Menu
27 Den Profetiske Oplevelser, del 4
Ægte Profetisk Impressions Afspejler Guds karakter
27 Uge 2011
af Rick Joyner.

Profetiske indtryk er den mest grundlæggende profetiske åbenbaring og er sædvanligvis den måde, Herren begynder at tale til os på. Dette synes at være, fordi vi er kaldet til at være hans venner, og han ønsker, at vi skal føle, hvad han føler, ikke kun være automater, der gør, hvad han fortæller os. Gud skabte mennesket til at have fællesskab med ham, og han søger budbringere, der vil dele hans hjerte for budskabet.

Her er den potentielle anstødssten – det er en ultimativ formodning for en profetisk person at tro, at Gud har det på samme måde, som han eller hun har det med tingene. Af denne grund skal vi være omhyggelige med at skelne et profetisk indtryk og forstå, at når vi ikke specifikt bliver vist noget af Gud, er vores følelser og meninger vores egne og ikke nødvendigvis Guds.

Jeg har været vidne til profetiske mennesker, der er såret i et område og ikke helbredt, og på grund af dette kan være alt for følsomme eller fornærmede, begynde at forkynde domme, som Gud ikke har forkyndt. Vi ser et eksempel på dette med, hvordan Jakob og Johannes ønskede at kalde ild ned fra himlen for at fortære dem, der modsatte sig dem. Jesus irettesatte dem og sagde, at de ikke vidste, hvilken ånd de var af (se Luk 9:54-55).

Hvordan får vi det her rigtigt? Erfaring. Fordi vi har som en primær hengivenhed til at kende Guds hjerte, må vi også erkende vores egne formodninger, fordomme og krænkelser, som vi ikke er overvundet. Af denne grund stoler jeg aldrig på en åbenbaring, der er negativ over for nogen, som jeg har en grund til at være negativ over for, selvom den kommer i en drøm eller vision. Jeg stoler ikke på negative åbenbaringer, som andre får, når jeg i dem kan se et sår mod personen eller sagen. Jeg har set nogle ellers meget modne profetiske mennesker snuble på denne måde.

Det er afgørende, at profetiske mennesker lærer nåden ved total tilgivelse og ikke at blive fornærmet, især ved afvisning. Ingen fortjente at blive afvist mindre end Jesus, som var skaberen af netop dem, der afviste ham og fik ham tortureret. Alligevel udtrykte han på korset ikke kun tilgivelse for dem, men gav den ultimative tilgivelse – han bad til Faderen om også at tilgive dem! Ofte prøver vi hårdt på at tilgive mennesker, men med det motiv, at hvis vi tilgiver dem, så vil Gud klare sig med dem, men Jesus bad om selv Faderen om at tilgive dem. Aldrig havde der nogensinde været sådan en kærlighed udtrykt som denne.

Vi skal altid huske på, at det ultimative profetiske budskab er budskabet om Guds natur og karakter. Der vil aldrig være et større budskab om, hvem han er, end det, der blev demonstreret på korset. Hvis vi skal repræsentere ham, som han er, må vi tage vores kors op, hver dag, og være villige til at afgive vores liv og vores krænkelser for også at lade budskabet om korset blive set i os. Når vi først har fået det sat i vores hjerter, at det at repræsentere Gud, som han er, er vores ultimative formål, og at korset er den ultimative demonstration af, hvem han er, vil korsets liv ligeledes være vores ultimative hengivenhed. Denne ene ting er, hvad der adskiller de sande budbringere fra prætendenterne. Vil vi leve korsets liv?

Uge 28
OP