Menu

Ugen's Ord 2006
32 Indtage Landet Del 38
af Rick Joyner

Når vi fortsætter med at overveje, hvordan vi kan hjælpe med at bygge højvejen for vores Gud, ønsker vi lejlighedsvis at forstærke fundamentet for vores eget åndelige liv. Ligesom der var fem søjler ved døren til Det Hellige i Guds tabernakel og Det Aller Helligste, er der fem grundlæggende principper, der gør os i stand til at gå dybere ind i det åndelige livs område. Disse er grundlæggende ting, som vi skal vokse i, i vores liv, uanset hvor modne vi er blevet. De er:

1) At konstant vokse i vores personlige forhold til kongen. Vi må aldrig glemme, at det at elske Gud er det højeste kald og vores hovedformål på denne jord. At søge konstant at kende ham bedre og elske ham mere er det vigtigste element i vores liv. Hvis vi ikke vokser i disse, så vil alt andet, vi forfølger, i bedste fald være skrøbelig, vaklende, usikker,og upålidelig.

2) At konstant vokse i troen. Hebræerbrevet 11:6 siger: "Og uden tro er det umuligt at behage ham, for den, der kommer til Gud, skal tro, at han er til, og at han er en lønner for dem, der søger ham." Derfor bør det være en grundlæggende hengivenhed også at vokse i vores tro og tillid til ham.

3) At konstant vokse i effektiv bøn. Som det siges om Herren, "...han lever altid for at gå i forbøn..." (Hebræerne 7:25) . Hvis vi bliver i ham, vil vi også gå i forbøn konstant. Det er derfor, vi får at vide i 1 Tessalonikerbrevet 5:17 at "bede uophørligt." Imidlertid vil beviset på, at vi virkelig forbliver i ham, være besvaret bøn, ikke kun bøn.

4) At konstant vokse i vores kundskab om hans ord og sunde lære. Hvis han, som var Ordet, konstant ville stå på: "Der er skrevet..." (se Matthæus 4) , når han blev udfordret eller fristet af Djævelen, hvor meget mere skulle vi så ikke, da vi ved, at Bibelen er fundamentet for et stærk og succesrigt kristen liv.

5) At hele tiden vokse i og styrke vores forhold til Kristi legeme. Det er ikke muligt at blive ordentligt forbundet med Hovedet uden også at være ordentligt forbundet med hans legeme, kirken. I sandhed vil styrken af vores forhold til Herren blive åbenbaret af styrken i vores forhold til hans kirke.

For at være effektive medlemmer af Kristi legeme må vi også vokse i kundskaben om og udøvelse af vores egne åndelige gaver og tjenester. Dette står kort og godt i Efeserbrevet 4:15-16, "Nej, sandheden tro skal vi i kærlighed i ét og alt, vokse op i alle henseender til ham, som er hovedet, Kristus selv. Ham skyldes det at hele legemet vokser sn vækst, så det opbygges i kærlighed. idet alle de enkelte led hjælper til at knytte og holde det hele sammen, efter den kraft, der er tilmålt hver enkelte del." Ligesom en hånd ikke kunne fungere uden at vide, at den er en hånd og er ordentligt forbundet til et håndled, skal vi også alle kende vores egen funktion i hans legeme og være forbundet med den korrekt.

Der er sande kristne og falske-kristne. Der er sande kirker og falske kirker. Efterhånden som vi går ind i de kommende tider, vil begge dele blive mere og mere åbenbare. Ved udgangen af denne tidsalder vil der være en kirke på denne jord, som er en værdig brud for kongen. Vi kan forvente, at Hovedet bliver forbundet med et legeme, som vil være mere perfekt i skønhed og funktion end nogen menneskelig legeme. Hans kirke vil være en by beliggende på en bjerget, som kan ses af alle på grund af hendes store lys midt i mørket.

Kirken vil være en klar demonstration af hans rige på jorden, det ultimative fællesskab mellem borgerne i et andet rige – himlens rige. I sidste ende vil enhver borger i kongeriget vandre i alle fordelene ved dette statsborgerskab. Herved vil kirken være med til at etablere en højvej mellem himmel og jord, så alle kan komme ind og ligeledes blive ophøjet og forvandlet.

Dette kan ikke ske, uden at kirken bliver samfund af de borgere i det rige, som hun er kaldet til at være. De, der vokser i deres formål, vil i stigende grad blive identificeret med riget over alle andre forhold. De helliges samfund vil blive det største og mest magtfulde samfund, verden nogensinde har set. I sidste ende vil dette samfund endda overstråle det store samfund som kirken var i det første århundrede, som kun var et frø til det, der vil komme til fuld modenhed ved høsten, som er slutningen af tidsalderen.

Fra dette samfund som også vil være en uindtagelig fæstning af sandhed, retfærdighed og retfærd vil række ud til at sætte andre fri. I grundpillerne i et sundt kristent liv indgår mange at være vidne, og dette er et resultat af et sundt liv mere end en disciplin. Men hvis vores liv ikke er et vidne, en demonstration af, hvordan det er at være borger i det himmelske rige, så er der bestemt noget galt i vores vandring.

