Menu
16 Anvendelsen Af Et Profetiske Ord 2
Profetisk Kommunikation
Uge 16, 2011
af Rick Joyner.

Jeg er ikke holdt op med at være forbløffet over, hvordan jeg kan dele noget i en tjeneste, og umiddelbart efter vil folk komme til mig og have hørt noget helt andet end det, jeg sagde. Ofte er det det stik modsatte af, hvad jeg sagde. For længe siden blev jeg overbevist om, at det ikke er muligt at sige noget, uden at det bliver misforstået af nogle. Jeg har konkluderet, at det ikke kan lade sig gøre, og hvis du bekymrer dig for meget om det, ville du ikke sige noget. Alligevel er det rigtigt at udvikle vores kommunikationsevner for at eliminere så meget af dette som muligt.

Jeg har også gjort mig skyldig i at gøre det samme med andre. Når jeg erfarer, at jeg har gjort det, forsøger jeg at undersøge hvorfor, så jeg ikke er tilbøjelig til at gøre det igen, men også for at jeg bedre kan forstå, hvad der får andre til at gøre det. Da jeg blev gjort opmærksom på det, er jeg et par gange gået tilbage for at lytte til buskaberne for at se, om jeg har misforstået eller de talte forkert, og jeg var chokeret over, hvor meget jeg havde misforstået dem.

Ofte tager folk noget op, jeg har sagt, og jeg ved, at jeg aldrig har sagt det, eller selv har tænkt det. Jeg tror ikke, jeg overgeneraliserer for at sige, at vi alle har et grundlæggende problem med kommunikation, og dem, der ikke tror, de har dette problem, har sandsynligvis det værste problem. Jeg har studeret og søgt årsagerne til det og tror, jeg har lært nogle, men meget er stadig et mysterium for mig – selv om hvordan jeg til tider selv er skyldig i dette. Jeg ved godt, at det er frugten af Babelstårnet, hvor sprogene var spredt, så mennesker ikke kunne forstå hinanden. Dette er dog meget mere end blot én person, der ikke forstår engelsk, og en anden, der ikke forstår spansk. Vi kan tale det samme sprog, være i den samme gruppe, have meget af den samme baggrund og erfaring, og stadig have det samme ord til at betyde forskellige ting.

Jeg har også erfaret, at sårede mennesker er meget mere tilbøjelige til at misforstå andre. Vi har diskuteret, hvordan Satan kaldes "fluernes herre", sandsynligvis fordi fluer ofte repræsenterer løgne i profetisk symbolik, og fluer sværmer til sår. Fluer bringer infektion, som forhindrer såret i at hele og kan endda føre til døden, hvis det ikke renses. Jeg tror, det kan være grunden til, at præsterne i Det Gamle Testamente ikke kunne have "sårskorper", fordi skorper var uhelede sår. Når nogen har et uhelet sår, kan andre ikke røre ved vedkommende, og præster skulle kunne berøre og kunne komme tæt på de mennesker, de tjente. Når vi har uhelede sår som afvisning, skuffelse eller endda forræderi, kan andre ikke komme tæt på os, og vi vil også være tilbøjelige til at misfortolke andres ord og hensigter.

Af mange grunde kan kommunikation være den ultimative udfordring, og at overvinde den kan være den eneste måde, hvorpå Herren igen vil betro os med seriøs autoritet, som kun gives til dem, der er i enhed. Militæret håndterede dette på de mest basale måder, og derfor brugte vi så meget tid på at lære at marchere. I starten var det forbløffende, hvor mange mennesker tolkede "højre" eller "venstre" forskelligt, hvilket skabte kaos i formationen. Vi var nødt til at blive enige om dette og derefter være øjeblikkelige i vores svar på kommandoerne. Dette var ikke kun for at have en koordineret formation, men for når vi var i kamp og alle skulle høre den samme kommando og tolke den på samme måde, ellers kunne det koste os livet. I de kommende dage vil Kristi legeme også have brug for denne disciplin, eller mange vil unødvendigt omkomme.

