Menu

Ugen's Ord 2007
25 Indtage Landet Del 82
af Rick Joyner

En af de mest vigtige kirker i det første århundrede var ikke plantet af apostlene, men faktisk gav fødsel til apostle og en hel ny slags af mission apostle som ville "vende verden på den hovedet." Det var kirken i Antiokia , plantet af troendes enkle foekyndelse af evangeliet. Dog denne kirke satte kursen for historien for det meste af verden, og er en af de største inspirationer på hvordan Herren kan tage en lille kirke og indvirke på hele verden gennem den.

I kontrast til de oprindelige 12 apostle som for det meste opholdte sig i Jerusalem, rejste de apostle der blev oprejst i Antiokia ud og havde deres primære formål og virken på missions marken. Selvfølgelig, de oprindelige 12 rejste ud nogle gange, men for det meste blev de og lod folket komme til dem indtil senere da de begyndte at følge eksemplet af de missionerende apostle udsendt fra Antiokia.

Dette mønster er et vi må forstå hvis vi skal kunne stå i frontlinie af Gud's formål i vor tid--Han begynder sædvanligvis nye bevægelser på nye steder og på nye måder. Mange leder i dag, hvis de havde været ledere i Jerusalem, ville muligvis have afvist det som kom ud fra Antiokia fordi det ikke kom gennem dem. De tidligere apostle havde mere modenhed og visdom end dette. De var ikke alene åben overfor hvad der blev født ud fra Antiokia, men de antog det hurtigt og sendte tjenester dertil for at hjælpe med at opmuntre dem.

De oprindelige apostle og ældste i Jerusalem så ikke Antiokia som en trussel imod dem, men kun et andet eksempel for frugt af deres egen tjeneste, som dem som var oprejst under dem var ansvarlig for det begyndende arbejde i Antiokia. Dette blev accepteret af dem selv om det kunne se ud til at være sket spontansk, uden deres planlægning eller kontrol. Dette åbenbarer en højst sund modenhed inden for de første århundredes lederskab.

Det var den slags modenhed i lederskabet for kirken i det første århundrede som gjorde det muligt for den strategi som meget vel har bidraget til noget af den største styrke for den første århundredes kirke. Det er evnen for en tjeneste at kirken går overalt og sår sin sæd, og får andre til at følge dem som skulle vande sæden som var blevet sået så at der var stor frugtbarhed i kirkerne.

Ligesom planter bliver bestøvet af bier som flyver fra den ene blomst til den anden, bærende den nødvendige veksling mellem planterne som er krævet for dem til at gro og bære frugt, det samme gør de rejsende tjenester. De bærer tjenester til menighederne, men de samler også noget op fra dem som de bringer det til andre kirker. Da denne samme strategi begyndte med mähriske brødre; herrnhuterene på 1700's tallet og blev taget op af sådanne som John Wesley og Georg Whitefield, resulterede det i nogle af de største åndelige fremskridt siden begyndelsen af Reformationen.

Da den samme strategi blev taget op hos pinsebevægelsen og senere den karismatiske bevægelse i den senere halvdel af det tyvende århundrede, satte det i gang den største høst af nye troende, forløsning af de fleste tjenester, og fødsel af de fleste kirker i historien.

En af disse modernede apostle hvem jeg kender helt godt, men som kun få har hørt om i dag, var en mand ved navn Erskine Holt. Han rejste mere end 300 dage om året, mest til små kirker og selv til cellegrupper. Han blev der sjældent mere end to dage, men han spredte en fantastisk sum af liv og visdom i den kirke eller gruppe. På nogle måder, hjalp han med at lægge fundamentet for nogle af de store bevægelser som er opstået i nyere tid.

Jeg har rejst sammen med Erskine et par gange og observeret ham på nært hold. Han var en stor lære, men jeg lærte hurtig at han var en endnu større lærling, student. Han søgte altid at lære noget fra hvert sted han kom, hvilket han ofte så afleverede i den næste kirke. Jeg så ham aldrig prædike efter optegnelser, da han var fokuserende på den kirke's behov han betjente, og han kom aldrig med et mekanisk budskab. På grund af dette, var han's budskab altid frisk manna--altid interessant og ny, og pegede altid hen på Jesus.

