Menu

Ugen's Ord 2007
23 Indtage Landet Del 80
af Rick Joyner

Sidste uge omtalte vi den attitude, indstilling som vi holde os i bevægelse, vokse, og jage efter at blive moden i Kristus, som Apostlen Paulus udtrykte det i Fil. 3. Hvis Paulus, som havde en af de mest kraftige, frugtbærende tjenester for alle tider havde denne indstilling nær enden for hans liv at han ikke havde grebet det eller var fuldkommen, men havde behov for at jage efter det og ikke så sig tilbage, hvor meget mere skulle vi så ikke også have denne indstilling.

På grund af den, kunne en af de største gaver som nogen kunne få hunger efter Gud, som holder dem i gang med at stræbe efter Ham. Kun den sultne vil spise, og kun den tørstige vil drikke. Det skulle være en grundlæggende bøn som vi skulle bede for os selv og Herren's folk-efter en hunger og tørst for at Gud vil holde os i gang med at søge Ham. Hvordan kan nogen som har mødt den levende Gud, den alt fortærende ild, ikke være i brand for Ham? Den eneste måde er hvis vi er faldet i det forfærdelige bedrag og vildfarende tanke som er midlertidige ting af denne verden der har fået os ledt bort var vores kurs.

Ergo, vedrørende vores indstilling om både de nye bevægelser og de ældre, mere etablerede nogle, forklarer Herren i Matt. 13:52, »Derfor: Enhver skriftklog, der er blevet Himmerigets discipel, ligner en husbond, der tager nyt og gammelt frem fra sit forråd.« Herren tager både det nye og gamle frem fra Han's husholdning. Hvis vi skal se Han's rige som det er, er vi nød til at have en vision af begge. I Han's rige er der ny vin som behøver nye vinsække, men der er også den ædel, lagret vin, som Han siger Han også vil servere til Han's store fest. (se: Es.25:6).

Det store billede er at når Herren ser ned på os, ser Han kun kirken. Som en individuel forsamling, Han's kirke har mange lemmer, og vi har brug for den forskellighed og særlige karakteristisk. Vi behøver den gamle og ny; vi behøver apostle, profeter, lære, pastore, og evangelistiske kirker og bevægelser. Disse kommer kun i konflikt med hinanden når vi har en lav og derfor mangelfuld vision.

Overordnet er Kristi legeme det mest dynamiske, vitale, blomstrende, kreative, og kraftfulde styrke på jorden. Vi har brug for at have en vision ikke kun for hele Legemet, men også for vores egen del i det. Da behøver vi at se hvordan vores del kommunikere med legemet og udvikler disse fællesskaber som opbygger legemet og os selv med.

Der er nogle lære som hver gang der er to visioner er "di-vision." Det kan være sandt, men der er nogle gange veje/måder i dem vi vil blive adskilt fra Kristi Legeme ved dem hvis vi ikke har mere end vore egne små visioner. Ligesom alle andre flokke af får, vil isolerede kristne, kirker, og selv forsamlinger blive svagere, mere syg, og til sidst dø uden et fællesskab med andre dele af Kristi legeme. Vi bliver advaret om dette i:

1 Kor.11:29-30.
For den, der spiser og drikker uden at agte på legemet, spiser og drikker sig en dom til.

Derfor er der mange syge og svage hos jer, og ikke så få sover hen.

Hvis vi ikke "dømmer legemet ret," vi får del i dom når vi deltager i nadveren, hvilket er grunden til at vi får at vide her at "mange blandt os er svage og syge, og nogle sover." det vil fortsat være være en af de primære årsager til den svaghed, sygdom, og for tidlige død i Kristi Legeme. Vi er deltager af et ritual for altergang (nadver) og tror at vi opfylder vore forpligtelser, medens vi ikke har et sandt fællesskab med Kristi legeme. Fællesskab betyder at have en fælles harmoni; enighed = enhed.

Vores første mål må være at have nadver med Herren og med Han's legeme. Vi kan ikke være ret forenet med Hovedet uden at samtidig være forenet med Han's legeme. Af den grund, må vi "dømme legemet ret," ikke gennem påvirkningen fra vore tidligere skuffelser, sår, eller idealisme for hvad et legeme skulle være lig som

Kirkerne og bevægelserne som er gået ind i alvorlige fejl og kætteri, nogle som endda er blevet til sekter, er uvægerlig de isolerede. Djævlen går efter Gud's får for at sluge dem med den samme strategi som en ulv, som arbejder med at isolere et enkelt får fra resten af flokken hvorefter det bliver et let bytte. Det er meget bedre at være i en kedelig kirke fyldt med problemer end overhovedet slet ikke at være i en.

