Menu

Ugen's Ord 2007
36 Indtage Landet Del 93
af Rick Joyner

For to uger siden begyndte vi at se på hvordan Gud's bolig i Skriften, tabernaklet og templet, der havde tre rum, og hvordan vi anvendte dem til vores Katrina undsætnings indsats, inddele det i tre faser, som var:

Fase 1: Undsætning. Hoved målet i denne fase er simpelthen at redde liv og få mennesker i sikkerhed.

Fase 2: Stabilisering. Hoved målet for denne fase er at etablere fordeling for at opretholde menneskers med deres grundlæggende behov for mad, medicin, husly, tøj, o.s.v.

Fase 3: Genopretning. Målet for denne fase er at genoprette menneskers liv, inkluderet samfundet's infrastruktur, hjem, handel, virksomhed, forretninger, o. lig.

Nu, med hensyn for at anvende disse i kirken, lad os genanvende og definere dem sådan:

Fase 1: Undsætning og Frelse. Hovedformålet i denne fase er at lede mennesker til Kristus og føje dem til kirken

Fase 2: Kirkens virksomhed. Hovedformålet for denne fase er at etablere og organisere så kirken kan hjælpe nye troende til at modnes og vokse sig stærke når kirken modnes og vokser sig stærk.

Fase 3: Frugt bærende og mangfoldiggørelse. Herren befaler Han's folk at bære frugt og mangfoldiggørelse. Det er så vigtigt at Han endda giver løftet at Han fjerner hver en gren som ikke bærer frugt Joh. 15:2.

Alle disse faser kan og vil som regel nogle gange overlappe hinanden, og det er almindelig at have alle disse tre faser kørende samtidig. Imidlertid, det er vigtig at være i stand til at skelne hvad der sker hvor og ved hvem, hvilken dette gradnet kan hjælpe os med. Derfor, vi har brug for at undersøge hver af dem i en større dybde, men først ønsker jeg at tale om den adrenalin afhængighed fra Fase 1 og hvordan den kan hjælpe os eller såre os, afhængig af hvordan den bliver administreret.

Som vi kort har set på før, mange kristne som oplevede de første dage af Katrina hjælpe undsætningen troede at kraften for den respons fra kirken og de mirakler de så skyldes manglen af menneskelig kontrol og organisation. Til en hvis grad, og for en tid, var det sandt nok. Dog, hvid du fortsætter med at bruge de strategier som var styrke i Fase 1 til Fase 2 eller Fase 3, vil dette holde dig på et meget ringe niveau af effektivitet i de senere faser. der var et punkt hvor mirakler ikke var så nødvendig så meget som hårdt arbejde. Når den Hellige Ånd, Hjælperen, begyndte at lede Han's folk til nogle af de mere nødvendige praktiske aspekter af arbejdet, kunne mange ikke klare denne overgang, og dem som havde været til stor hjælp i Fase I begyndte at gå i vejen i resten af arbejdet.

Fase 2 og 3 vil næsten aldrig være så spændende og berusende som Fase 1, så det er en meget svær forandring af udføre i kirken når der er brug for det, men det må gøres. Det kan være en af de største lederskabs udfordringer af alle, og få har været i stand til at gøre det. Ikke alene er vi nød til at kende hvilken fase vi er i, men også hvem der er bedst til arbejdet for hver fase. Når du kommer ind i Fase 2, kan du behøve at sende Fase 1 folket hjem eller til et andet sted. Når du kommer ind i Fase 3, kan du behøve at sende de fleste af Fase 3 folkene et andet sted hen. Nogle kan og vil klare overgangen, men de fleste vil ikke.

Vi har før kort set på at veteran soldater kan blive kamp junkies fordi en afhængighed til adrenalinen der flyder i en sådan intens situation, og dette kan også ske i kriser. Militæret har lært en hel del omkring dette, hvilket vi også ville have godt af at lære. Soldater bliver ikke konstant sendt ud i kamp, men bliver roteret rundt så at de ikke bliver udbrændt. Efter at have været i kamp, kan en soldat gå gennem hvad der syntes at være en dyb depression.

