solskin, men snarere hans ord. Dette er en sjælden modenhed, der findes i dag, men vi vil have det.
Uge 48
OP