Der var noget andet meget unikt ved Erskine. Hver gang jeg så ham havde han en ny rejseven med sig som han oplærte. Mange ad disse, lig John Hamrick gik videre med også med at have stor indvirkning på mange mennesker og kirker. John havde muligvis en større indvirkning på udviklingsfasen af vores tjeneste end nogen anden. Han forblev rådgiver og vejleder indtil han døde og vendte hjem efter en af vore MFM tilbagetrækninger. John havde en større indflydelse på mange tjenester og missioner som var oprejst fra dette fællesskab.

En anden af mine favoritter som er et modernet apostolsk mønster tjeneste er Bob Weiner. Han, med, bliver sjældent mere end nogle dage et sted ad gangen, men rejser over hele Kristi legeme med liv og visioner, Bob grundlagde Marannarta Campus Tjenester, hvilket tiltrak en ny opdræt af kristne og kristne ledere, hvem nogle af dem har startet deres egne bevægelser. Da Bob følte at Herren talte til ham om at decentralisere Marannarta og forenkle hans egen tjeneste, og tage et sabbats år. Siden da har han været brugt til at hjælpe med at starte og give ledelse til nogle af de mest kraftfulde kirker og bevægelser til at blive oprejst i verden. Hele Bob's organisation er forsat til grundlæggende at være et sekretariat. jeg kender ikke nogen anden som i vor tid som har udrettet så meget med så lille en organisation bag sig. Bob har en stor energi, men dette kunne ikke have været gjort uden den Hellige Ånd.

Folk som Erskine, John, og Bob og mange andre lig dem, udfører en absolut livsnødvendig tjeneste for Kristi legeme. Som før nævnt, ligesom nogen anden flok får vil blive svagere hos hver efterfølgende generation hvis de ikke blandes med andre flokke, kirker og bevægelser vil blive svagere ved hver generation hvis de ikke kryds bestøves eller har udveksling med andre kirker og bevægelser. Dem som er ledt ved frugt eller de som gerne vil besidde, dominere, være egenrådig vil uundgåelig blive svagere og svagere indtil de spredes eller kollapser. Der er et sted der bestemt er sandt, at dem som søger at tjene deres egne liv vil uundgåeligt miste dem.

I Israel, som var en rettesnor eller model for "det åndelige Israel," kirken, det var krævet af alle folkene at de skulle 3 gange om året rejse op til Jerusalem for at tilbede Herren. Dette bragte endnu mere udveksling. Folket, som som alle var fra de forskellige stammer, var også på den måde i stand til at opretholde deres fælles nationale vision. Den samme strategi har været iværksat næsten over hele skala en for kirken i de sidste få årtier gennem værtsskaber af konferencer, hvilket ligeledes i høj grad meget har opbygget og styrket kirken, videregivet til mange troende en vision af hele Kristi legeme.

Den sundeste kirke vision som produksere de sundeste kristne vil altid være dem som kan fremhæver og fokusere på den vision den lokale kirke eller den centrale vision for en bevægelse medens de fremmer og opretholder en vision for hvad der sker i hele Kristi legeme. Dem som prøver vil uvægerlig vokse og lykkes. Det er absolut en god ting. Fordi frihed til at rejse og og frihed til at udveksle information og ideer som nu er tilgængelig for næsten alle og enhver, er det næppe muligt for de som gerne vil besidde, dominere, være egenrådig eller frygtsomme pastorer og kirke leder at holder deres folk isolerede længere.

Dette er nogle af de mere grundlægende spørgsmål for et sundt kirkeliv. Næste uge vil vi fortsætte med disse og begynde at omtale nogle af de mere specifikke spørgsmål. Jeg sætter pris på dem som ønsker at gå videre med riget's budskab, men dette budskab kan ikke blive prædiket i dets helhed og kraft uden en stærk repræsentation af det på jorden, som kirken er kaldet til at være. Dem som gør fordring på at have riget's vision uden at have kirken's vision mister nogle meget grundlæggende sandheder om kongeriget. Dem som har en sand kirke vision uden at have kongeriget's vision vli ligeledes miste nogle livsnødvendige sandheder af evangeliet.

Ugens Ord 26
OP