Menu

Ugen's Ord 2007
34 Indtage Landet Del 91
af Rick Joyner

For få uger siden, begyndte vi at se på nogle grundlæggende spørgsmål som kirken nu står til ansigt med. Disse er generaliseringer og anvendes ikke i hver kirke, selvfølgelig. Imidlertid, hvad jeg ønsker at tale om i denne uger her, synes at være et problem i næsten hver kirke, bevægelse, eller forsamling, og som jeg også har observeret i næsten enhver regering, virksomhed, og andre organisationer. Hvis det ikke er hovedårsagen for de fleste af uoverensstemmelserne og splittelserne i organisationer, er det meget tæt derpå. Den gode ting er at hvilken som helst kirke som forstår og overvinder det ene problem vil uden tvivl hurtig stige i dets åndelige avancement. Lad mig forklare dette.

For nogle uger siden bragte jeg frem nogle problem oplevelser vedrørende Katrina katastrofen fordi de handlede om kirken lige så meget som til de andre organisationer. Hoved problemet som vi ønsker at tale om her er, undsætnings indsatsen i den katastrofe var i den grad overfladisk og magtesløs at hele nationen var forfærdet og lammet ved den, men ingen syntes at forstå eller konfrontere det. Skylden var dårlig ledelse af de store problemer, hvilket der var nok af, men hvad vi har brug for at tale om er hvad skabte den dårlige ledelse. De samme problemer hæmmer kirken i næsten alle de ting vi gør.

For nogle få uger siden så vi også på, at Gud's bolig i Skriften blev delt op i tre dele - Forgården, det Hellige, og det Allerste Helligste. Arbejdet i tabernaklet og templet var også opdelt i tre områder. Det er svaret for mange af kirkens problemer, og først forstået og anvendt korrekt vil det mangfoldiggøre vore effektivitet. Det kan blive anvendt på mange måder som ingen muligvis har overvejet før, inkluderet sådanne ting som katastrofe hjælp, missions, kirke plantning, o.s.v.

For at kaste lys over dette problem, har vi brug for at forstå de gode ting som skete for Katrina undsætnings indsatsen og hvad der forårsagede dem til at være så effektive. Da MorningStar blev vitalt involveret i Katrina hjælpen, tilvejebringe meget af den grundlæggende administration og arbejdskraft til fordeling, havde vi den mulighed at observere og lære disse ting på første hånd. Meget af det vi lærte der dramatiserede mange af de aspekter for kirke liv hvilket var bemærkelsværdig, som du vil se. hvis du vil bære over med mig i dette, tror jeg du vil finde det ikke alene interessant, men meget oplysende<

Efter vi begyndte at forstå problemerne og behovene sat i relief til Katrina, opdelte vi nødhjælps indsatsen i tre grundlæggende faser, som var:

Fase 1: Undsætning. Hoved målet i denne fase er simpelthen at redde liv og få mennesker i sikkerhed.

Fase 2: Stabilisering. Hoved målet for denne fase er at etablere fordeling for at opretholde menneskers med deres grundlæggende behov for mad, medicin, husly, tøj, o.s.v.

Fase 3: Genopretning. Målet for denne fase er at genoprette menneskers liv, inkluderet samfundet's infrastruktur, hjem, handel, virksomhed, forretninger, o. lig.

I Katrina katastrofen, varede Fase 1 faktisk i flere uger. Den frygtelige situation af at så mange mennesker i New Orleans fik publikums opmærksomhed i overskrifterne, men der var mange samfund omkring Mississippi og Louisiana som led endnu større ulykker og var i en større kritisk form. Fornemmelsen af at de fleste medier, og derfor den hjælp, var fokuseret på New Orleans, vores team tog til Biloxi, som virkelig var "ground zero," hvor øst siden af stormens centret ramte, og hvor den værste stormbølge kom. Det lignede som der var kastet en atombombe eller en gigantisk tsunami havde ramt der. Da vores team først ankom til Biloxi, sagde embedsmændene at de havde bjærget hundrede lig i timen, og tusinde der ikke var blevet blev gjort regnskab for. Menneskerne der overlevede i Biloxi var i en lang mere desperat form end de fleste i var det i New Orleans.

Der var også andre hele samfund i det indre af landet som var afskåret fra al hjælp fra hjælpe arbejderne på grund af væltede træer, og hvor overlevende ikke kunne komme væk heller. Nogle af disse mennesker blev der ikke engang søgt efter i uger, og mange af dem var uden tvivl omkommet af mangel på fundamentale behov såsom vand, mad, og medicin. Så, i denne Fase 1 og 2 overlappede hinanden i flere uger.

