Menu
7 Forstå Tiden's Tegn 17
af Rick Joyner.
For et par år siden afslørede en større undersøgelse, at det ultimative spørgsmål, som folk har, er dette: Hvad er mit formål? Dette var hovedspørgsmålet uanset race, religion eller mangel på religion. Dette kunne kun være resultatet af, at der er en iboende skæbne, der er skabt i hjertet af ethvert menneske. Interessant nok troede selv de, der ikke tror på Gud, at de er her med et formål. Skrifterne bekræfter, hvad alle vores hjerter fortæller os – vi har alle en skæbne, et formål. At søge vores skæbne er en søgen, der tilføjer rigdom, dybde og opfyldelse i at opleve livet.
En af hovedårsagerne til, at mange kristne ikke kan finde deres skæbner, er fordi de ikke har fundet deres pladser på hans legeme, kirken, som er det eneste sted, vi kan komme til virkelig at forstå, meget mere opfylde, vores skæbner. Som vi bliver fortalt i 1 Kor. 11:27-30, fører dette til svaghed, sygdom og endda for tidlig død.
27. Derfor, den, som spiser brødet eller drikker Herrens kalk uværdigt, pådrager sig skyld over for Herrens legeme og blod.
28. Men hvert menneske prøve sig selv, og således spiser han af brødet og drikke af kalken!
29. Thi den, som spiser og drikker, spiser og drikker sig selv en dom til, når han ikke agter på legenet.
30. Derfor er mange skrøbelige og sygelige iblandt jer, og en del sover hen.
Vi deltager i nadveren på en " uværdig måde".” når vi deltager i ritualet og tænker, at dette opfylder vores forpligtelse til at gøre det, som ritualet repræsenterer. I dette tilfælde repræsenterer ritualet fællesskabet, eller den "fælles forening", vi skal have med ham og derfor også med hans legeme. Vi kan ikke blive ordentligt forbundet med hovedet uden også at være ordentligt forbundet med hans legeme. Hvis vi er blevet adskilt fra hans legeme, ligesom hvis nogen af vores lemmer var afskåret i det naturlige, vil vi blive svage, syge og muligvis dø.
Det er let at forstå, hvorfor så mange kristne ikke føler, at de passer ind i kirken, som den er i dag, men kirken har brug for, at de hjælper med at gøre den til, hvad den er kaldt for at være. Dette kan være en meget hård, frustrerende proces, men vi har brug for denne proces i vores liv for at modnes i Kristus og blive forberedt på vores formål. Hvis vi venter på, at kirken skal modnes, før vi slutter os til den, vil vi ikke være i stand til at passe ind i den, fordi det ligger længere ude i fremtiden. Hvis kirken allerede var perfekt – hvis den allerede var alt, hvad den skulle være – kunne vi ikke passe ind i den, fordi den ikke havde brug for os.
Efterhånden som riget udfolder sig og vokser, vil kirken være det redskab, hvorigennem riget åbenbares. Kirken kommer til at gennemgå radikale forvandlinger i de kommende tider. Du har sikkert allerede fornemmet i dit hjerte, at der er brug for mange forvandlinger. Gå ikke glip af dem. Find din plads på hans legeme, kirken. Kristne, der ikke er de rigtige steder, vil få stadig sværere ved at vandre på livets vej, og de vil falde fra. Som Herren selv advarede, vil deres kærlighed blive kold (se Matt 24:12). Dette var ikke en advarsel til de vantro, fordi de ikke har hans kærlighed i første omgang, men det er en åbenlys advarsel til hans folk. De, hvis kærlighed ikke bliver stærkere, vil blive svagere, indtil de er drevet bort fra troen. Nu er det tid til at vende dette. Nu er det tid for dig at finde din plads i hans kirke, begynde at fungere i den og beslutte dig hver uge for at komme tættere på Herren og elske ham mere. Dette vil være den disciplin, der kræves af dem, der vil holde ud til enden.
Jeg vil gerne afslutte denne uges ord med en af Leonard Jones' daglige blogs:
I verden i dag ser vi folk emigrere fra et land til et andet land, hvor deres udsigter synes lysere - østeuropæere i massevis flytter til Vesteuropa, latinamerikanske mennesker kommer til USA, og så videre. At komme til Jesus er ikke mindre virkeligt som en, der immigrerer til et andet land. Det er bogstaveligt talt ved at flytte fra et kongerige til et andet, hvor udsigterne er lysere. Der er et citat på vores Frihedsgudinde, og jeg tror, det er, hvad Gud siger til verden lige nu: Giv mig dine trætte, dine fattige, dine sammenkrøbte masser, der længes efter at trække vejret fri. De ulykkelige flygtninge fra dine vrimlene kyster. Send disse, de hjemløse, til mig. Jeg løfter min lampe ved siden af den gyldne dør.
Ugens Ord 8
OP