Menu

Ugen's Ord 2007
38 Indtage Landet Del 95
af Rick Joyner

Efter et arbejde af Fase 1 eller en berøring af Gud, er det hårdt at gå over i Fase 2, som er den fase hvor man bliver fastformet, opbygget, og tryg. Det vil blive svært men et nødvendigt arbejde, hvis gevinsten skal blive til frugt som består. Det kan også være en meget tilfredsstillende del af arbejdet, men kan ikke og skulle ikke prøve at opretholde begejstrings niveauet af arbejdet fra Fase I.

En af mine tidligere vejledere, en pensioneret Air Force løjtnant ved navn Doug Carte, plejede at sige at alle kristne skulle være lukket inde i 6 mdr. efter de har modtaget Helligånden's dåb. Jeg syntes det var interessant fordi han var en stor fortaler for Helligånden's dåb, men også lærte at kristne kunne skabe alvorlige ødelæggelser for andre kirker og arbejde gennem denne periode lige efter denne dåb på grund af nidkærhed uden visdommens erfaring.

Alle vegne synes det at kirken er blevet fastlåst i lunkenhed og kunne bruge noget af den begejstring af Fase 1. Vi har brug for en vækkelse næste alle steder. Selv om vores arbejde og kirke grundlæggelse næsten altid er i Fase 2 og 3, vi, med, spejder efter vækkelse og forbereder os til den. På nogle måder, vil det vende os tilbage til Fase 1, og vil kræve en hel del navigering for at gå gennem alt den forandring påny, men det sker ofte når du virkelig begynder at mangfoldiggøre din frugtbarhed.

Et medlem af vor tjeneste fællesskab var en professionel vinkyper som fortalte os nogle meget interessante ting om vin som kunne relateres til kirken. Herren brugte dette billede, både vin og vinsække, for kirken af en årsag. En professionel vinkyper kan smage ny vin og fortælle dig hvordan den vil være om 5 år, 10 år, o.s.v. Selvfølgelig lagret vin er de bedste, hvis den er lagret rigtig. Den lagret bedst vin vil få tilført en dråbe eller to af ny vin i sig efter få år's lagring for at "stimulere dem." Imidlertid, det er en meget delikat operation. For meget ny vin tilført, vil den blive ødelagt, men hvis intet bliver tilsat, vil vinen miste sit liv. Det samme er en sandhed for kirken.

Hver kirke der ikke får lagt nye troende til deres fællesskab, i det mindste periodisk, vil ligeledes miste dets liv. Imidlertid, kirker som har en konstant indhøstning vil vanligvis forblive på et lavt trin af modenhed og udvikling fordi de måtte indstille så meget af deres kraft på omsorg for de nye troende. Nogle kirker er kaldt til at gøre dette, og det ville være forkert af dem at bevæge sig bort fra det. imidlertid, det bedste af alt ville være en kirke som kunne møde og betjene de troende på alle trin, konstant kalde dem op på højere grund eller ud på dybere vand. Det er sådan kirken er skabt til at være, hvilket er grunden til tre opdelingen af Gud's bolig i Skriften.

Jeg bliver sædvanligvis velsignet og modløs når jeg kommer til "dyber liv" fællesskaber. Jeg elsker den hengivelse de har for at kende de dybe ting af Gud. Vi bliver fortalt i 1 Kor. 2:10, "For til os har Gud åbenbaret det for os ved Ånden. Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder." Derfor hvis vi forbliver i og følger Ånden, vil vi blive tvunget til at gå dybere. Alligevel, hvis disse fællesskaber i det mindste ikke har nogle nye troende der kommer ind hos dem periodevis, vil de have megen kundskab, men meget lidt virkelig liv. Dette kan så gå ind i et stade af stolthed eller i forsvarsposition, hvilket gør dem til en gammel vinsæk som ikke kan holde på den nye vin.

Jeg bliver sædvanligvis også velsignet og modløs på samme tid når jeg kommer til kirker som er alt for fokuseret på evangelisme (ja, det er muligt). jeg bliver velsignet af deres hengivenhed til at lede de fortabte ud af mørket og ind i lyset, men jeg bliver modløs ved at se de mange som skulle spise fast føde men som stadigvæk drikker åndelig mælk og fortsat forbliver på samme lave trin af modenhed, hvilket vanligvis er årsagen.

Selvfølgelig, hvis du virkelig ønsker at se kirken, kan du ikke se på nogen bestemt forsamling, men du må se hele kirken i din by eller region. Set sammen, vil sådanne en kirke vanligvis have alt. Imidlertid, fordi kirken stadigvæk er så adskilte, kan kun få modtage fremgang af andres styrke. Det er derfor kirken aldrig vil blive hvad den er kaldet til at være uden denne enhed.

