Menu

Ugen's Ord 2006
27 Indtage Landet Del 33
af Rick Joyner

Som vi har delt for noget tid siden, var den første lektie, Israel skulle lære, hvis de skulle komme over ørkenen til deres forjættede land, hvordan man forvandler det bitre vand til sødt, som vi læser i 2 Mosebog 15:22-26:

Så førte Moses Israel fra Det Røde Hav; så drog de ud i Shurs Ørken. Og de gik tre dage i ørkenen og fandt intet vand. Men da de kom til Mara, kunne de ikke drikke Maras vand, for de var bitter. Derfor blev dens navn kaldt Mara. Og folket klagede over Moses og sagde: "Hvad skal vi drikke?" Så han råbte til Herren, og Herren viste ham et træ. Da han kastede det i vandet, blev vandet sødt. Der udstedte han en vedtægt og en forordning for dem. Og der prøvede han dem, og sagde: "Hvis du omhyggeligt lytter til Herren din Guds røst og gør, hvad der er ret i hans øjne, lytter til hans bud og holder alle hans love, så vil jeg ikke lægge nogen af de sygdomme på dig, som jeg har bragt over ægyptere. For jeg er Herren, som helbreder jer."

Ligeledes, hvis vi som individer eller kirken som helhed skal nå frem til vores forjættede land, må vi lære at forvandle det bitre vand til sødt. Som vi har dækket, har kirkehistorien mange, bitre vande. Svaret er ikke at skjule dem og lade som om, at disse ting ikke skete - det efterlader kun en bitter kilde. Ligesom Maras vand blev helbredt af træet, som næsten altid repræsenterer korset i Skriften, må vi anvende korset på vores historie. De ting, der førte til disse tragedier, må ses i øjnene; vi må lære lektien og omvende os fra de ting, der forårsagede dem. Kun ved at gøre dette vil vi være i stand til at holde os fra at gentage dem og forlænge i det uendelige bittert vand i stedet for sødt.

Ligesom Herren lovede sit folk i Mara, når dette er gjort, vil det ikke kun resultere i helbredelse, men også i, at der er en adskillelse mellem Guds folk og dem, der er i verden. Guds folk bør ikke blive ramt af de samme sygdomme som dem, der er i verden. Hvis dette er sandt for dem, der er under den gamle pagt, burde det være endnu mere sandt for dem, der er under den nye pagt, som er "en bedre pagt" (se Hebr 7:22).

Betyder det, at kristne aldrig skal blive ramt af sygdom? Ja. Det er præcis, hvad det betyder. Den kendsgerning, at der findes sygdom iblandt os, bør ikke være en grund til at komme med undskyldninger, men til at søge årsagen. Årsagen er, at der stadig er rødder af bittert vand, som ikke er blevet ændret til sødt gennem anvendelsen af korset.

Dette er ikke for at bringe fordømmelse over nogen, der nu er eller har været ramt af sygdom. Kristne, der lider af sygdom, gør måske ikke personligt noget forkert, eller har måske ikke personligt nogen utilgivelse eller bitterhed i deres liv. Selvom frelsen er personlig, skal Guds ultimative formål indgås i fællesskab. Dette er efter Hans design, så vi er tvunget til at elske hinanden. Vi kan bare ikke klare det alene. Når hele kirken er helbredt, er de enkelte lemmer ligeledes helbredt.

Igen, på nuværende tidspunkt er personlige lidelser eller sygdomme muligvis ikke resultatet af noget, en kristen personligt gør forkert. Men som Kristi legeme strømmer der stadig mange bitre vande gennem det, som korset skal påføres, ellers vil de fortsætte med at være en åben dør for sygdomme og lidelser, som ikke er Guds vilje med hans folk. Han ønsker virkelig sit folk fri for enhver sygdom og lidelse. Guds folk skal ikke være bekymret for kræft, fugleinfluenza eller nogen anden sygdom i denne verden. Inden slutningen af denne tidsalder kommer, vil der være en klar skelnen mellem Guds folk og hedningerne.

Som vi har diskuteret før, var det ikke tilfældigt, at Herren gav sit folk dette store løfte ved Maras vande, som betyder "bitterhed". Bitterhed, utilgivelse eller vrede er en hovedårsag til sygdom. Når vi har vendt enhver negativ oplevelse i vores liv til en positiv lektie, ved at anvende korset på det, så vil sygdom og lidelser ikke have den form for adgang til os, som de har nu. Vi kan gøre dette personligt og have en vis personlig sejr over sygdom og lidelser men for at Kristi legeme kan vandre i dette, som repræsentant for den Nye Pagt, må vi gøre dette fælles. Vores histories bitre vand skal forvandles til sødt.

