Menu

22 De Profetiske Gaver 4
Modning i Det Profetiske
Uge 22 2011
af Rick Joyner.

Før vi går ind i den mere dybdegående undervisning om Åndens profetiske gaver og de måder, Herren taler til sit folk, har vi behandlet det åndelige og moralske grundlag for profetisk tjeneste. Der er to grunde til, at dette er vigtigt.

1) Et primært formål med den profetiske tjeneste har altid været at kalde Guds folk tilbage til ham og vende om fra deres onde veje. Den mest effektive af alle de profetiske evner har været salvelsen til at bringe omvendelse og en genoprettelse af Guds folk til ham.

2) Den anden hovedårsag er, at vi går ind i de tider, hvor nøjagtig, pålidelig viden om fremtiden vil være den mest værdsatte gave, nogen kan have. Dette er det profetiskes særlige domæne, og mange tests og fristelser vil komme, når selv de mest velhavende og magtfulde begynder at henvende sig til dig for at få hjælp.

Af denne grund må vi konstant forstærke os på Herrens veje. Herren har hjulpet os med dette ved at lade et sådant angreb komme på den profetiske tjeneste, at det har fordrevet de fleste, der blev tiltrukket af det, simpelthen fordi det var noget populært. Det bliver populært igen og endnu mere eftertragtet end nogensinde. Den virkelige karakterprøve kommer, når stor popularitet kommer, hvilket også har været tilfældet med kirken generelt.

Vi ser også begyndelsen på en hårdt tiltrængt forandring i hele kirkens ledelse. Med det næsten konstante overgreb, der nu udløses mod kristendommen, er kirken ved at vågne op. Næsten dagligt hører jeg fra kristne ledere, som nu ser, at opbygningen af deres egen tjeneste, kirke eller bevægelse ikke længere er det vigtigste, de bør gøre – de modtager en dyb åbenbaring af, hvordan vi har brug for hinanden, og hvordan vi skal handle om at opbygge hele Kristi legeme. Sektvæsen findes nu kun i krympende, døende kirker. De hurtigst voksende og sundeste kirker i verden har nu en tendens til at være dem, som det er virkelig svært at sætte nogen sekterisk etiket på, selvom de er en del af et kirkesamfund eller en bevægelse.

En bevægelse begynder også at samle de spredte troende. I aftes hørte jeg en beretning om en præst, der overtog en menighed, der havde omkring 60 mennesker, der regelmæssigt deltog i gudstjenesterne. Han gik til kirkens fortegnelser, hvor der var hundredvis af andre og begyndte at kontakte og besøge disse tidligere medlemmer. Inden for et par måneder deltog mere end 300 regelmæssigt i gudstjenesterne, og det voksede hurtigt. Med de fleste af disse mennesker var det bare det faktum, at denne præst bekymrede sig nok om dem til at kontakte dem, der fik dem til at vende tilbage.

Undersøgelser viser, at næsten halvdelen af alle kristne nu ikke er en del af en lokal kirke. Som du ofte vil høre mig sige, kan vi ikke være ordentligt forbundet til hovedet uden også at være ordentligt forbundet med hans legeme. Vi har brug for alle frustrationer og irritationer i det lokale kirkeliv for at modnes i Kristus. De profetiske gaver kan ikke udvikle sig, som de burde uden et livsvigtigt lokalt kirkeliv, og det kan profetisk karakter heller ikke.

Vi har brug for kirken, men kirken har også brug for os. En stor del af kirken har været tøvende over for det profetiske på grund af de dårlige eksempler på det, som de har oplevet. Disse pseudoprofeter, og i nogle tilfælde falske profeter, har mudret vandet, men dette er en endnu større mulighed for at stige til højere standarder for integritet, karakter og modenhed, der vil overvinde disse negative ting. Hvis vi ikke mener, at det er besværet værd at prøve at overvinde dette, så er vi ikke værdige til disse ekstremt værdifulde profetiske gaver, som Herren giver i denne tid. Det er ikke meningen, at vanskeligheder skal stoppe os, men at hjælpe os.

Et princip, der er tydeligt i Skriften og historien er, at jo nemmere og hurtigere noget opnås, jo mere ubetydeligt er det. De store gaver, og de store tjenester bliver altid formet og renset ved at gå igennem store vanskeligheder. Vi er derfor nødt til at se de problemer og vanskeligheder, der ligger foran os, som muligheder fra Gud til at vokse og blive troværdige.

Som vores ven Francis Frangipane ynder at sige: “Du fejler aldrig en af Guds prøver; du bliver bare ved med at tage dem, indtil du passerer!” Hvis vi løber fra modstand eller problemer i én kirke, kan du tro, at vi bliver nødt til at møde dem på et andet tidspunkt og et andet sted. Disse prøver gives til os ligesom dem, vi tog i skolen – så vi kunne blive forfremmet. Hvis du vil gå højere, så omfavn testen og arbejd på den, indtil du kan bestå den.

Uge 23
OP