Vores vidnesbyrd bør være på to niveauer – det personlige og det gernings mæssige. En stærk kirke vil være et stærkt vidne for enkeltpersoner. En stærk kirke vil være et stærkt vidne for sit samfund. Når kirken verden over bliver stærk, så vil hele verden se evangeliets lys. Det betyder ikke, at de, der ser lyset, nødvendigvis vil komme til det. De, der elsker mørket mere end lyset, vil reagere ondskabsfuldt på lyset, men de vil se det.

Vi bliver befalet i 2 Korintherbrev 13:5: "Prøv jer selv for at se, om I er i troen; prøv jer selv!" Det er rigtigt, at vi regelmæssigt bør evaluere vores liv for at sikre, at vi vokser i disse grundlæggende ting. Hvis vi vokser i disse, vil vi bære frugt. Ligesom biologien lærer, at når en levende ting holder op med at vokse, starter den processen med forringelse og død; det samme gælder os åndeligt. Hvis vi ikke konstant vokser åndeligt, dør vi åndeligt.

Processen med at dø åndeligt begynder med at glide ind i lunkenhed. Hvordan kunne nogen, der kender den levende Gud, være lunken over for ham? Dette er en ultimativ fornærmelse og krænkelse af ham, der endda ville give sin egen søn for vores forløsning og genoprettelse.

Hvis han er vores første kærlighed, så er det at søge ham og gøre hans vilje den mest grundlæggende hengivenhed i vores liv. Mere end at gå videre i vores fag, mere end at samle rigdom eller andre præstationer, vil vi måle vores livs succes på, hvor tæt på Gud vi er blevet, og hvor meget mere vi elsker ham over alt. Hvis vi elsker ham, som vi burde, vil vi elske alle og alt mere, end vi ellers ville.

Hvad vi virkelig elsker og værdsætter, måles på, hvad vi bruger det meste af vores tid og kræfter på. Vi vil disciplinere os selv for det, vi virkelig elsker. Tragisk nok bliver mange, der begynder at søge Gud, kun ført til religion, og der er få ting, der er mere kedelige end religion. Der er dog intet i skabelsen mere interessant end Gud, intet vi kan opleve mere tilfredsstillende end et forhold til ham, og der er intet eventyr større end det sande kristne liv.

Det sande kristne liv er den største søgen, den mest ædle sag. Der er ikke noget mere spændende end at følge kongen. Men ligesom i enhver sport, er de to eller tre timer, der bruges i spillet, bakket op af mange, mange timers disciplineret betingelser og træning, det samme er tilfældet med den kristne vandring. For hver aflevering, en quarterback kaster i en professionel fodboldkamp, har han formentlig smidt tusindvis i praksis, fra han var barn. De kristne, der er vant til at gøre store bedrifter, er dem, der har viet sig til at være klar.

Jeg har lejlighedsvis talt med NFL-hold i deres gudstjenester. Et hold bad mig om at spise måltidet før kampen med dem. Da jeg sad med nogle af de bedste spillere i spilletpå holdet, spurgte jeg nogle af dem, hvordan de var nået til toppen af deres sport. Hver enkelt beskrev, at de havde en drøm om at spille professionel fodbold, fra de var helt unge. Gennem deres teenageår brugte de timer om dagen på at øve sig. Mens deres venner brugte deres tid på forskellige former for underholdning, arbejdede de på at udvikle deres færdigheder og opbygge deres kroppe til udholdenhed og styrke – hårdt arbejde. De fleste var begyndt at fokusere på en enkelt position, de ønskede at spille, mens de var ung teenager og havde ikke afveget.

Der er millioner af børn, der drømmer om at spille professionel fodbold, men ikke mange har disciplinen, fokus og beslutsomhed til rent faktisk at nå dertil. Enhver, der dyrker en hvilken som helst sport på professionelt niveau, har opnået noget virkelig bemærkelsesværdigt. Men ligesom apostlen Paulus påpegede, gør disse det for "en forgængelig krans" (se 1 Korintherbrev 9:25), blot et par øjeblikke af flygtig herlighed, men vi løber kapløbet om evige belønninger!

Hvad ville der ske, hvis kristne begyndte at forfølge deres formål, deres plads på Guds hold, deres plads på hans legeme, med den form for disciplin, fokus og beslutsomhed, som atleter gør for deres hold? Hvis et sportshold når sit mål om at vinde det hele, kan deres belønning være en lejlighedsvis gentagelse af spillet på NBA's resultattavle, men vores er en evig belønning – en krans, der aldrig vil forgå!

Sand tro er at erkende, hvem Herren er. De, der genkender ham, tjener ham i overensstemmelse hermed. Hans team er langt mere herligt, tilfredsstillende og vidunderligt end noget menneskeligt team. At erhverve en stilling på hans hold er det højeste formål, man kan have i dette liv. Når hans folk vågner op til denne virkelighed og begynder at ordne og fokusere deres liv i overensstemmelse hermed, vil selv to fra dette hold igen være i stand til at vende verden på hovedet og ryste menneskets mægtigste imperier. Det er præcis, hvad vi snart skal være vidne til – Guds folk, der vågner op til deres høje kald i Kristus og giver sig selv til deres kald i ham med den beslutsomhed og det fokus, som han fortjener.

Ugens Ord 33
OP