Menu
Ugen's Ord 2006
42 Indtage Landet Del 48
af Rick Joyner
Mennesket er til for Gud. Regeringen er til for mennesket, og dette inkluderer Guds regering. Regeringen er tjeneren, ikke herren. Fordi det faldne menneske grundlæggende er egoistisk og selvcentreret, er der brug for stærkere regeringer for at holde orden og yde retfærdighed i denne faldne verden. Ingen jordisk regering har været perfekt til dette, eller vil være det. De fleste regeringer degenererer til at bruge mennesker til deres egne interesser i stedet for at tjene deres folks interesser, og dette inkluderer kirke ledelser. Det er, når regeringer falder og begynder at fejle i deres grundlæggende formål.
Efterhånden som menneskene genoprettes til Guds billede, som vi oprindeligt blev skabt til, vil der være mindre og mindre behov for rammerne af regler og forskrifter inden for regeringen. Den højeste lov er kærlighed. Når vi er blevet fuldt genoprettet, vil vi blive styret af kærlighed og ikke selviske interesser. Indtil det arbejde er fuldført, er regerings styrelse imidlertid nødvendigt. Alligevel skal vi altid huske på, at regeringen er et middel til at nå målet og ikke selve det endelige mål.
I Filipperbrevet 2:12 bliver vi bedt om at "...arbejde på din frelse med frygt og bæven," og en af de primære måder, vi gør dette på, er ved at lære at underlægge os autoritet. Den første ting, der blev sagt om slangen, djævelen, er, at han var "listig, snu" (se 1 Mos 3:1). At være udspekuleret er at have en natur, der konstant forsøger at bøje reglerne og slippe af sted med noget. Herren gav alle de ekstraordinære løfter i 5 Mosebog 28 til dem, der var "flittigt til at adlyde" (se 5 Mosebog 28:1) ham og hans befalinger. De, der vil gå ind i det forjættede land og nyde alle dets fordele, er dem, der har den modsatte natur af slangen, som i stedet for at søge måder at bøje reglerne på, flittigt søger, hvordan de bedre kan adlyde.
Dette er et grundlæggende karakterproblem. Når frelsen er blevet fuldt indarbejdet i vores natur, vil den oprørske natur være blevet erstattet med en "omhyggelighed" til at adlyde. Mange mener, at de vil være perfekte i lydighed, når de har en perfekt regering at underkaste sig, men det er en mentalitet, der vil få os til at gå glip af den største og letteste udbytte af vores frelse, som er at korsfæste vores faldne natur. Det er derfor, apostlen Paulus skrev i Romerne 13:1-7:
1. Lad enhver person være loyalt underordnet de styrende (civile) myndigheder, han har over sig, For der er ingen øvrighed, uden at den er fra Gud, og de myndigheder, som findes, er indsat af Gud.
2. Hvem der end sætter sig op imod øvrigheden, står Guds ordning imod; og de, som står den imod, vil pådrage sig selv dom.
3. For de styrende er ikke til for at skræmme dem, som gør det gode, men dem, som gør det onde, Vil du være fri for at frygte øvrigheden, da gør det gode; så skal du få ros af den.
4. For den er Guds tjener dig til gavn, Men gør du det onde, så frygt; fori øvrigheden bærer ikke sværdet for ingenting; den er jo Guds tjener, som til straf lader vreden ramme den, der handler ondt.
5. Derfor er det nødvendigt at underordne sig, ikke alene for vredens, men også for samvittighedens skyld.
6. Af samme grund svarer I jo også skat; thi de, der tager vare netop på dette, er Guds tjenere.
7. Giv alle, hvad I er dem skyldige: den, I er skat skyldige, skat; den, I er told skyldige, told; den, I er frygt skyldige, frygt; den, I er ære skyldige, ære.
Da Paulus skrev dette, var Nero kejseren, den mest grusomme og antikristne af alle de romerske kejsere, og den der endda ville beordre Paulus' egen henrettelse. Kong David skulle tjene kong Saul og forblev tro mod Saul og hans hus, selv da Saul havde dræbt Herrens præster og prøvede at dræbe David. David vidste, at Gud havde salvet Saul og sat ham i autoritet, og David havde en sådan respekt for Guds autoritet, at hans hjerte slog ham, fordi han netop skar kanten af Sauls kappe af. Det var denne dybe respekt for autoritet, der satte David i stand til at etablere et autoritets trone, som ville vare evigt. Jesus selv siges at sidde på Davids trone, og en af hans mest ærede titler var "Davids søn".
Som det er blevet profeteret i slutningen af denne tidsalder, vil lovløsheden øges og vil være en primært medvirkende faktor i, hvad der vil blive den største tid med problemer, verden nogensinde har kendt. Alligevel vil Guds folk, som vil bane vejen for hans rige, vokse i lydighed og respekt for autoritet, efterhånden som lovløsheden vokser i verden. Dette vil være et hovedpunkt for konflikt i slutningen af denne tidsalder og kampen mellem denne tids mørke og lys i den kommende tidsalder. Hvilken side vil vi være på?
Ugens Ord 43
OP