Menu

Ugen's Ord 2008
11. Gud's Hær Mobiliseres 11
af Rick Joyner

Temaet dette år er Gud's hærs "mobilisering." Der er en salvelse for mobilisering som vi har brug for at kende og forstå - salvelsen til at drage mennesker sammen for en sag. Det kan være fra Herren eller fra djævlen. F.eks, Hitler havde en ekstraordinær salvelse fra djævlen til at mobilisere mennesker. Folket som fulgte ham inkluderede nogle af de mest brilliante, højt begavet, som gentagende gange bemærkede overfor andre hvordan de ikke forstod hans befalinger over dem, men når de var i hans nærvær falmede alt tvivl og de bare underlagde sig ham. Når han talte til de mange, var hans indhold ikke imponerende, men folket blev hypnotiseret og ville blot gøre det han befalede dem til at gøre.

På den Allierede side i anden verdenskrig, syntes det at general Eisenhower havde en lignende, bemærkelsesværdig evne til at mobilisere og opmuntre andre til at følge ham. Hans plan for D-Dag var så kompleks at da Winston Churchill så den , troede han ikke at den havde en eneste mulighed for succes. Imidlertid, han kom for at møde Eisenhower, og uden nogen intellektuel overbevisning, følte at de let kunne gøre det. Da han forlod dette møde kommenterede han om hvor forbløffet han var blevet overbevist af så lille et bevis, men der var bare noget ved denne general som fik enhver til at tro. Faktummet var at den plan var langt fra for kompleks til at virke og kollapsede inden for tyve minutter efter starten af D-Dag, men den opmuntrede tropper havde så meget tillid at de ville vinde så de improviserede og holdt på med at være i gang. Senere, indrømmede Eisenhower at han heller ikke troede at hans plan ville virke, men han havde ingen tvivl om at de ville vinde.

I offentlige D-Dags interview, ser det ud som de fleste af tropperne som ikke blev nedkastet på rette sted, eller var ude af deres timing, eller havde andre problemer, og var kommet bort fra planen, følte at de sandsynligvis var de eneste der oplevede dette og at resten af planen sandsynlig gik godt. Så, de forsøgte bare at udføre deres del og gøre det de kunne for at komme tilbage på sporet, eller som nogle gjorde fandt bare fjenden og bekæmpede ham. Virkeligheden er at på det nærmeste hver enhed var i denne situation, men sejrede på grund af deres mod, beslutsomhed, og frihed til at improvisere.

Mit point er at næsten intet objektivt er opnået nøjagtigt ligesom det var planlagt, og det meste som er opnået er et resultat af konstant improvisering og tilpasning til ændrende forhold. Imidlertid, der er et behov for en plan for at begynde at bevæge sig i den rigtige retning

Vi må også forstå at den salvelse til at mobilisere er for mængden, også. Nogle kan have en salvelse til at mobilisere en lille gruppe, andre til at mobilisere hundrede, og andre igen til tusinde, eller endda flere. Hvis vi ville erkende det om os selv og andre, ville det frelse mange fra en hel del frustration. F. eks, hvis Gud kaldte dig til at være pastor for tre hundrede, alle mulige former for foranstaltninger kunne blive brugt for at din menighed vokser, men ting vil ske og du vil til sidst falde lige tilbage til de tre hundredes niveau. Det modsatte er også sandt. Hvis du er kaldet til at lede 5 tusinde, uanset kirke splittelse eller andre problemer som midlertidig skrumper din menighed, vil den vende tilbage til 5 tusinde.

Derfor, hvis vi er blevet kaldet til et sådanne lederskab, har vi brug for at forstå hvad Herren har kaldt os til at gøre og vedblive at være tilfreds der, beslutte at gøre det bedste vi kan der hvor vi er blevet sat. Hvis vi er trofaste i de små ting vil Han, til rette tid, give os mere autoritet. Vi ønsker at være sikre på at det er Ham som forfremmer os og at vi ikke forfremmer os selv. Opnå indflydelse som Gud ikke har kaldt os til at have vil altid bringe problemer som enhver vis person skulle ønske at afvise for enhver pris. Sagen er lydighed. For at blive, være en brilliant og effektiv løjtnant er meget bedre end at være en inkompetent general.

En af vore missioner er at være vært for konferencer. De fleste af vore konferencer er hengivet til at udruste mennesker i specifikke tjenester eller Ånden's gaver. Vi ved hvordan vi promoverede konferencer og har været i stand til at samle mange tusinde førhen, men vi fandt ud af at i udrustnings konferencer, er det bedre med mindre konferencer. Vores mål er ikke blot at samle en masse mennesker, men at se enhver som kommer forvandles, berørt, og sendt ud som meget mere kraftfulde arbejdere og budbringere for Kristus end da de kom. Imidlertid, for nogle at vore konferencer, særlig dem som er hengivet for at fremme tilslutning i Kristi legeme og med et generelt hjerte for mission og evangelisering, er det bedre med større konferencer

Mit hoved point i at omtale disse sager her er så at vi kan betragte det har været en tragiske fejltagelse i Kristi legeme, hvilket er at mobilisere Gud's folk igen og igen over for formål som ikke var ordineret af Gud eller som ikke blev gjort ved Han's kaldelse eller ved Han's Ånd. Det vil ultimativ lede til desillusionering og fuldstændig mismodighed - tab af mod, hvilket er en af de mest grundlæggende brændstof for en succesrig hær.

Samling af store grupper er ikke svært med god støtte af teknik. Af den grund, har jeg holdt op med at blive imponeret over store kirker, missioner, eller tjenester, men ved deres frugt. Hvem forbereder effektivt, udruster, og leder dem de har samlet? Nogle store grupper og kirker gør det, men de er sjældne. I Ap.g, 19, ser vi at mennesker var i en forvirring fordi de ikke kendte årsagen til hvorfor de var forsamlet. Samling uden et klart formål resulterer for det meste i forvirrede mennesker, og det er nedslående.

Det er blevet vurderet at størstedelen af kristne I U.S. ikke længere tilhører et lokalt kirkefællesskab. Det er en tragedie, men før vi bare begynder at få dem tilbage ind i et vitalt kirke fællesskab, måske har vi behov for at tage et kig på kirken. Hvis mere end halvdelen af kristne ikke længere finder et hjem i kirken, kunne det være at mere end halvdelen af kirkerne har på en eller anden måde skilt sig fra det grundlæggende kirkemandat som Kristus gav til den?

Samle Gud's folk er vigtigt, men det er også et stort ansvar. Samling er kun det første skridt. Kirken var aldrig ment som at skulle være en stor fårefold hvor folk er forsamlet og bare får kastet føde til dem et par gange i ugen. At give Gud's folk føde er et stort formål, men lede dem involverer meget mere end det. Det er derfor at den fremtidige kirke vil begynde at se mere og mere ud som den hær den er kaldet til at være. En stor klarhed over formålet er på vej, og med det stor opmuntring.

Ugens Ord 12
OP