For få uger siden på Kaldet-Nashville, (en bønnekonference som blev afholdt af Lou Engle), ydede vi med et stort antal medarbejder fra vor hjemme kirke i Fort Mill, så vel som nogle af vore lovsangs ledere, talere, tjeneste teams, etc. Den næste morgen kom en af lovsangs lederene som kom fra vores kirke, John Mark McMillan, han fortalte mig for sjov at han fra nu af kun ønskede at spille på store stadium'er. Hans fader, som stod ved siden af ham, sagde da, "Jaså, såvil du ikke spille ret meget længere!" Han spøgte også kun, men der var noget sandhed i begge udtalelser. Der er nogle artister som opnår et sådan niveau at de kun spiller i store mødesteder med overvældende lyd som ingen kirke kan gøre. Det er skønt for dem, men det er sandsynlig at sådanne kun udretter en meget lille %del af den gerning som i sandhed opbygger kirken. I himmelen, er nogle af de sande helte, trofaste lovsangs leder dem i mindre ubetydelige kirker, med dårlig lyd systemer, men som rører Gud's hjerte ved deres trofasthed.

Jeg har set John Mark udøse så meget sit hjerte for 8 børn som for 80,000, og han er, og har været, en stor opmuntring for mig i mange år. Vi har andre , som Leonard Jones og Syzy Wills Yaraei, som har haft en ubeskrivelig salvelse til at berøre mange tusinde for en tid, og som kom tilbage fra efter det og arbejdede trofast uge efter uge i den lokale kirke med lige så meget hengivelse som de gjorde ved den store konference eller store koncerter. Disse er sjældne skatte. jeg har set mange andre få en berøring af den intensitet fra store konferencer og store koncerter og blive ødelagt, af den tro at den lokale kirke er blevet for lille for dem nu. De fleste af dem høre du aldrig mere om nu, og for det meste er de ophørt med at blive brugt af Herren., Nogle er blevet misfornøjet og bitter, og andre tjener verden mere end de tjener Herren, og de tror at de har avanceret.

Efter Fase 1 af Katrina krisen, mistede medierne og det meste af landet interessen. Imidlertid, i himmelen, vil lederene og medarbejderne som kom ind i Fase 2 og 3 blive nogle af de største helte af den krise. De skaber sandsynligvis ikke nyheder her, men de skaber nyheder i himmelen, hvor det virkelig tæller. Ligeledes, mange af de store navne her på jorden er dårlig kendt i himmelen, og mange af dem som er mest kendt i himmelen er næppe kendt på jorden. Livet's Bog ville rette mange fejl, og det vil være en af dem.

Imidlertid, der er nogle som Gud skabte for Fase 1, og vi har brug for at anerkende det og hjælpe dem at blive på sporet og ikke køre fast i arbejdet af Fase 2 eller 3. Der er alt for mange salvede evangelister, profeter, og apostle som prøver at blive pastore, til alle og enhvers skade. Mest af dette er et resultat at kirken ikke virkelig kender hvordan man bruger og hjælper sådanne tjenester, men det er derfor vi gør dette studie. Vi må lære dette, og det hurtigt. Fase 1 folk vil tilintetgøre din Fase 2 og 3 virkning, lige som Fase 2 og 3 folkene virkelig kan gå i vejen for Fase 1 arbejdsoperation. Alligevel hvis vi kan forbinde disse ret, vil vi have en Tretvundet snor som ikke brister så let (Præd. 4:12), og meget af vores frugt af vore gerninger som nu bliver tabt vil blive reddet.

Sande missionære har tilbøjelig til at være Fase 1 folk. Mange er også vise og forstår deres kaldelse er kostbar, og de opnår en høj respekt i kirken for enhver Fase af dens udvikling. Den mest effektive er de som kan blive stående længe og tilbøjelige til at bære frugt som består fordi de forbliver vitalt forbundet med legemet. Andre ser ikke alt andet end den værdi hvad de gør og prøver konstant på at sætte en fejl skyld på enhver som ikke er i Fase 1 operation ligesom de er. Jeg hjælper eller tillader ikke disse i vor kirke fordi de vil ultimativ gøre mere skade en godt, både i kirken og i sidste instans i deres egen tjeneste og mission.

