Menu

Forberedt til Tiden 32
af Rick Joyner.

Jeg modtager nogle gange henvendelser fra velkendte, politisk liberale kristne, der ønsker, at jeg og andre konservative skal afholde os fra vores kritik af præsident Obama, hvor en endda kalder denne kritik "ukristelig." Jeg svarede ved at kalde denne anmodning hyklerisk. Ganske vist har en vis kritik fra konservative krydset en grænse eller været for ekstrem, og jeg mener, at den er fordrejet. Alligevel ville denne henvendelse fra liberale kristne om at konservative kristne skulle være mere tilbageholdende virke mere ægte, hvis de havde været mere tilbageholdende i deres kritik af den mere konservative præsident Bush, og gik ind for denne tilbageholdenhed af deres medliberale på det tidspunkt. Men vi har en forpligtelse over for sandhedens Ånd til at være sande, og det må være vores beslutning.

Det er klart, at mange liberale mener, at deres ekstreme kritik af Bush var berettiget, fordi hans politik berettigede det, og derfor kan de have været meget oprigtige. Men hvorfor tror de, at det samme ikke kunne være tilfældet for konservative - at de var meget oprigtige i stedet for at være "ukristne?" Som jeg sagde, ingen tvivl om, at konservative kunne tage denne form for henvendelse fra liberale med seriøs vægt, hvis de havde opfordret deres medliberale til tilbageholdenhed med at kritisere konservative. Dette retfærdiggør dog ikke, hvad begge sider gør. Det handler ikke om, hvilken side vi tager. Baserer vi virkelig vores perspektiv på fakta, på sandheden?

I de liberale medier findes de yderpunkter, de fremhæver hos konservative, i lige så høj grad og lige så ekstreme hos liberale. Enten ser de det ikke, eller også synes de ikke, det er forkert, at liberale er sådan, fordi de er enige i deres dagsorden. Har du bemærket, at de, der kræver mest tolerance af andre, har en tendens til at være de mest intolerante af dem, der er uenige med dem? Hykleri er stadig hykleri, uanset hvilken side vi står på politisk.

Det samme er de konservative medier i forhold til liberale. Vi har begge ekstremer, der ofte forkert farver dem, vi er uenige med. Hvis det er rigtigt, at retorikken skal skrues ned på begge sider, ser der ud til at være en mulighed for konservative til at tage fordelen og starte processen. Hvis dette skulle ske, er det ikke sandsynligt, at mange overhovedet ville bemærke det, men vi burde være ligeglade med, om mennesker bemærker det eller ej, men at Gud gør det. Vi er her for at gøre hans vilje.

Med dette er jeg ikke fortaler for at kompromittere vores overbevisning eller endda tale om de ekstremer og farer, vi kan se i dagsordenen for dem, der har modsatrettede synspunkter, men at gøre det på en sådan måde, at vi ikke dæmoniserer mennesker, men snarere deres dagsorden eller holdninger. Som vi bliver fortalt i Efeserbrevet 6:12:

For vores kamp er ikke mod kød og blod, men mod magthaverne, mod magterne, mod verdenskræfterne i dette mørke, mod ondskabens åndelige kræfter i de himmelske steder.

Vores største sejr er ikke bare at vinde debatten eller at vinde valg, fordi vi har overtalt flere til at tage vores politiske holdninger, men det skal være for at vinde folk. Det må vi aldrig glemme. Frem for alt er vi kaldet til at elske hinanden. Jesu sande disciple vil blive kendt af deres kærlighed til hinanden, og de, der virkelig adlyder Jesus, vil endda elske deres fjender, som han har instrueret os.

Når dette er sagt og sagt oprigtigt, er det vigtigste, at vi skal elske og være i enhed med, Gud. Vores største bekymring bør være, hvis vi har fornærmet Gud. Det, der nu sker i Amerika, er Guds bibelske domme, som kommer over enhver nation, der begynder at "kalde det onde godt og det gode ondt - som ærer de uhæderligeog vanærer de hæderlige" (læs Esajas 5). Guds første dom over en sådan nation, der har vendt sig på denne måde, er at give dem umoden, inkompetent og/eller ond ledelse. Kan der være nogen tvivl om, at det er det, der sker i Amerika nu?

Ondt er, hvad Gud kalder ondt, og godt er, hvad han kalder godt. Ifølge definitionerne af disse i Skriften har vi ikke kun nu ond ledelse, men lederskab, der har vist sig forbavsende umodent og inkompetent. Fordi disse er domme fra Gud, bør det ikke være lige så vigtigt at vinde valg og vinde mennesker efter vores opfattelse som at ydmyge os for Gud, omvende sig til ham og bede om, at hans nåde kommer tilbage over vores nation.

Jeg har nu været troende i fyrre år, og størstedelen af min tid er viet til at søge at kende ham, så jeg kan tjene ham. To af hans egenskaber, som er de mest forbløffende for mig, findes i Åbenbaringens Bog. Den ene er: Hvorfor skulle han stå uden for sin egen kirke og banke på for at komme ind? (se Åb. 3:21) Den anden er: Hvorfor gav han Jesabel "tid til at omvende sig", selv når hun forførte hans tjenere? (se Åb. 2:21) Med disse må vi konkludere, at han i det mindste i denne tidsalder ikke vil komme ind på noget sted, heller ikke sin egen kirke, hvor han ikke er ønsket. Vi må også konkludere, at han elsker selv de ondeste mennesker og har en uforståelig tålmodighed over for dem i håbet om, at de vil omvende sig.

Målet for alle, der tjener ham, bør være at være i harmoni med hans veje og hans handlinger. Barmhjertighed sejrer over dommen, men der er en tid, hvor hans domme er hans barmhjertighed. Mange slags domme findes i Skriften, og kun én er fordømmelse, og kun én er ødelæggelse. Resten er Herrens tugt over for dem, han elsker. Som vi får at vide i Hebræerbrevet 12, burde det mest skræmmende af alt være ikke at opleve hans disciplin, hvilket kun ville betyde, at vi ikke er hans. Det faktum, at Amerika nu oplever Guds dom, er faktisk et bevis på, at han ikke har opgivet os endnu.

Selvom vi kan være vidne til Guds dom, der kommer over Amerika på mange forskellige måder, er der også opmuntrende beviser på, at Gud ikke har opgivet Amerika endnu. Hvis vi vil omvende os og vende tilbage til ham, kan vores bedste dage faktisk ligge foran os. Vi må dog forstå tiden; vi må forstå hans hensigter; og vi må rette os ind efter dem – ikke imod dem, ellers kunne vi også ophøre med at eksistere som en nation. Gud og hans hensigter er langt større end Amerika, og han kan rejse selv de mindste af nationerne op til brug, hvis han vælger det. Lad os beslutte, at dette ikke behøver at være tilfældet.

Ugens Ord 33
OP