Dette er foregået på bemærkelsesværdige måder i de sidste to årtier, hvilket burde give os meget håb. Pave Johannes Paul II undskyldte faktisk for forfølgelsen af protestanterne. Den reformerte kirke i Schweiz angrede offentligt for forfølgelsen af anabaptisterne og rejste endda et monument over den mest berømte anabaptistiske martyr, Felex, lige over for monumentet over den store reformator Zwingli, som forfulgte ham. Vi har også nu dannet hele forsoningsbevægelser for at hjælpe med at hele de tidligere sår mellem kirkebevægelser, såvel som mellem kristne og jøder, og kristne og muslimer. Disse er helt bemærkelsesværdige udviklinger, der kan være unikke i historien, bør i høj grad opmuntre os og fortjener vores støtte.

Hovedformålet med, at Jesus kom til jorden, var at forsone jorden med Gud. Som Paulus forklarede til korintherne, har han også givet os denne forligelsestjeneste. Forligelse er en primær opgave for kirken. Vores tjeneste for forligelse med verden vil dog ikke have meget troværdighed, så længe vi ikke er forligt indbyrdes.

Tilgivelse er en af de mest magtfulde kræfter på jorden. Korset er Guds tilgivelse. Han tilregnede ikke vore overtrædelser imod os, men døde for os, så vi kunne blive tilgivet. Herren gik ikke til korset og kommer ikke tilbage, så han kan nå ud og ødelægge sine fjender, som mange tror. Det er åbenbart ikke Guds hjerte.

Sandelig vil alle sørge, når han vender tilbage, også de, der gennemborede ham, men dette inkluderer os alle. Vi gennemborede ham med vores egne synder. Han døde for os alle, fordi vi alle syndede. At han ville gøre, hvad han gjorde, så vi kunne blive tilgivet, er den største kærlighedshandling, hele skabningen nogensinde har oplevet, og vil for evigt være grundlaget for vores Guds forundring og undren. Hvis han gjorde dette for os, hvor meget mere skulle vi, hans ambassadører, så være villige til at tilgive enhver, der synder mod os?

Gud kræver, at vi omvender os fra synd i overensstemmelse med at blive tilgivet. Dette er den åbne dør til synd og død som vil blive lukket. Helligåndens første værk, der leder en til korset, er at overbevise os om vores synder og dermed vores desperate behov for korset. Dette er en af grundene til, at jeg gentagne gange tager det negative ved kirkehistorien op. Vi vil blive ved med at gentage dem, hvis vi ikke genkender og angrer dem. Når der først er omvendelse, skal vi være hurtige til at tilgive, forlige og genoprette.

For at være praktisk, hvem er personen, eller hvad er den begivenhed, som vi har mest svært ved at tilgive? Bed Helligånden om at afsløre ethvert område af utilgivelighed i dit liv, der forløser bitterhed i din sjæl. Det er en åben dør for, at sygdomme også kan komme igennem. Som Dudley Hall engang sagde: "Bitterhed er som at drikke gift og håbe på, at en anden bliver syg." Har vi stadig vrede over for forældre, lærere, familiemedlemmer, kirkeledere eller andre kirkemedlemmer? Disse negative ting skal vendes til positive med simpel tilgivelse.

Gud har ikke tilladt én ting i dit liv, som ikke var ment for det gode. Ligesom det er ved Herrens sår, vi bliver helbredt, virker det samme princip for os. Det vil sige, at alle steder, hvor vi er såret, kan vi modtage kraft til at helbrede andre, men vi skal tilgive ligesom Jesus gjorde på korset. Dette princip er grunden til, at da apostlen Paulus fik sat spørgsmålstegn ved sin apostoliske autoritet, pegede han på sine lidelser som grundlaget for sin autoritet. Alle negative ting i vores liv er beregnet til at frigive autoritet i os til at helbrede andre. Den helbredelse er altid forligelse med Gud, vores Healer.

Vi er i den tid, hvor sand apostolsk autoritet bliver genoprettet til kirken; vi ser apostolsk magt og mirakler blive genoprettet. Tjenester af en sådan værdighed og statur, som virkelig udviser Herrens nåde og tilgivelse, bliver rejst op, og de anvender træet, korset, på den bitterhed, der har strømmet gennem kirken så længe. Helbredelse kommer, og der vil komme en tid, ikke kun hvor der ikke er nogen sygdom i legemet, men snarere vil kraften i Herrens opstandelsesliv være så stærk i kirken, at ingen sygdom vil kunne leve i nærheden af den. Ligesom Ezekiel blev vist, at saltvandet, der strømmer fra templet, bliver ændret til sødt vand, begynder det at ske.

Ugens Ord 28
OP