Menu
20 De Profetiske Gaver 2
Den Nye Pagts Profeti
Uge 20 2011
af Rick Joyner.

I sidste uge talte vi om, hvordan nogle generelle principper om virkemåden af Åndens gaver kan være almindelige, men de er altid forbundet med den unikke måde, han forholder sig til hver person. Hver profet og apostel i Skriften var anderledes, og hver person er unik. Så vi må lære at balancere de generelle principper, som vi kan lære af andre, med den unikke måde, som Herren ønsker at forholde sig til os på, som kun kan opnås ved vores personlige forhold til ham.

Dette fører til en anden grundlæggende sandhed om det profetiske – hver person, enhver kirke og enhver situation, vi tjener, er unik. De, der modtager et ord og derefter forsøger at anvende det på alle eller enhver situation, vil i bedste fald forårsage en masse forvirring. Selv Herren, da han talte til de syv kirker i Åbenbaringsbogen, havde forskellige ord for hver kirke. Disse eksisterede alle i det samme generelle område, og på samme tid, men de var alle forskellige, og alle havde brug for et ord.

Dette er ikke for at afvise det faktum, at nogle ord kan være for kirken i almindelighed, såsom det ord, som Agabus havde i Apostelgerningerne om, at en hungersnød ville komme over hele verden. Dette var åbenbart et ord, som alle kirker havde brug for.

Så hvordan kender vi forskellen mellem de ord, som hele kirken har brug for, og dem, der kun er for én, eller måske endda kun for én person? Modenhed. Der er ingen erstatning for erfaring. Jeg ville elske at have gaven til at lægge hænder på folk og få dem til at blive modne med det samme, men det er ikke noget, Herren har givet os, så vi skal alle igennem processen.

I de kommende uger vil vi dække mange eksempler på, hvordan folk modtog åbenbaringer, og også hvordan nogle blev misforstået eller misbrugt, så andre forhåbentlig ikke behøver at begå de samme fejl. Bibelen er ærlig på denne måde, og det skal vi også være, hvis vi ønsker at blive betroet med større autoritet og åbenbaring. I den stigende intensitet af disse tider vil modne, troværdige profetiske stemmer blive stadig vigtigere.

Som vi diskuterede tilbage i uge 13, kan unge profetiske tjenester blive forvirrede, især når bedømmekraftens gave vågner i dem, ved ikke at forstå, at det, de føler, ikke er deres problem, men snarere den dømmekraft som de opfanger.

Husk følgende tre aspekter for korrekt håndtering af åbenbaring:

#1) at få en klar åbenbaringen,
#2) at udlægge den korrekt og
#3) anvendelse.


Jeg har lært, at Herren næsten aldrig ønsker at gøre nogen forlegen – det er bare ikke hans stil. Som vi også talte om tidligere, kan du virkelig se dette på den måde, Herren forholdt sig til kvinden ved brønden på. Han var meget blid og følsom og førte hende med et par spørgsmål, som gjorde det muligt for ham at afsløre for hende, at han kendte hende og hendes situation. Det blev gjort med så megen ynde og følsomhed, at hun rørte en hel by til at komme ud og se ham, der lige havde afsløret hendes synd!

Hvis vi kan se, at nogen har et problem som dette, vil du måske tage dem med ud til kaffe og forsigtigt føre samtalen ind i, hvordan du er blevet hjulpet med det samme problem uden selv at fortælle dem, at du kender til deres problem. Vores mål bør aldrig være bare at vise vores profetiske skarphed frem, men snarere at hjælpe Guds folk, og ifølge Galaterne 6:1, gøre det så skånsomt som muligt.

Mange har en opfattelse om profetisk tjeneste som er barskt, men det er normalt fordi de forsøger at modellere det efter profeterne fra den gamle pagt, som ofte var på denne måde, fordi de opererede under lovens pagt, som var hård. Den Nye Pagt er nåde og sandhed, og den Nye Pagts profet vil afspejle den Nye Pagts nådige natur.

Uge 21
OP