Roden til forvirringen ved Babels tårn var motivet bag deres projekt om at bygge et tårn til himlen, som var "at skabe sig et navn" (se 1 Mosebog 11:4) og at samle folk omkring projektet, så de ikke blev spredt. Kristi legeme har været tilbøjelig til at blive ved med at bygge sådanne tåbelige projekter og tro, at de faktisk vil forene mennesker, når de hver gang ender med at bringe mere splittelse end enhed. Jesus alene kan forene os, men for dem, der har et splittet eller selvsøgende hjerte, kan selv hengivenheden til Jesus gøres til et splittende spørgsmål. Det er derfor, Paulus tugtede korinterne, fordi nogle fulgte ham, nogle Peter, og endda navngav dem, der fulgte Kristus, fordi de åbenbart brugte dette splittende.

I 2 Peter 3:16 bemærker Peter, hvordan de "uoplærte og ustabile fordrejer" Paulus' lære, ligesom de gjorde med Skrifterne. Dette indikerer, at noget af dette kan korrigeres med undervisning, hvilket hjælper de ulærde til at blive lærde, men stabilitet er et andet problem. Efeserbrevet 4 bemærker, at grunden til, at så mange kristne bliver "båret omkring af enhver lærdoms vind" (se Efeserbrevet 4:14) eller er ustabile, er fordi de er umodne (børn) eller ikke "taler sandheden i kærlighed" ( se Efeserbrevet 4:15) eller "at vokse op til hovedet", som er Kristus.

En af de advarsler, som Herren gav om de sidste dage, var: "Ve dem, der ammer spædbørn" (se Matt 24:19). Dette er normalt udlagt, at vi ikke ønsker at være mor til små børn i den tid, men jeg tror, det kunne have været udlagt som, "Ve dem, der holder deres folk i umodenhed."

Vores enhed kan kun være gennem Kristus, når vi vokser op i ham. Nøgleordene er "vokse op" og "ind i ham." Vi kan være meget hengivne til læren om Kristi centralitet, men stadig ikke vokse op i ham, og derfor endda bruge denne lære til at skille os fra andre. De modne kan se forskelle, værdsætte og lære af dem og ikke blive splittet sig på grund af dem.

At forårsage splittelse blandt brødre er en af de syv ting, vi får at vide, at Gud hader i Ordsprogene 6:16. Enhed var det vigtigste, som Jesus bad for, at hans folk måtte have i den muligvis største og mest åbenbarende bøn om Guds hjerte i Johannes 17. Denne enhed er en enhed af forskellighed, ikke en enhed af overensstemmelser. Presset til at tilpasse sig kommer ikke fra den Gud, der elsker mangfoldighed så meget, at han gør hvert snefnug anderledes. Når vi er så usikre, at vi kræver efterlevelse af vores opfattelse af dem, vi forholder os til, er vi stadig for umodne og for ustabile til at blive betroet med ægte autoritet.

Kommunikation er et afgørende spørgsmål for os alle, især med den profetiske tjeneste, som søger at kommunikere på Guds vegne. Kommunikation er den profetiskes vigtigste færdighed, og da alle store håndværkere vil være dedikerede til at udvikle deres færdigheder med deres fagredskaber, må vi være hengivne til ikke kun at forstå, hvad vi er kaldet til at kommunikere, men hvordan. Uden denne hengivenhed vil vi være som den ufaglært bueskytte, der sårer folk, fordi han ikke kan ramme det, han sigter efter.

Hvis vi elsker Ordet selv, bør vi elske ord, kommunikation. Hvis vi elsker det, vil vi håndtere det med den største omhu. Vi kan stadig blive misforstået til tider, men lad os beslutte at gøre alt, hvad vi kan for at forhindre, at dette sker.

Uge 17
OP