Hvordan skal denne enhed komme? Først, hvis vi i sandhed drages tættere på Herren, vil vi også drage tættere sammen med Han's folk--og det gælder alle Han's folk. I de fleste sager, vil en sand modenhed for en menighed være målt på dets fællesskab med de andre menigheder i dens by eller region. Dette er ikke altid sagen, fordi der er tider og situationer hvor alle forsøg på at udvikle et fællesskab med andre menigheder bliver afvist eller kasseret. Der er også en fase af udvikling når en sådan tilslutning kan blive til en forstyrrelse, og vi må tillade dette.

Der blev skrevet en bog for få år siden om tillidsfuldhed som oplyste en vigtig sandhed omkring fællesskab, hvilket grundlæggende brød den ned i tre faser. Disse var Fase 1, som var tillidsfuldhed, Fase 2, var uafhængighed, og Fase 3, som var den højeste form for fællesskab--indbyrdes afhængighed. Et punkt som boger gjorde, som var sandt, er at du kan ikke gå fra Fase 1 fællesskab til Fase 3 uden at komme igennem Fase 2. Det er Fase 2, afhængighed, i den bliver en person's egen identitet formet, og du kan ikke gå til den højeste form for fællesskab, indbyrdes afhængighed, uden at kende hvem du er.

Ligeledes, Kristi legeme vil ikke være i stand til at komme ind i sand enhed førend hver del kender dets andel. Da vil vi ikke have fødder der vil prøve at være øjne, og øjne der prøver at være hænder, etc. Det vil ikke gøre mig noget godt at have to af de mest sundeste hjerter i verden. Det vil ikke gøre mig noget godt at have et godt hjerte hvis jeg ikke har et sæt gode lunger. Men det er faktisk et niveau af problemer vi ikke er på endnu. For tiden er kirken over alt stadigvæk på et meget lavt trin af modenhed, som kan måles ved fællesskab, fordi så meget få troende slet ikke kender hvilken del af legemet de er, og meget få menigheder kender hvilken del af legemet de er.

Ved forespørgelser af dem som deltager på vore konferencer, som betragtes at være de mest sultne af sultne og mest alvorlige kristne, må vi konstatere at mindre end 10% af dem selv ikke kender deres egne tjenester eller af Ånden's gaver, og en mindre %del af dem fungerer i deres tjeneste eller gaver hvis de egentlig kender dem. Hvor godt ville du gøre det hvis kun 5% af dit legeme var i funktion? Det er hvor godt Kristi legeme fungerer nu.

Hvis kirken har den form for virkning nu med kun 5% i funktion, og dens virkning er betydelig, hvad ville der ikke ske hvis hele legemet kom sammen med hver del arbejde som vi er blevet befalet til i Ef.4? Vi ville gøre meget mere end vende hele verden på vrangen igen; vi ville vende verden om på den rigtige side op!

Grunden til at så få kristne kender deres kaldelse, meget mindre bliver udrustet og forløst til at fungere i dem, er fordi vi sidder fast i Fase 1 udviklingen. Kirkerne og arbejdet som prøver at blive i Fase 1 når Herren er gået videre, vil tørre ud eller gå i opløsning, da meget få synes at være i stand til at klare den overgang. Det er ikke alene vigtig at vi får styr på dette, men livsnødvendigt. Vi kan ikke blive hvor vi er længere. Kirken som ikke går videre i modenhed vil bukke under hurtige og hurtigere når den intensiteten for disse tider udvikler sig.

Dog, den kirke som fortsætter i og gennem Fase 2 ind i Fase 3, som er den forøgelse og frugtbærende etape, ender op med at forløse mange Fase 1 arbejder igen, så vi er tilbage i det sjove igen! En moden kirke som i sandhed bliver i Herren vil genproduksere, og hver nye fødsel begynder med en nyfødt, eller Fase 1 arbejde.

Turbulensen kommer når der er en overgang mellem faserne. Forandring er svært. Det tager ekstraordinært lederskab at navigere gennem ændringer, og det kræver sædvanligvis en ændring af lederskabet, som kan være endnu mere hårdt. Vi må lære hvordan vi gør dette. Lederne som ikke løser et arbejde når det er tid vil køre fast, og ikke kun til sidst alligevel miste arbejdet, men de vil miste det liv de er blevet givet , fordi det er fundet ved at forblive i Herren.

En årsag hvorfor så få troende bliver udrustet og forløst er fordi den flaskehals skabt af mennesker som blev territoriale eller havde ejerfornemmelse af deres positioner og ikke vil gå videre. Når det sker vil de dø, og folket under dem vil begynde at dø. Al sand frugt kommer af at forblive i Herren. Når Han går videre, må vi give respons. Vi vil omtale dette i en mere dybde næste uge.

Ugens Ord 39
OP