Menu
44 Guds Dom 7
At Bære Herrens Byrde
44 Uge 2011
af Rick Joyner.
De sidste to uger lagde jeg vægt på to afgørende discipliner for dem, der ville vandre i det profetiske: studium og villigheden til at gøre de ting, du ikke nyder at gøre, og forvandle dem til tilbedelse. Vi bliver bedt om at "studere for at vise os godkendt af Gud" (se 2 Tim. 2:15). Jeg ved, at få mennesker har haft den livsstil, der gjorde det muligt for dem at studere så meget, som jeg har været i stand til, men mængden af studier er ikke så vigtig som kvaliteten af studiet.
Jeg vil også påstå, at jeg leder en stor tjeneste, og da jeg ledte en ret stor virksomhed, fandt jeg stadig tid til at studere, så det kan gøres af enhver, der værdsætter det nok. Enhver kan finde 30 minutter om dagen til noget, de anser for vigtigt. Det kan kræve disciplin i starten, men det gør næsten alt, hvad der er vigtigt. Hvis vi vil disciplinere os selv i et lille stykke tid, kan det blive til en lidenskab og så vil du finde mere tid.
Næsten alle, jeg kender, bruger flere timer om ugen i et fitnesscenter eller motionerer, og selvom jeg måske har brug for at gøre mere af det og mindre tid på at sidde og læse, har næsten alle, jeg kender, brug for mere læsning og studier i deres liv. Vi får at vide i Galaterne 6:7, at "hvad et menneske end sår, det skal han også høste." Så ønsker vi at bruge mere tid på at så til vores naturlige legemer eller vores åndelige "indre menneske?"
Jeg forstår hengivenheden til at "tage sig af vores templer", som vi får at vide er vores legemer er. Men Herren lever indeni, ikke udenpå. At tage sig af det fysiske tempel er ikke så vigtigt som at tage sig af det indre, åndelige menneske. Hvor ville vi være åndeligt, hvis vi bare brugte lige så meget tid på at rense vores indre menneske, som vi gør det ydre? Det er dejligt, at så mange er dedikerede til at træne, men vi bør beslutte, at vi vil bruge mere tid på det indre menneske end det ydre.
I 1 Timoteus 4:8 får vi at vide, at "legemsøvelse gavner lidt , men gudsfrygt er gavnligt i alle ting." Så dette siger, at legmelig træning gavner noget, men ikke nær så meget som åndelig disciplin for gudsfrygt. Uanset hvor meget tid vi bruger på vores legemer vil de blive erstattet. Det er det indre menneske, der vil leve for evigt.
Lad os nu igen se på, hvordan man stræber efter salvelsen af "Issaskars sønner" for at kende tiden og have visdommen til at hjælpe med at give vejledning om, hvad Guds folk bør gøre, eftersom det bliver mere og mere afgørende i disse tider. Lad os se endnu en gang på, hvad Jakob profeterede over Issaskar i 1 Mosebog 49:14-15.
“Issaskar er et stærkt æsel, der ligger mellem fårefoldene. "Da han så, at et hvilested var godt, og at landet var behageligt, bøjede han sin skulder for at bære byrder og blev træl ved tvangsarbejde."
Et æsel kaldes "et lastdyr". Grundlæggende for den profetiske tjeneste er at være villig til at tage "Herrens byrde", som profeterne kaldte det i Det Gamle Testamente. Naturligvis kunne intet menneske nogensinde bære hele Herrens byrde, men han deler med os, hvad vi kan tåle, så vi kan føle, hvad han føler. Når vi profeterer, ønsker han ikke, at vi skal gøre dette fra et koldt og løsrevet sted, men så meget som muligt, formidle hans hjerte. Dette er, hvad der i det mindste delvist menes med Amos 3:7.
" Sandelig, Herren Gud gør intet, hvis han ikke åbenbarer sit hemmelige råd for sine tjenere, profeterne."
Herrens "hemmelige råd" er de dybe ting i hans hjerte. Jeg fortalte før, hvordan jeg, da jeg var på vestkysten for nylig, ville blive overvældet i timevis af gangen med en sorg, der var på grænsen af, hvad jeg troede, jeg kunne klare. Der var ingen grund i det naturlige for mig at føle dette. Jeg havde det fantastisk med gode venner, men når jeg kom alene for at bede, ville denne frygtelige sorg komme over mig. Resultatet har været, at jeg tror, jeg ville gøre hvad som helst for at forhindre, at de katastrofer, jeg blev vist, kommer til at ske på vores vestkyst. Hver dag tænker jeg over det, beder om det og beder Herren om at rejse dem, der vil slå alarm bedre end jeg har gjort, og give folket ører til at høre.
Jeg ved, at den eneste måde, hvorpå det, jeg blev vist, ikke kan ske, er gennem omvendelse og vækkelse. Min forbøn for disse er ikke kun gået til et nyt niveau, men også min vilje til at blive ved med at slå alarm. Ligesom nogle bliver mere vrede på mig, fordi jeg ikke har tilbagekaldt disse profetier, er jeg mere fast besluttet end nogensinde på at få ordet på den måde, jeg kan. Jeg ved, at dette er Herrens hjerte for de mennesker, som er ved at lide meget, hvis der ikke er en dyb omvendelse og tilbagevenden til ham. Dette er ikke sjovt, men det er en del af at være et "stærkt æsel", villig til at bære byrder og være stærk i at gøre det.
Folk fortæller mig tit, at jeg ville have haft en meget større tjeneste, hvis jeg ikke havde påtaget mig så mange kontroversielle spørgsmål. Det kan være sandt, men jeg er ikke her for at bygge en stor tjeneste, men for at være lydig. Jeg blev advaret ved et besøg den 16. januar 1991 om fristelser, der ville gøre mig i stand til at bygge en meget større tjeneste og distribuere mange flere bøger og materialer, men det ville afholde mig fra at gøre hans vilje. At falde for den fristelse bekymrer mig langt mere end at være kontroversiel.
Uge 45
OP