Menu

Ugen's Ord 2007
21 Indtage Landet Del 78
af Rick Joyner

Som vi begyndte at tale om i sidste uge, ved vi fra klare profetier i Skriften at endetiden vil være de hårdeste og sværeste tider verden nogensinde har kendt. På samme tid, ved vi også at det vil være den mest herlige for dem som tjener Herren. For dem som forbliver i Herren, som har bygget deres liv på Han's rige, skulle der ikke være grund til frygt for disse kommende ting. I virkeligheden, den svære tid er fødselsveer som ultimativt er et resultat til Gud's riges fødsel på jorden. "Moderen," gennem hvilken fødslen vil ske, vil være kirken.

Kirken er "Jerusalem oventil," eller det åndelige Jerusalem, som Paulus sagde "er vor moder" (se: Gal.4:26). Kirken vil gå igennem store forvandlinger ligesom den verden er ved at gå igennem og vil entre ind i livet og kraften for tidsalderen som kommer på mange måder som en forløber for det kommende kongerige. På grund af det, er kirken hovedsagen for det Gud gør på jorden i dag. Hvis vi ønsker at tjene Ham, vil vi begynde at gøre det i og gennem kirken.

Idealisme eller Åbenbaring

Menneskelig idealisme er en af de største fjender af åbenbaring. Mange har et idealistisk syn for hvad kirken og kirke liv skulle være lig, men stien til sand kirke liv er at leve et selvopofrende liv. Udviklet og modne kristne går ikke til en kirke for at få hvad de kan få, men for hvad de kan give. De kommer ikke bare for at blive opbygget, men for at opbygge andre. Selv hvis det er for kun at bede for tilbedelsen, undervisningen og prædiken, eller andre tjenester, er det for at støtte og hjælpe. Den Hellige Ånd er Hjælperen, og dem som virkelig lever ved Ånden søger altid at hjælpe, hvilket begynder i kirken.

Lige nu er kirken ofte opfattet som en kedelig, forkalket, alt for streng institution, endnu for mange kristne. Imidlertid selv nu, er kirken den mest vibrerende, levende, interessante, og kraftfulde enhed på planeten, når den bliver set som en helhed. Det har været på den måde siden Helligånden første gang blev udgydt på Pinsedagen gengivet i Apostlens Gerning. Taget som en helhed, har der ikke været noget andet lig kirken i hele historien, og der vil ikke komme noget andet lig den igen. Intet på jorden har gjort så meget godt og har haft så positiv indflydelse på verden. Bestemt har den også haft sine problemer og gjort sine fejltagelser, ligesom alle personlige kristne har, men overordnet, hvis vi ser på helheden, og med dens hele historie, har der ikke været noget lig som kirken.

Alligevel, i bedste fald er det kun en brøkdel af hvad den er kaldet til at være. Når den begynder at gå ind i den fylde af hvad den er kaldt til, vil kirken selv blive det underværk af nationer, og da, næsten over hele skalaen af samfundet, lederen for nationerne. Det vil ikke være nødvendigt at være valgt til nogen embede for at gøre det, men vil gøre det fra kraften af dets sandhed. De følgende vers er nogle af de mest klare og specifikke for dette:

Es. 60:1-5.
Rejs dig, bliv lys, for dit lys er kommet, Herrens herlighed er brudt frem over dig.

For se, mørket dækker jorden, mulmet dækker folkene;
men over dig bryder Herren frem, hans herlighed viser sig over dig.

Folkeslag skal komme til dit lys og konger til din stråleglans.

Løft blikket, og se dig omkring: De samles alle og kommer til dig,
dine sønner kommer fra det fjerne, dine døtre bæres ved hoften.

Da stråler du af glæde, når du ser det, dit hjerte banker og svulmer,
når havets skatte bringes til dig og folkenes rigdom kommer til dig.

Førend nationerne kommer til kirken, behøver vi at have noget at komme med. Lige nu er endnu de fleste kristne ikke en del af den lokale kirke, så hvordan skal vi tiltrække nationerne? Det vil ændre sig og kirken har allerede gjort store fremskridt i nogle af verden's regioner for at blive al det de er kaldet til at være. Imidlertid, for størstedelen, i Europa og Nord Amerika, er det store skift og fremrykning af kirke livet ikke rigtigt begyndt undtagen på nogle få isolerede steder.

Hvid du spørger om hvorfor det ikke er begyndt i din område, kunne det være at grunden var at Herren venter på dig. Ikke kun dig, selvfølgelig, men Han kan meget vel være i venteposition på Han's folk i dit område at de skal komme over deres sår og skuffelser og beslutte sig til at bruge disse til at modnes og blive det de er kaldte til at være. Er der nogen af os der står mål med det vi skulle være? Hvis ikke, måske skulle vi vise noget nåde overfor kirken. Herren vil ikke vente i evighed, men vi er i en tid hvor Han kalder hele sit folk til at finde deres pladser på Han's legeme og komme der. Snart, hvis vi ikke er der, vil vi ikke klare det igennem det som er på vej.