Hver personlige kristne med en isolationist ånd er i fare og vil blive fjernet når tiden er inde. Disse søger ofte at videregive den samme ånd til andre, især unge kristne, så at de kan føle sig mere sikre i deres indstilling. Men alt det de gør er at blive en snuble sten for dem.

Hvis der er en isolationist ånd i din kirke eller bevægelse, hvis du ikke kan hjælpe med at bringe irettesættelse mod den, så muligvis den rette ting at gøre er at forlade den og find en kirke som har et sundt fællesskab med resten af legemet. Jeg sagde, "måske" fordi et klart ord fra Helligånden trumfer ethvert princip, og der kan være et antal af grunde til hvorfor Herren ønsker at holde dig i en sådan situation længere. Du kan blive brugt til at hjælpe med at sætte sådanne en gruppe i frihed eller i det mindste så sæd som en eller anden kommer og vander.

Herren elsker alle Han's børn, selv dem som kan være kommet på afveje, og som Han lære os angående den Gode Hyrde, Han kan endda give mer opmærksomhed overfor dem som er kommet på afveje, søge at genoprette dem. Af den årsag, skal vi ikke altid få det til at stemme med når Herren bevæger sig i vor midte som Han's godkendelse for alt det vi gør. Det er en tendens at tro at hvis Herren er i bevægelse i vor midte, er det fordi vi har fortjent det på en eller anden måde og at Han sanktioner os. I stedet for, kan det være et resultat af det stik modsatte i det Han søger at bringe Han's egensindige og lunefulde får tilbage til folden.

Hvordan kan vi kende forskellen mellem Han's normale liv og aktive liv blandt Han's folk, og særlig den opmærksomhed som Han kan være givende til os for at bringe os tilbage i folden? Vi har brug for at skelne blot hvad en fold er, og om vi er inde i folden eller ude af den. Der er klare, bibelske kendetegn for hvad normal kirke liv er, og vi vil undersøge dette over de næste par få uger

Vores mål skulle være at blive fuldkomne kristne, behage Gud i alle ting, og at hjælpe menigheden og bevægelserne vi er blevet sat i til at blive den fuldkomne kirke. Der er faktisk en befaling Herren gav til os i Matt. 5:48, "Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!! Vi kan tro dette er roden af perfektionisme og idealisme som er en kilde af den religiøse ånd, og det kan det være, men ikke hvis vi anvender det rigtig, hvilket simpelt er at forblive i den Ene som er fuldkommen.

Som angivet, vi ønsker ikke idealisme, som har sin rod i humanisme, men vi skulle have en vision for et fuldkomment kristent liv og en fuldkommen kirke. Med sådan en vision, må vi ikke blive frustreret fordi vi ikke har endnu de fornødne kvalifikationer eller kirken ser sådan ud nu. Vi må bruge det til at motivere os til at komme tættere på Herren og bevæge os i den rigtige retning. Som vi bliver fortalt i Ord.4:18, "Retfærdiges sti er som lysskæret, der bliver lysere, til dagen er på sit højeste." Derfor, hvis vi stadig er på stien, skulle det blive lysere for hver dag, og vore lys skulle skinne mere og mere.

En af måderne vi kan kende at vi stadig er på livet's vej er altid voksende lys. Vores vej skulle blive mere og mere klar, som giver os mere og mere frimodighed i vor vandring. Det er ikke frimodighed med arrogance, men med altid voksende ydmyghed som vi mangler mere af fra Ham. Det var denne ydmyghed som forvandlede vidnesbyrdet af den store Apostle Paulus fra først at gøre fordring på ikke at være ringere end selv de største apostle, til at skrive omkring 5 år senere at han var "ikke værdig til at kaldes apostel" 1 Kor.15:9. til omkring 5 år senere efter denne skrivelse at han var "Jeg, den ringeste af alle de hellige." Ef.3:8, indtil han skrev i en af han sidste breve at han var "den største synder" 1 Tim.1:15. Det er fordi med sand åndelig modenhed vil der være en voksende ydmyghed, ikke arrogance.

Sådan ydmyghed vil altid blive demonstreret ved at blive mere og mere lærevillig. Sådanne vil altid være åbne overfor andre, anderledes lemmer på legemet. Sådanne vil altid være at finde i at have mere og mere fællesskab og udveksling med resten af Kristi legeme. Det er også et sikkert tegn på sand åndelig modenhed - vi begynder at opdage, erkende hele legemet, ikke kun vores lille del.

Ugens Ord 24
OP