Menu

37 Guds Dom 1
37 Uge 2011
af Rick Joyner.

En af kristendommens seks grundlæggende lære der er opført i Hebræerne 6:1-2, er "evig dom". En meget afslørende faktor, der blev belyst af svarene fra vores vestkystprofetier, var de lærdomme og kommentarer, nogle fremsatte om Guds dom. Det er svært ikke at stille spørgsmålstegn ved, om nogle af disse kristne, især dem i tjenesten, faktisk nogensinde havde studeret skrifterne om dette vigtige emne. Dette tvang mig til at begynde at spørge troende, hvornår var sidste gang, de hørte en prædiken om Guds dom, og til dato har jeg ikke fundet en eneste, der husker at have hørt en eneste prædiken om denne vigtige og grundlæggende kristne lære.

Jeg kan heller ikke huske, hvornår jeg sidst underviste i dette emne. Jeg studerede det i en vis dybde i omkring to år, da jeg var nytroende. Jeg har tidligere undervist en del i det, men med undtagelse af nogle få referencer har jeg ikke undervist i dette vigtige emne i dybden i mere end femogtyve år. Så jeg peger ikke fingre ad andre i dette, mere end jeg anser mig selv for skyldig i at overse denne vigtige sag. Jeg har dog et grundlag nok til at erkende, hvor meget, hvis ikke det meste, af det, der læres om Guds dom, ikke er bibelsk, men nogle gange er i grundlæggende konflikt med, hvad Bibelen afslører om den. Nogle kommentarer eller meninger, jeg har hørt på det seneste, var i direkte modstrid med selv Jesu lære. Det er afslørende.

Jeg havde forventet noget af dette på grund af tidligere erfaringer, men jeg tror, at det denne gang har afsløret et meget dybere niveau af, hvor langt fra sund bibelsk lære meget af kirken i Amerika har modtaget. Det er sandt, at "Guds godhed fører til omvendelse" (se Rom 2:4), og vi ønsker aldrig at glemme dette. Men ligesom grundlaget for mange falske læresætninger, hvis vi tager dette ene udsnit af et vers ud af kontekst, kan vi blive ført på vildspor af det, som mange er. At forstå Guds domme er afgørende for at forstå, hvad Gud gør, og endda Gud selv, så lad os være omhyggelighed nok med at læse dette i hele dens sammenhæng.

Rom. 2:1-11.
1. Derfor har du ingen undskyldning eller forsvar eller retfærdiggørelse, menneske, uanset hvem du end er,
som dømmer og fordømme andrer. Du stille dig som dommer overfor en anden person, du fordømmer dig selv;
du dømmer nok [fra en position af arrogance eller selvretfærdighed], men handler selv på samme vis du kritisere og anklager].

2. [Men] vi ved jo, at Guds dom falder retfærdigt og i overensstemmelse med sandheden over dem, som handler således.

3. Og du tror dette, menneske! som dømmer og fordømmer dem, der praktiserer sådanne ting,
og alligevel gøre det samme selv, at du vil slippe [undvige Han's dom] for Guds dom?

4. Eller ringeagter du Han's godheds og overbærenheds og langmodigheds rigdom; [som tilbageholder Han's vrede]?
Er du uvidende om og véd [faktisk] ikke, at Guds godhed leder dig
til omvendelse [dvs. at ændre dit indre selv, din gamle måde at tænke på - og søge Han's formål med dit liv]?

5. Men ved din hårdhed [afstumpede stædighed] og dit uforbederlige forhærdet hjerte
samler du dig vrede til vredens dag, da Guds retfærdige dom skal åbenbares [afsløret],

6. og Han skal »gengælde enhvert menneske efter sine gerninger«.

7. Evigt liv til dem, der med vedvaren udholdenhed gør godt og søger herlighed og ære
og uforkrænkelighed [udødelighed], [vil Han give gaven] evigt liv.

8. Men for dem, der er selvisk ambitiøse og selviske søger deres eget og er ulydige mod sandheden,
men lydhøre overfor uretfærdigheden, [ondskab], kommer der vrede og harme,

9. trængsel og angst over hver menneskesjæl, som øver det onde, over jøde først og så over græker;

10. men herlighed og ære og fred [vil blive givet] til alle menneske som øver det gode, over jøde først og så over græker

11 For Gud viser ingen personsanseelse [partiskhedingen vilkårlig favorisering; for Ham er én person ikke vigtigere end en anden].

Det er Guds godhed, der fører til omvendelse, men som vi ser her, hvis vi ikke omvender os på grund af hans godhed, kan vi helt sikkert forvente vrede. De jøder, som var i en sådan jagt efter retfærdighed i disse tider, var så sikre på, at de var fritaget for Guds vrede, at de var modtagelig noget for af det mest intense. Deres retfærdighed var blevet til selvretfærdighed, hvilket fik dem til endda at forfølge den retfærdige selv. Alligevel nåede Herren udelukkende ud til dem i årevis, før han sendte sine apostle til hedningerne. Det var Guds godhed, der blev ved med at række ud, så de ikke skulle udholde hans vrede, men der kom en tid, hvor vrede var uundgåelig.

Det er i hans godhed, at han har sendt advarsler til USA, der ville forårsage omvendelse, så hans domme ikke skal komme over os. Dette betyder ikke, at hans domme aldrig vil komme til alle som gør det onde, fordi det er gjort meget klart i skriften ovenfor.

Guds dom er kommet over Amerika, og den vil intensiveres, hvis vi ikke anerkender det onde, der har taget overhånd, og omvender os fra det. Vi har allerede betalt en frygtelig pris for ikke at høre, og jeg beder om, at nåden bliver så tydelig som muligt om, hvad der sker og hvorfor, så det ikke skal fortsætte. Det vil fortsætte uden omvendelse og uden vækkelse og tilbagevenden til Herren. Som man siger: "Hvis du ikke ændrer din retning, vil du ende der, hvor du er på vej hen," og Amerika er nu på vej mod stadig mere seriøs disciplin. De katastrofer, der kommer over os, er et budskab, og hvis vi ville lytte, kan de stoppes.

Uge 38
OP