Fase 3 i denne katastrofe vil fortsætte i mange år, hvis ikke i årtier. Alligevel, på nogle områder i Fase 3 var allerede begyndt selv medens Fase 1 stadig kan have været igang tættere på. Pointet her er at der er en meget forskellig form for lederskab og administration som der er brug for i hver af disse faser, så vel som en hel anderledes type oplæring og mentalitet af dem som skal udføre arbejdet. Mangeartet strategier som var blevet iværksat på samme tid skabte en hel del forvirring og konflikter. Det beviste den bekostelig affære af undsætnings indsatsen.

Vi begyndte også hurtig at forstå at den slags personer(dem som hjalp) som synes at have fremgang i Fase 1 ville sløves i Fase 2 eller 3. Den slags personer som ville gøre det godt i Fase 2 ville ikke gøre det så lige så godt i Fase 1 eller 3; den slags personer der var brug for i Fase 3 ville bestemt næsten altid gå i vejen i Fase 1 og 2. Alle der kom for at hjælpe til ønskede oprigtig at hjælpe, men hvis de ikke kom på det rigtige tidspunkt og blev involveret på det rigtige sted eller fase, ville de vanligvis blive en belastning i stedet for en hjælp.

Kan du se billedet, der kom hurtig en mængde mennesker i en ekstrem desperation fra denne katastrofe, med et stort antal mennesker der kom for at hjælpe dem og meget lidt organisation og lederskab. jeg giver ingen skylden for den mangel på lederskab og management i første omgamg--det var simpelthen blæst bort af stormen, sammen med al kommunikation undtagen for meget få som havde satellit telefoner. Alligevel, denne sammenstrømning af folk smeltet hurtig ind i en situation der var meget besværlig at overvinde, hvilket faktisk dækkede et område næsten lige så stort som Storbritannien.

Tænk lige engang over dette, et område så stort der pludselig uden grundlæggende infrastruktur, inkluderet ledelse. jeg blev faktisk forbløffet over hvor hurtig FEMA og regeringen, inkluderet den lokale, stat, og føderale, var i stand til at få tingene under relative kontrol. Sikkert at der var problemer og dårlig ledelse, men overordnet blev der gjort et bemærkelsværdig arbejde.

Alligevel, den største opmuntring vi kunne få fra Katrina katastrofen var den måde kirken gav respons til den, og hvor mægtig effektiv hun var i midten af noget af de mest forfærdelige forhold og forvirring en kunne forestille sig. Når selv regerings organerne gik i stå, opstod lederskab blandt de kristne, som ville vise sig at være på rette sted, med de rette resurser. De fik gjort arbejdet så godt som det kunne være forventet i disse omstændigheder.

Kirken reddede mange liv og hjalp mange som andre ikke kunne nå eller end ikke kendte til. De nåede ikke ud til alle og enhver, men hvad der var opnået af kirken i denne situation var mere end bemærkelsesværdig--der er bare ikke nogen anden måde at forklare det på end at det var overnaturligt. Selv nogle af de mest verdslige, liberale aviser anerkendte at kirken var den mest effektive forsørger af hjælp i denne forfærdelige tragedie.

Det er den måde det skal være, og som kirken er kaldet og salvet til at gøre nogle ting vældig godt og som regeringen aldrig vil være i stand til at kunne gøre. Jeg er taknemlig for en regering som ønsker og prøver at hjælpe, men vi har brug for at gøre det vi er kaldet til at gøre uden for regeringen, og lade dem gøre deres del som de gør bedre end kirken. Vi kan være sikre på at kirkens rolle i sådanne katastrofer vil blive stigende i fremtiden, når katastroferne vil stige i både størrelse og antal. Med kun en lille smule planlægning og træning, vil kirken blive mange gange mere virkningsfuld end den var ved Katrina katastrofen.

Hvorfor gjorde kirken det så godt, selv uden træning og ledelse? De fleste kom uden kendskab til hvordan man hjælper, men de blev bevæget af den Hellige Ånd. Hvorfor? Han er Hjælperen. Vi er tilbøjelig til at tro at hjælpetjenesten som den der slår græs ved kirken, gør arbejder som kirketjener, o.s.v..., hvilket er en stor hjælp for kirken, men den væsentligste tjenesten af hjælpere opstår når nogen råber på "HJÆLP!"