Hvis der helt enkelt ikke er en menighed i det område hvor du bor og/ eller din familie passer ind--flyt. Hvis du søger først riget, vil du sætte din plads på Herren's legeme som den første prioritet, langt før jobbet, erhverv, geografi, eller nogen anden årsag for at leve på et sted. Hvis vi søger Han's rige først, er Han's løfte at alt andet hvad vi har brug for vil blive givet til os. Hvis vi ikke søger Han's rige først, vi kan have alt, men det mest vigtige element i vore liv vil være tabt, og tiden er ikke langt borte hvor det vil blive åbenbar at være en tragedie som det virkelig er.

Alle individuelle kirker eller forsamlinger vil gå gennem prøvelser og problemer, hvilket er ment for at prøve lemmerne lige så meget for at modne hele kirken.. Der er ikke mange individuelle menigheder som vi kan sige som nu er den mest spillevende, kraftfulde realitet i deres samfund, men der er nogle, og antallet er stigende. Antallet vil blive ved med at stige indtil de er skinnende og kraftfulde vidnesbyrd for kongeriget hvor end kommer hen i verden.

Jeg gentager, med den største alvor, hvis vi skal være involveret i Herren's formål i vor tid, må vi finde vores plads på Han's legeme. Igen, hvis der ikke er nogen plads i den kirke som du passer ind i hvor du bor--flyt! Hvis vi lever et liv som "søg først Han's rige," (see Matt. 6:33), da vil vi søge vores plads i Han's rige først.

Han's legeme, kirken, er ved at gå igennem en forvandling, en forvandling fra at være en larve som kravler på jorden til en smuk sommerfugl som hun er kaldet til at være. Imidlertid, hvis du venter på hendes forvandling førend du er sammen med hende, og du ikke går igennem puppe erfaringen med hende, vil du ikke passe ind. Vi har brug for pres, frustration, skuffelser, og til tider kedsomhed, så vel som den glæde af dybere og sande fællesskab som kun kan blive fundet i kirke livet, for at modne os så at vi kan blive de budbringer for kongeriget som vi er kaldt til at være

Der er uden dett een grænse for vor åndelig modenhed. Du kan vokse i kundskab, og selv i personlig hengivelse, men der er en dynamik som kun findes i sand kirke liv, som kræves af os for at vokse i i Ånden's frugt, så vel som sand åndelig autoritet. Vi ser dette i Herren's erklæring i:

Det sande vintræ

John. Ev. 15:1-7.
Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden.

Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og hver gren, som bærer frugt,
den renser han, for at den skal bære mere frugt.

I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer.

Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet,
sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig.

Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt;
for skilt fra mig kan I slet intet gøre.

Den, der ikke bliver i mig, kastes væk som en gren og visner; man samler dem sammen og kaster dem i ilden,
og de bliver brændt.

Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det.

( Derved herliggøres min fader, at I bærer megen frugt og bliver mine disciple.)

Det er ikke muligt at være ret forbundet med Hovedet uden også at være forenet med Han's legeme. Det er når vi underlægger/forbliver i Ham at vi vil bære frugt, og når vi gør det kan vi komme til det sted hvor vi kan bede om hvad som helst vi ønsker og det vil blive os givet. Hvorfor? Fordi dem som har været igennem disciplin og ydmygelsen som er krævet for at tage deres plads på Han's legeme vil ikke bede forkert, men vil bede det som i virkeligheden er Faderen's vilje.

Selvfølgelig, der er kristne som er i Gud's vilje selv om de kan være langt fra nogen vital blomstrende kirke. Alligevel, disse er sjældne, er på særlige opgaver, og har nåde til det. Det er min opfattelse at 99% af alle som gør fordring på dette i virkeligheden er bedraget i det, for hvilket deres mangel på frugt er et bevis. Overvej teksten ovenover. Bære frugt er så vigtigt at Han lover at skære hver gren som ikke bære frugt bort, og vi kan ikke bære frugt medmindre vi forbliver i Ham, vi vil også være forenet med alle de andre grene i et vitalt, sandt fællesskab.

Kirken er på vej til at blive transformeret ind til et vitalt, interessant, uimodståelig, og kraftfuldt samfund/fællesskab på jorden. Det er afgørende at alle kristne finder deres plads på Han's legeme og begynder at fungere på den plads som de er kaldet. Det vil blive hårdt, og det er forventet at det skal være svært til tider, men intet af betydning vil være alt for ment eller vil ske for hurtigt. Find din plads på legemet, nu!

I de næste par uger vil vi fokusere på hvordan kongeriget kommer til kirken, og så gennem kirken. Ingen af os vil ønske at miste dette. Vi vil alle være nød til at ydmyge os selv for at blive en del, og blive tilgivende, elskende, kristne som vi er kaldet til at være. Der er i virkeligheden ikke andre alternativer, og der vil ikke være noget mere ultimativt tilfredsstillende og vidunderligt. Det største fællesskab nogensinde på jorden er ved at blive bygget og vil begynde at komme sammen, skabe en bro i tiden som kommer

Ugens Ord 22
OP