Som nævnt tidligere, ved vi, at der aldrig vil være en konflikt mellem Guds skrevne ord og ethvert budskab eller åbenbaring, der kommer fra Ham. Hans Ord forsikrer os om, at han ikke kan lyve, og at han aldrig forandre sig. Hans skrevne ord, Bibelen, giver os derfor et troværdigt grundlag til at bedømme alle profetier. Ingen profeti eller budskaber fra Gud vil aldrig nogensinde modsige noget i Skriften.

Vestlig tankegang, som er baseret på lodret logik, tvinger os ofte til at indføre et princip for alt. Nogle gange er det godt og nyttigt, og undertiden kan de være en snublesten, anstødssten der holder os fra sandheden. Bestemt kan nogle grundlæggende principper hjælpe med til at holde os på rette kurs til en sund bibelsk tro og evnen til at skelne Herrens røst, såvel som de stemmer, der ikke er Han's. Vi vil nærmere uddybe disse, men vi skal også vide, at disse ikke er de mest vigtigste aspekter af at kende sandheden, og kende Han's stemme. Sandheden er en Person, ikke bare fakta.

Tænk over dette: Kan jeg beskrive en stemme for dig, og du genkender den med stor tillid? Jeg ville have det svært med at sætte ord på, hvordan min kones stemme lyder som, bortset fra at bruge nogle generaliseringer. Jeg tvivler på enhver, der har aldrig hørt hendes stemme kunne genkende det på denne måde. Men hvis hun var i en stor skare af mennesker, der alle taler, ville jeg med det samme kende hvis stemme var hendes. Hvordan? Fordi jeg har været sammen med hende så længe. Ligeledes mener jeg, at den eneste måde, vi virkelig kan kender Herrens røst er at have været med Ham.

Der er faktisk kun to måder hvordan vi genkender andre på - ved deres ansigt eller på deres stemme. Hvor mange mennesker kunne du genkende fra deres hænder eller fødder, medmindre der var nogle udestående kendetegn? Igen, vi genkender andre ved deres ansigt eller stemme. Guds ord nøder os til at søge Herrens ansigt og til at kende Han's stemme.

Jeg har læst Bibelen mange gange og har studeret indgående, hvordan Herren har talt til mennesker. Dog e det ikke på den måde jeg kommer til at kende Herrens røst. Jeg kender den ikke på grund af en hørlig tonefald som jeg gør når det er min hustru, men jeg kender den ved en åndelig tonefald som ligedan er enestående i universet. Men, som Skriften lærer, der er mange forskellige stemmer i universet, som alle er unikke. Så hvordan kan vi skelne Han's? Igen vi må kende ham.

Herren kunne naturligvis gøre Hans stemme så fremragende, at der ikke var nogen anden måde andre kunne komme til for at duplikere den. Derfor vil vi altid være i stand til at skelne Han's røst fra andre, men Han har ikke gjort det for vores skyld. For at kende den åndelige tone i Herren's stemme, må vi kende Han's hjerte og sind, må vi kende Ham. Det er noget vi vokser op ind i, når vi vokser op i Ham. Dem der ikke er sande disciple, som ikke er sande, søgende, vil ikke være i stand til at skelne Han's stemme

Dette er også grunden til hvorfor Herren ikke sagde, at Han's får kendte Han's stemme, men gederne gjorde det ikke. De lam, de yngre, er nødt til at følge de mere modne indtil de også lære Han's stemme at kende, så godt, at de kan skelne den fra alle andre.

Jeg læste engang en beretning om en mand, der sad på en bakke i Mellemøsten. Han så tre hyrder, der kommer fra forskellige retninger, bringe deres flokke til en vandhul alle på samme tid. Manden tænkte at han nu ville se en sådanne sammenblanding af disse tre flokke, at hyrderne ikke ville være i stand til at få deres dyr tilbage i deres respektive flok. Ganske rigtigt, da de ankom til vandhullet blandede alle dyrene sig, så kunne skelnes fra hinanden. Imidlertid, hyrderne var tilsyneladende ikke berørt af situationen, men stod bare at talte med hinanden. Efter alle fårene havde drukket vand, gik hyrderne hver sin vej og begyndte at synge medens de gik. Der blev en stor forvirring i denne store flok, men så begyndte en lille strøm af får at følge efter hver sin egen hyrde, det foregik indtil hele flokken var adskilt igen. Hver får kendte sin hyrde's stemme og kunne skelne den fra de andre hyrder's stemme. Hvorfor? Fordi de havde været sammen med ham så længe, høre ham synge ude på græsgangene. Det er sådan, vi skal kende Herrens røst og være i stand til at skelne den fra alle de andre stemmer i verden. Der er ingen anden erstatning kun det, være sammen med Ham.

Vores hengivelse i dette år vil være at sænke vores rødder dybere ned i Skrifterne, elske Han's sandhed nok til at søge den. Vi vil også forsøge at kende Han's stemme bedre ved at komme tættere på Ham. Hvis vi holder os fokuseret på denne efterstræben, vil dette blive et af de bedste og mest vigtigste år for vores liv. I den tid som kommer, vil vores liv sandsynligvis afhænge af, hvor godt vi har efterfulgt disse basale discipliner som sande disciple.
OP