Menu
Ugen's Ord 2006
50 Indtage Landet Del 56
af Rick Joyner
Sidste år fik jeg en drøm, hvor jeg så en dødssky feje over jorden. For at undslippe denne sky måtte jeg gå ind i et hus, som jeg vidste var Herrens hus. Da jeg kom til døren, selvom jeg vidste, at jeg havde nøglen til huset, kunne jeg ikke finde den hurtigt nok, og drømmen endte med, at jeg stivnede i panik. Denne drøm, sammen med andre ord og visioner, som jeg modtog fra Herren, gav mig et presserende behov for at opmuntre alle troende til at finde deres plads i hans hus, kirken, uden forsinkelse. Derfor kan jeg ikke undskylde, hvis denne besked ser ud til at være sået et sted i alle mine skrifter. Det er en byrde fra Herren, som jeg bærer, som jeg ved vil være liv og død for mange.
Dette budskab, der ikke er på din rette plads i Kristi legeme, er også frimodigt udtrykt i Det Nye Testamente, såsom i 1 Korintherbrev 11:25-30:
25. Ligeså tog han og,så kalken efter aftensmåltidet og sagde: "Denne kalk er den nye pagt i mit blod;
gør dette, så ofte som I drikke det, til minde om mig!"
26. For så ofte, som I spiser dette brød og drikke kalken, forkynde I Herrens død, indtil han kommer.
27. Derfor, den, som spiser brødet eller drikker Herrens kalk uværdigt, pådrager sig skyld over for Herrens legeme og blod.
28. Men hvert menneske prøve sig selv, og således spiser han af brødet og drikke af kalken!>
29. Thi den, som spiser og drikker, spiser og drikker sig selv en dom til, når han ikke agter på legenet.
30. Derfor er mange skrøbelige og sygelige iblandt jer, og en del sover hen.
Paulus taler om det ritual, vi kalder nadver. Det græske ord, der er oversat med "nadver" (se 1 Korintherbrev 10:16) tidligere i dette kapitel og andre steder i Det Nye Testamente er koinonia, hvilket betyder langt mere end blot at slå hinanden på ryggen og spørge, hvordan det går ved et møde en gang om ugen. Det indebærer en dyb binding af at blive forbundet i et vital livsforhold, såsom organer i et legeme, der er unikke og anderledes, men som ikke kan overleve uden hinanden. Faktisk var det originale engelske ord for communion [fællesskab, forbindelse, samkvem] resultatet af, at ordene "common" [fælles, tilfælles] og "union" [sammenslutning, forbindelse, harmonisk enighed] blev slået sammen til ét ord, "communion" nadvre.
I teksten ovenfor advares vi om, at hvis vi deltager i nadverritualet på "uværdig måde", er konsekvenserne så alvorlige, at "af denne grund er mange blandt jer svage og syge, og en del sover." Dette er den primære grund til, at der er så meget svaghed, sygdom og for tidlig død i Kristi legeme i dag. At deltage i ritualet på "en uværdig måde" er at tage det uden at have ægte fællesskab med Herren og hans legeme idet man antager, at udførelsen af ritualet i sig selv er opfyldelsen af vores forpligtelse.
Forsøgpå at erstatte ritualer med de realiteter, de repræsenterer, har været en af de primære fæstninger der ophøjer sig selv mod den sande kundskab om Gud gennem den kristne historie. Ritualer er vigtige som påmindelser om vores forpligtelser, men de var aldrig beregnet til at erstatte dem. Dette er en meget grundlæggende form for antikrist-ånden, som ikke blot er den, der er i modsætning til Kristus, men som forsøger at blive en erstatning for Kristus.
Hvis et lem af din legeme bliver afskåret fra resten af legemet, vil den blive svag og syg og dø meget hurtigt. Det er det samme med lemmerne på Herrens legeme, der mister deres vitale forbindelse til resten af legemet. Mange er blevet bedraget til at tro, at de kan forbindes med Hovedet uden også at blive forbundet med hans legeme, men både Skriften og fornuften afviser dette. Man kan ikke blive ordentligt forbundet til hovedet uden også at være ordentligt forbundet med legemet, som vi får at vide i 1 Joh 1:6-7:
Hvis vi siger, at vi har fællesskab med ham og alligevel vandrer i mørket, lyver vi og praktiserer ikke sandheden;
men hvis vi vandrer i lyset, som han selv er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og hans søns Jesu blod renser os fra al synd.
Ordet, der oversættes med "fællesskab" er det samme græske ord koinonia. Uden koinonia kan vi ikke blive fuldt ud i lyset eller i Herren. Dette fremgår tydeligt af teksten ovenfor. Hvis du ikke kan se det, ville jeg blive ved med at læse dette vers, indtil du gør det. Det er af den mest kritiske betydning. Vi ønsker ikke bare at forstå, at dette er påkrævet, men vi er nødt til at gå ud og forfølge det, idet vi er villige til at give vores liv til for dem, som Herren gav sit liv til.
I drømmen nævnt i første afsnit havde jeg en nøgle til at komme ind i Herrens hus, men kunne ikke finde den. I næste uge vil jeg diskutere denne nøgle, og hvordan den hænger sammen med, at vi finder vores plads i Kristi legeme.
Ugens Ord 51
OP