Menu

Ugen's Ord 2008
40. Gud's Hær Mobiliseres 40
af Rick Joyner

Jeg bliver ofte spurgt om kristne skulle deltage i konferencer, vækkelser, eller fornyelser når de bryder ud for at blive og være en del af nærværende bevægelser af Gud. Svaret er "ja" og "nej." Hvis du ønsker at være en del af hvad Gud gjorde på Pinsedagen, var du nødt til at være i Jerusalem på det rigtige tidspunkt. Herren havde fortalt det til over 500 at de skulle gå til Jerusalem for at vente på Faderens løfte, men kun 120 var der på Pinsedagen og blev på den første dag en del af Helligånden's komme. Bevægelsen spredte sig hurtig til udlandet, men det tog faktisk år inden det forlod Jerusalem. Dem som ikke ventede på løftet, mistede højst sandsynlig Herren i en lang periode.

De som prædikede evangeliet og blev spredt udenlands, er højst sandsynlig dem som havde set den opstandne Kristus, men var ikke blevet i Jerusalem sådan som Han havde fortalt dem de skulle gøre, modtag velsignelsen senere. Imidlertid, de fik alle nok samvittighedsnag ved ikke at vente i Jerusalem og være en del af den grundlæggende dannelse af kirken. Der er noget vidunderligt af at være i en frisk bevægelse af Gud som på nogle måder kan være en af de mest vidunderlige oplevelser vi kan få. Det er en stor tragedie at have en mulighed at være i en og miste den.

Som vi har omtalt før, herren græd over dommen som ville komme til Jerusalem fordi de ikke kendte tiden for deres besøgelsestid. At miste en besøgelsestid af Herren er en tragedie og bringer ofte en dom fordi det er en af de værste krænkelser imod Gud, som åbenbarer hvor ude af kontakt med ham vi er. Hvilken en tragedie det ville været hvis Jesus havde prædiket i vores by men at vi havde så travlt med vores egne sager at vi ikke engang gik ud for at se Ham! Da Han græd over Jerusalem sagde Han også, "Fra nu af skal I ikke se mig, før I siger: Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!" [se: Matt.23:39]. Dette betyder at fra denne tid og hvis vi ønsker at se Ham, ville vi blive nød til at se ham i dem Han sendte til os. Derfor, det påhviler os endnu mere at være opmærksom for Han's budbringere og deres budskab når de kommer.

Jeg har mødt mange som siger at deres personlige fællesskab med Herren er så godt at de ikke ønsker at forlade det for at gå i kirke eller til en konference. Jeg er glad over denne meget grundlæggende del af kristne livet er så godt for dem, men de har uundgåeligt svage og mangler i større områder i deres liv fordi de udlader de andre vigtige elementer af fællesskabet. Der er en dynamik af at erfare Gud med andre som er så livsnødvendig for et sundt åndeligt liv. Det åbenbarer også en grundlæggende stolthed når de siger vi behøver ikke de andre på Kristi legeme.

Jeg har mødt nogle som sagde de kun læser Biblen fordi de ikke ønsker at høre fra mennesker men kun fra Gud. Vel, det var mennesker biblen blev skrevet af, og det er stadig mennesker som bærer Han's nuværende budskab. Det er ret at være mere hengivet overfor Biblen end til andre bøger eller prædikanter, men vi har brug for lære Han sender til os også, ellers, som Han sagde, vil vi ikke se Ham.

Vore personlige fællesskab med Herren skulle altid være bedre end vor fælles forhold til Ham. Alligevel, vor fælles forhold med Gud er livsnødvendig også. De sundeste kristne vil have et fællesskab med Gud på tre niveauer: personligt, den lokale menighed, og et fællesskab med hele Kristi legeme.