Ligeledes, der er bønne bevægelser som ser sig selv som dem som går ind og opholde sig i det Aller Helligste, og nogle kan i virkeligheden gøre det. Imidlertid, når de begynder at betragte sig selv som den mest vigtige del af legemet, leder det altid til fald. Sådan en ung, nidkær en fortalte nogle af vore unge at "alt der ikke var født ud af 24 timers bøn er bræk for Herren." Da dem i vores ungdoms gruppe ikke kunne se dette korrigerede ungdoms lederen ham, det forårsagede at de unge mistede respekten for både drengen som delte sådan en tåbelig ting med dem, og lederen som ikke udfordrede denne form for tankevirksomhed.

Det tog mange måneder før vore unge ville gå tilbage til bønne møder, og der er stadige forældre som bære sådan en dyb bekymring for bønne bevægelser at de ikke vil tillade deres børn at gå til disse møder. Den sørgeligste del var den måde de var tilbøjelig til at dømme hele bønne bevægelse, som disse børn er født ud af, som ikke er ret af dem. Det var en umodent udtalelse, som i sandhed åbenbarede en særegen forvrænget syn på Herren og den person's egen vigtighed, og bestemt tilstedeværende leder skulle have udfordret denne form for tanker. Vi skal ikke tillade nogen episode som denne at påvirke vore tanker for en hel bevægelse. Det er en af djævlens mest effektive våben, at få os til at dømme andre efter deres mest ekstreme elementer eller på grund af en enkelt episode.

Vi havde faktisk mennesker i vores bydel der begyndte at klage over hvordan deres børn blev afhængige af bønnemøder, jeg spurgte dem blot, om hvad de ønskede at deres børn ellers skulle være afhængig af? Da dette begyndte at ske for mine børn blev jeg taknemmelig, særlig med den kendskab til hvad nogle af naboernes børn var kommet ind i. Hvor jeg ønsker jeg havde været afhængig af bøn i deres alder!

Alligevel, ekstrem yderlighed er ikke godt. Igen, jeg har ikke kendt nogen som gik gennem den første fase af åndelig udvikling uden at komme ind i nogle ekstreme yderligheder. De fleste opdager det og kommer tilbage på sporet meget hurtig. Det er godt for den mere modne at hjælpe den mindre modne når de begynder at gå i retning af en ekstrem yderlighed, men vi har brug for at forstå at mange som er på vej mod en ekstrem yderlighed ikke vil lytte for en tid. Lyttede vi altid? Nej, fordi det er en del af at vokse op.

Da jeg var mindre end to år i Herren, og ledte hvad der var en hjemmegruppe for kollegium unger, men stadig var en slags hippie, fortalte jeg pastoren for den største Baptist kirke i byen at jeg ikke var sikker på at han var frelst fordi han ikke troede på Helligånden's dåb eller helbredelse i dag, og at jeg allerede havde oplevet dem begge. Til hans store ære, lyttede han tålmodigt til mig og mine oplevelser, og besluttede at søge i Skriften for det. Selv om han ikke kunne have haft disse oplevelser, var han en Gud's kongesøn, jeg var en opkomling, arrogant, og tåbelig åndelig baby. Siden Gud giver den ydmyge nåde, kan denne mand have demonstreret den største ydmyghed jeg nogensinde har set være villig til at lære noget fra en som mig. Jeg tror ikke til denne dag jeg ville have nåde til at reagere på den måde som han gjorde overfor mig, men hvis jeg er i stand til at blive på kursen og ende den godt, vil jeg tilskrive meget af denne ære for det til den mand hvis dybe ydmyghed rystede min stolthed da jeg desperat behøvede at blive rystet.

Alligevel, lad os overveje dette at ingen præst kunne komme ind i det Aller Helligste. De tog alle deres skift i forgården med, ligesom Herren selv gjorde da Han vandrede på jorden. Han er stadig at finde på alle tre pladser, og i alle tre faser for tjeneste. Disse er ikke i konkurrence med hinanden, men behøver at blive forbundet og komplementere hinanden. Igen, det er en tretvundet snor som aldrig brister let (Præd. 4:12.)

Ugens Ord 37
OP