De som var sådan ledt af Hjælperen kom til katastrofe området, for største delen, var de forstandige, skarpsindige og positive kritiske og opfindsomme, gjorde det brilliant det der var nødvendigt at gøre. Det var på grund af Hjælperen som gjorde sine gerninger i dem. De fulgte simpelthen Herren. Hvor de største forfærdelige problemer man stod overfor var, gav Herren visdoms ord for at udføre nye strategier som fremgangsmåder, gav Han's folk kraft til at gøre store bedrifter, det var intet mindre end mirakuløst, som selvfølgelig, er det Ånden gør.

Mange kristne tog deres ferie for at arbejde i denne katastrofe, i de værst tænkelige forhold, ofte arbejde 16 timer eller flere timer om dagen i en ubønhørlig hede, fugtighed, og forfærdende forhold, med døde rundt omkring dem og konstant fare. Det var storartet at se, og kastede lys over mange skjulte kræfter som kirken har,, hvilket er mere end alt for hendes folk. Det er fordi Hjælperen er i dem, og de følger Ham.

Vi er først ved at begynde at tale om nogle af de grundlæggende, men vigtige aspekter af disse principper, hvilket kan blive anvendt i enhver kirke og organisation. Iværksætte blot et par få ting af dem vi lærte fra Katrina undsættelsen ind i vore kirke, hvilket allerede har gjort en stor forskel, som vi kan røbe vil gøre en endda større forskel i fremtiden. De er simple og praktiske, og vil gøre en stor forskel når tiden er inde. Igen, ikke kun for katastrofe respons eller undsætning, men i det daglige liv for kirken.

"Trængselstiden" som Herren selv sagde at enden for denne tidsalder ville også blive kaldt "høsten," og vil være den største tid for høst for kirken. En væsentligst årsag til dette vil være Hjælperen som er i os. Når nogen redder dit liv eller hjælper dig i en krise, bliver der opbygget et tillidsfuldt forhold som ikke kan duplikeres på andre måder. de mange som skal til at blive hjulpet af Hjælperen, som er i kirken, vil ligeledes blive opbygget et tillidsfuldt forhold til kirken og Herren, med så stærke bånd at hele kirken vil blive styrket.

Det er af denne årsag vi begyndte at mobilisere kirker og kristne fra alle regionerne i landet til et Katastrofe Respons Teams, tilvejebringe træning og ultimative kvalifikationer som vil få dem forbi det gule bånd i enhver katastrofe. Nøgleordet her er "enhver katastrofe." Vore naboers Armageddon (ragnarok ) kunne komme ved næste stoplys. Deres familie kunne gå gennem den værste ulykke fra en bilulykke, enhver ulykke, eller katastrofe end andre vil erfare, opleve i den "store trængselstid." Enhver kristen skulle være forberedt at være der for deres naboer, og de kan være forberedt til at være meget effektivt brugt selv med en lille indsats af deres del.

Ifølge Homeland Security, er vi den eneste kirke som nuværende tilbyder denne form for omfattende træning som vi gør, men der vil komme andre til. Vi vil blive glade med at hjælpe din kirke, bevægelse, eller forsamling med at gøre det. Hjælperen som er i dem vil bevæge dem til at gøre det. Mange af de højeste gennemslagskraftige kristne vil gå der hvor de kan blive brugt. Vores mål har altid været at hjælpe andre kirker, bevægelser, og forsamlinger, ikke at tage fra dem. Men hvis du ikke træner og forløser dine højt gennemslagskraftige folk, vil de søge derhen hvor de kan blive brugt, ellers vil frustrationen i dem forårsage så mange problemer at du ville ønske at de rejste.

Der var mange måder på hvilken det bedste af kirken og det bedste i Amerika voksede ved udfordringerne fra Katrina katastrofen. Medierne gav sjældent, hvis overhovedet, denne side af historien. Alligevel, hvis de ikke får anerkendelse om det her, er jeg sikker på deres bedrifter er kendt der i himmelen. Der er mange, mange, sande helte som gjorde et nævneværdig præstation og risikerede deres liv og helbred for at redde andre. Jeg har personligt aldrig været mere stolt over kirken i Amerika, eller det amerikanske folk, end jeg var over dette. Jeg tror at begge vil rejse sig og fortsætte at skinne mere og mere i de tider der ligger foran. Der er en hel det som vi kan gøre for at være mere beredte, men den mest vigtige ting af alle er at lære at følge Hjælperen som lever i os.

Ugens Ord 35
OP