Disse tre niveauer for fællesskab er en refleksion af tabernaklet. Det Allerhelligste, hvor Gud's ark og det manifesterende nærvær af Herren var, taler om vort mest personlige forhold med Gud. Kun ypperstepræsten måtte gå ind der, hvilket han måtte gøre alene, lige som den højeste form for tilbedelse er vores personlige, intime fællesskab med Ham. Dog, for at kommer der må du gå igennem de andre niveauer af fællesskaber. I det indre rum, det Hellige sted, var der en gruppe som gik ind for at udføre den guddommelige tjeneste, men det var stadig en mindre, forholdsvis intim gruppe. Alle kunne træde ind i Forgården, hvilket repræsenterer vores fællesskab med hele Kristi legeme, og gennem hele legemet med Ham.

Vi ser også disse tre niveauer for tilbedelse som nationen Israel var befalt at have. De havde deres personlige ansvar og fællesskab med Jehova, så deres lokale samlinger med deres stammer og byer, hvilket voksede ind til Synagoge systemet, og så var alle befalt til at gå op til Jerusalem tre gange hvert år for at tilbede Jehova og feste sammen med alle stammerne i Israel. Hvis de ikke kom sammen med de lokale medlemmer af deres egen stamme, ville de miste visionen og formålet for deres egen stamme. Ligeledes, hvis de ikke kom sammen med hele Israel i Jerusalem, som befalt, ville de miste deres vision af at være en del af hele nationen. Alligevel kunne dette aldrig suplere deres personlige ansvar og fællesskab med Gud på det daglige niveau.

Ligeledes, de stærkeste, sundeste kristne har alle disse tre niveauer for fællesskab i deres liv. Vi må have det meget personlige forhold til Gud hvor vi går ind alene foran Ham. Det er den højeste og bedste, men er mangelfuld, og har vi kun dette er vi ufuldendt. Det er nævneværdig at Herren sagde det var ikke godt for en mand at være alene da manden havde Gud som sin ledsager. Gud hensigt var at skabe mennesket med et behov for Gud men også et behov for andre mennesker. Det er grunden til at apostlen Johannes skrev at vi kan ikke virkelig elske Ham hvis vi ikke elsker Han's folk også se: [1 John.4:20]. De to går sammen, og dem som virkelig har et intimt fællesskab med Gud vil uvægerlig også have et nært fællesskab med Han's folk. Du kan ikke være ret forenet med Hovedet uden også at være ret forenet med resten af legemet.

Vi må have et stærkt lokalt kirke fællesskab med en gruppe som vi er oprigtigt trofast knyttet sammen med i vores tjeneste for Herren. Så skulle vi have regelmæssig tid til at komme sammen på tværs af skalaen af Kristi legeme for at tilbede og opretholde vore almen vision som lemmer på et stort fantastisk legeme. Da Herren sammenlignede mennesker med får, var det fordi dette billede relaterede til menneskets natur på mange måder. Ligesom en flok får kun bliver indavlet og ikke bliver krydset med andre fåreflokke bliver svage ved hvert efterfølgende generation, ligeså vil det gå de kristne. Menigheder, bevægelser, og lokale kirker som har isoleret sig fra andre kristne vil i stigende grad blive svage kristne.

Pastore og hyrder som prøver at forhindre deres medlemmer fra at møde andre kristne grupper er i bedste fald dårlige hyrder og kan endda være falske hyrder. Ved kundgørelser fra kristne tv, internet, og konferencer hvor store ting som Gud gør rygtes, og forhindrer en gruppe fra udveksling af ideer og viden med andre kristne kræver en høj form for kontrol og brug af frygt, hvilket uvægerligt vil skabe den ultimative opløsning eller fordærvelse af den gruppe. Grunden til de kirker og bevægelser som vokser hurtigst er altid dem som er frie og fremmer udveksling med resten af kirken.

Lad os altid have i tanke at det er en "Tretvundet snor som ikke let brister" [Præd.4:12], og beslutte os til at være stærke på alle tre niveauer af vor fællesskab med Gud. Dem som gør dette vil højst sandsynlig være på rette sted det rette tidspunkt og vil være en del af de store ting Gud gør

Ugens Ord 41
OP